Forside

Indlæg i 2éren og MagaSinet om sclerose.

2éren Nr. 5, September 2000.

Er spisning af dyrisk fedt årsag til sclerose?

Tilfældigt faldt jeg over en artikel omhandlende sclerose og fedtindtagelse af Roy L Swank. Den handler om, at 150 scleroseramte gennemførte en diæt med lavt fedtindhold (under 20,1 g/dag). Resultaterne af undersøgelsen var at forringelsen af førligheden blev kraftigt nedsat, antallet af attak blev nedsat til en femtedel efter to års diæt og dødeligheden faldt meget. Jo før diæten startede jo bedre effekt. Ved tidlig start af diæten kunne udviklingen næsten stoppes. Der var altså tale om langt bedre resultater end brug af betainteferon. Artiklen er fra 1988.

Jeg undrede mig mere og mere under læsningen. Det jeg undrede mig over var, at ikke alle patienter med sclerose var gået på fedtfattig diæt, samt at jeg ikke havde hørt om disse forsøg.

Det er klart, at en undersøgelse af en forsker ikke er noget bevis rent videnskabeligt. Der kræves mindst to uafhængige undersøgelser af forskellige forskere. Sygdommen kan heller ikke alene skyldes indtagelse af fedt fra landdyr. Der må også være andre årsager. Ellers ville sclerose være langt mere udbredt.

Ved videre studie i tidsskriftlitteraturen har jeg fundet en del artikler om sagen. Jeg vil kort nævne en del af det, jeg fandt:

Der er flest tilfælde af sclerose i lande og egne, hvor der spises mest dyrisk fedt.

Roy L. Swannk et al skrev i 1952 om nogle undersøgelser af sclerosehyppigheden

Scleroseramte spiser gennemsnitligt mere dyrisk fedt end andre.

Hjernens følsomhed over for attak afhænger af hjernens indhold af fedtsyrer.

Jørgen Clausen og Jørn Møller har lavet dyreforsøg, hvor rotter med lille indhold af flerumættede fedtsyrer i hjernen fik indsprøjtet antigener. Disse dyr fik scleroselignende symptomer.

Forværringen af sclerosen sker langsommere hos dem, der spiser mere flerumættede fedtsyrer fra planter og fisk.

Miller et al. har givet sclerosepatienter enten 30 g solsikkeolie pr dag eller 9 g olivenolie pr dag som kosttilskud. Solsikkeolie indeholder meget flerumættet fedtsyrer, medens olivenolie indeholder meget monoumættet fedtsyre. Dem der fik solsikkeolie havde færre attaker og kortere attaker end dem, der fik olivenolie. Der var også gennemsnitligt mindre forringelse af førligheden hos dem der fik solsikkeolie, men det var ikke videnskabeligt sikkert, at der var en forskel. Dog viser senere analyser af forsøgsresultaterne, at scleroseramte, med få symptomer ved start, klart havde mindre øgning af symptomerne ved kosttilskud af solsikkeolie.

2éren Nr. 2, Februar 2001.

Den rigtige kost for scleroseramte.

I tidligere læserbrev har jeg vist, at der er stor sandsynlighed for, at indtagelse af fedtstoffer er afgørende for sclerosens opståen og udvikling. Jeg har siden arbejdet videre med at finde videnskabelige artikler om sagen. Det har medført, at jeg har så meget materiale, at jeg er sikker på sammenhænget. Blandt andet er der nylig offentliggjort diætforsøg i Norge, der viser at indtagelse af fiskeolie har en gavnlig virkning.

Der er altså ingen tvivl om, at kostens indhold af fedtstoffer er afgørende for opståen og udvikling af sclerose.

Problemet er, at specialisterne er uenige om, hvorledes kosten bør være. Der er mindst fire forskellige anvisninger:

A. Doktor i medicin, Roy Laver Swank i USA har den teori, at det er de mættede fedtsyrer fra landdyr, der er det sundhedskadelige og lægger vægt på at undgå disse.

Hans anvisninger er følgende:

1. Indtagelse af dyrisk fedt, kokusolie, palmeolie og hydrogenerede olier (mættede fedtsyrer) må ikke overskride 15g/dag.

2. Indtagelsen af planteolier med umættede fedtsyrer skal ligge mellem  20 g/dag og 50g/dag.

3. Der tages 5g fiskelevertran og en blandingsvitaminpille pr dag.

4. Mælkeprodukter med over 1% fedt skal undgås.

5. Alle blandingsprodukter med mættet fedt skal undgås.

6. Der må ikke spises rødt kød det første år. Dette omfatter også mørkt kød fra fjerkræ.

7. Efter det første år må der højst spises 85g rødt kød en gang pr uge.

B. Dr. Cravford i England har den teori, at man skal spise meget flerumættede fedtsyrer fra planter  dyr og fisk og lidt mættede fedtsyrer fra dyr. Han anbefaler at spise lever for at få meget arachidonsyrer (flerumættet fedtsyrer af omega 6 typen).

Hans anvisninger er følgende:

1. Spis mindst 225g lever pr uge.

2. Spis mindst tre fiskemåltider om ugen.

3. Spis meget grønne grønsager, frugt og fuldkornsbrød.

4. Spis dagligt hørfrø eller levertran.

5. Vælg magert kød. Fjern al fedt fra kødet inden tilberedning. Spis ikke skind fra fjerkræ.

6. Undgå animalske fedtstoffer som smør, fedt samt mad, der indeholder meget mættet fedt, såsom fløde og ost.

7. Hold forbruget af sukker og søde spiser nede.

C. Professor Adam i Tyskland har den teori, at arackidonsyre i dyrisk fedt fra landdyr er det usunde, idet visse stoffer, der er med i nedbrydningen af myelin i hjernen, dannes af arackidonsyre.

Hans anvisninger er følgende:

1. Spis kun 2 kødmåltider pr uge. Størrelsen af kødet må ikke være for stort. Undgå pølse og indmad.

2. Undgå helt dyrisk fedt, så som smør, svinefedt og gåsefedt. Erstat dyrisk fedt med planteolier om muligt med n-3 fedtsyrer (omega 3) f. eks sojaolie, linolie og hvedekimolie.

3. Spis højst to æggeblommer pr uge, herunder skal medregnes æg i pasta og kager.

4. Spis kun mælkeprodukter med lavt indhold af fedt.  Det vil sige højst 1,5% mælk, 1,5% jogurt, 10% sur fløde, 10% kaffefløde, 45% ost og mager quark .

5. Spis fiskemåltider 2-3 gange pr uge.

6. Spis dagligt fuldkornsbrød og andre kornprodukter.

7. Spis dagligt frugt og grønsager.

Inger Nordvik i Norge har den teori, at det er omega-3 fedtsyrerne (n-3) fra fiskeolier, der har den gode effekt.

Der anvises følgende:

1. Der indtages dagligt 5ml fiskelevertran og en pille B-komplex og en pille med 200mg vitamin C.

2. Mættede fedtsyre fra kød og andre levnesmidler nedsættes.

3. Spis fisk 3-4 dage om ugen til middag.

4. Øg indtagelsen af grønsager.

5. Spis 1-2 gang frisk frugt hver dag.

6. Spis fuldkornsbrød.

7. Nedsæt forbrug af sukker og sukkerholdige madvarer og drikkevarer.

8. Stop rygning og nedsæt alkoholforbrug.

9. Nedsæt indtagelsen af kaffe og the til et par kopper om dagen.

Umiddelbart er det svært, at se hvem der har ret, men en diæt skal bruges nu for helt eller delvis at stoppe udviklingen af sclerose. Der er meget stort behov for forskning på dette område.

Swank står stærkt ved at have lavet langtidsforsøg. Nordvik står også stærkt på grund af sine forsøg samt kendskab til ny forskning.

Noget er alle enige om, nemlig at indtagelse af dyrisk fedt fra landdyr skal nedsættes og indtagelse af fiskeolier skal øges. Det er muligt, at opstille en foreløbig diæt, som alle eller næsten alle vil være enige om, og som med sikkerhed vil hjælpe. Denne er følgende:

1. Tag dagligt 5 g fiskelevertran f. eks i form af piller.

2. Spis mest muligt fisk. Spis fisk ved hver frokost og 2-4 gange om ugen til middag.

3. Spis mest muligt grønsager og kornprodukter.

4. Spis mest muligt frugt.

5. Spis mindst muligt dyrisk fedt fra landdyr. Brug magert kød og fjern al synligt fedt fra kødet inden tilberedning. Spis højst 3 æggeblommer pr uge. Spis ikke skind fra fjerkræ.

Drik ikke mælk med fedt, men kun skummemælk eller fedtfri mælk. Undgå fløde, smør og fed ost. Undgå svinefedt og andefedt. Stil efter højst 15 g/dag dyrisk fedt fra landdyr.

6. Brug så vidt muligt planteolier og margarine med flerumættede fedtsyrer til madlavning. Ved stegning må det sikres, at fedtet kan tåle stegningen uden at blive nedbrudt. Undgå olivenolie, palmeolie, kokusolie og hydrogeneret sojaolie, idet disse indeholder meget mættede fedtsyre og monoumætted fedtsyre.  Køb kun pålæg og kager, hvor det er klart, at det er uden væsentlige mængder af mættede fedtsyrer. En påtegning om, at det indeholder vegetabilske olier, uden at angive nærmere, bør ikke købes, idet det sandsynligvis indeholder palmeolie, som er billigst.

7. Indtag en blandingsvitaminpille dagligt.

Følges ovenstående diæt i begyndelsen af sygdommen vil det medføre, at sygdommen for de fleste vil stoppe udviklingen. Nogle vil få det bedre og for enkelte vil forværringen fortsætte men langsommere. Diæten har kun gode positive bivirkninger.

Diæten er klart foreløbig, men der er behov for indsats nu for at stoppe unødige fremtidige lidelser. Senere kan diæten  gøres bedre ud fra ny viden. Start derfor nu.

Karl Favrbo

 2éren Nr. 8, Oktober 2001.

Nye Dyreforsøg med sclerose.

Der er fremkommet nogle spændende resultater af dyreforsøg vedrørende sclerose de sidste år.

Det er muligt, at give mus en sygdom, der svarer til sclerose, sådan at man kan lave scleroseforsøg med mus. Sygdommen hos mus kaldes EAE.

Jacques et al lavede i 1991 forsøg med at give indsprøjtning af en meget aktiv form for D-vitamin i mus med EAE. Resultatet var, at de mus, der fik D-vitamin fik langt færre symptomer og levede meget længere end dem, der ikke fik D-vitamin. Der var også færre antibodies mod myelin i blodet hos mus med  D-vitamin. Antibodies er de legemer, der angriber myelin og ødelægger dette ved sclerose. D-vitaminet stoppede ikke sygdommen helt, og der var også tendens til afkalkning af knoglerne.

Gælder dette også for mennesker vil det sige, at D-vitamin kan dæmpe udviklingen af sclerose. Dette er i god overensstemmelse med andre erfaringer vedrørende sclerose hos mennesker.

 Margehrita T. Cantona et al lavede i 1996 lignende forsøg med indsprøjtning af D-vitamin ved højt calciumtilførsel i maden. Ved disse forsøg var det muligt at hindre EAE helt. Tillige viste forsøg, at når man stoppede indsprøjtningerne med D-vitamin fik musene sygdommen.

Gælder dette også for mennesker vil det sige, at det er muligt at stoppe udviklingen af sclerose ved indsprøjtning af en meget aktiv form for D-vitamin, men at der er risiko for afkalkning af knoglerne.

I 1999 fremkom Margerita T. Cantona et al med forsøgsresultater fra lignende forsøg, der viste at effekten var meget afhængig dels af musenes køn og af hvor meget calcium, de fik i føden. Hunmus skulle have langt mindre D-vitamin end hanmus for at undgå sygdom. Ved et  højt calciumindtag var det muligt at hindre sygdommen, medens det ved et lavt calciumindtag ikke var muligt. Desværre viste det sig, at ved koncentrationer af D-vitaminindsprøjtninger, der hindrede sygdommen, var der også problemer med afkalkning af knoglerne.

Forsøgene viste at calciumindtaget er meget vigtigt for virkningen af D-vitamin. Tillige viste de, at effekten af D-vitamin kan være forskellig for kvinder og mænd.

L. S. Harbige et al lavede i år 2000 forsøg med fødning af EAE-mus med en planteolie fra planten Borage officinalis , Denne planteolie indeholder meget omega-6 fedtsyrer (38% linolsyre og 25% gammalinolensyre). Forsøgene viste, at musene udviklede sygdommen langsommere end dem, der ikke fik planteolien. Tillige var der forøget produktion af stoffer i organismen, der hæmmer sclerosens udvikling.

Gælder dette også for mennesker vil det sige, at omega-6 fedtsyrer i begrænsede mængder dæmper udviklingen af sclerose.

Gabriel Fernandes har i 1995 lavet forsøg med mus, der blev påført en anden autoimmunsygdom (autoimmune-prone B/W mus). De viste, at fiskeolie (omega 3) var langt bedre til at forbedre livslængden af musene end majsolie (omega 6). Tillige blev der hos musene, der fik  fiskeolie målt langt højere koncentrationer af stoffer, der hæmmer sclerose og lavere koncentrationer af stoffer, der øger sclerose. I øvrigt viste det sig, at de mus som blev sultet klarede sig langt bedre end mus, som havde mad nok.

Gælder dette også for mennesker vil det sige, at fiskeolie dæmper udviklingen af sclerose, hvilket er i god overensstemmelse med andre erfaringer. Det er selvfølgelig ikke rigtigt at sulte patienter, men forsøgene underbygger Swanks anvisninger om at spise lidt dyrisk fedt og begrænsede mængder af planteolier.

Generelt kan man sige, at ovennævnte forsøgsresultater bekræfter anden viden om D-vitamins, fiskeoliers og planteoliers gode virkninger. 

Man kunne ønske sig, at der var lavet EAE-forsøg med almindelig D-vitamin i foder. Det kan forventes, at D-vitamin på denne måde kan hindre sygdommen uden, at der sker afkalkning. Organismen vil bedre kunne styre processerne, når D-vitamin gives som foder. Tillige får Grønlændere, der spiser meget D-vitamin, og folk i troperne, der får meget D-vitamin ved sollys, ikke sclerose og afkalkning. 

Tillige kunne der ønskes EAE-forsøg med fodring med D-vitamin med  calcium, fiskeolie med E-vitamin, og planteolie. Man må forvente, at kombinationen vil kunne stoppe sygdommen. Man vil også kunne få indtryk af, hvorledes sammensætningen skal være for mennesker. 

Det er imidlertid ikke den slags grundforskning, der er mest brug for på nuværende tidspunkt. Der er grundforskning nok, der viser, at D-vitamin med  calcium, fiskeolie med E-vitamin, planteolie og muligvis lavt indtag af dyrisk fedt er godt mod sclerose. Det der nu først og fremmest er brug for er korrekt udførte dobbeltblinde patientforsøg, således at behandling kan komme i gang hurtigt. Man spørger sig selv, hvorfor dette ikke er sket. Årsagen er, at næsten kun medicinalindustrien foretager forskning, der fører til  behandling af patienter. Der er ingen penge i at forske i mad for medicinalindustrien, hvorfor der ikke er sket noget på området. Staten støtter kun grundforskning på universiteterne. Der ville ellers være meget for staten at hente ved, at der også blev drevet anvendt medicinsk forskning af Staten. Scleroseforeningerne støtter næsten også kun grundforskning. Derfor er der ikke fundet nogen anerkendt effektiv behandling mod sclerose. 

Scleroseforeningerne bør ændre støtten fra grundforskning til forskning i behandling af sclerose. Det er vigtigere, at finde en behandling mod sclerose end at finde årsagen til sclerose, selv om dette ville være rart.

 Karl Favrbo

2éren Nr. 2, Februar 2002.

Hvorfor er der ikke foretaget godkendelsesforsøg om kost mod sclerose?

Ved mødet i Scleroseforeningen København/Frederiksberg Kreds udtalte jeg, at ud fra den store mængde videnskabeligt litteratur, jeg har læst, er der stor sandsynlighed for, at D-vitamin sammen med den rigtige kost kan hindre og stoppe sclerose. 

Scleroseforeningens lægekonsulent Lars Kristian Storr har i  ”2´eren ” oplyst, at der ikke var videnskabeligt bevis for, at kost har indflydelse på sclerose. 

Det er rigtigt, at der ikke er foretaget de forsøg med kost og sclerose, der skal til for at godkende et lægemiddel. Hvorfor er det ikke sket? De første indicier på, at der var sammenhæng mellem sclerose og kost kom allerede i 1952. Jeg har tænkt meget herover. For mig at se skyldes det følgende: 

Medicinalvirksomheder, der normalt står for sådanne patientundersøgelser er ikke interesseret i at lave forsøgene, fordi de ikke kan tjene penge herved, men  snarere tabe penge.  Hvad ville der ske med salget af betainterferon, når kostændringer stopper sclerose? 

Forskerne ønsker at lave grundforskning ikke målrettet anvendt forskning. 

Politikerne har ikke hidtil været indstillet på, at staten går ind i anvendt forskning på sygdomsområdet, selv om der kunne spares enorme summer. 

Jamen Scleroseforeningen, hvorfor har den ikke lavet forsøgene? Scleroseforeningen uddeler jo store beløb hvert år til forskning.  

For at forstå hvorfor scleroseforeningen ikke har foretaget forsøgene må vi se på, hvorledes pengene fordeles. I Scleroseforeningens love §2 står angivet, at Scleroseforeningen skal bekæmpe multipel sclerose ved at støtte videnskabeligt forskning. I §13 angives om forskningsudvalget at  ”Bortset fra formanden skal medlemmerne være aktive forskere. Formanden og flertallet af medlemmerne må ikke være scleroseforskere, og ingen må deltage i behandlingen af ansøgninger fra den pågældende eller den pågældendes institut mv.” Pengene fordeles af forskningsudvalget efter anmodning fra forskningsinstitutter.  

I praksis sker der det, at når en leder af et forskningsinstitut mangler penge til driften af instituttet, finder vedkomne ud af et eller andet projekt, som kan laves på instituttet og som har noget med sclerose at gøre. Dette søges der så penge hos Scleroseforeningen om. Forskningsrådet ser så på de indkomne forslag og bedømmer om projekterne opfylder de almindelige regler for videnskabelig forskning. Efter lovene må medlemmerne af forskningsrådet jo ikke have særlig viden om sclerose, således at de kan se om projekterne er relevante med hensyn til hurtigt at finde et middel mod sclerose. Tillige er der tradition for kun at uddele penge til danske forskere, selv om udenlandske forskere måske hurtigere kunne finde et middel mod sclerose. Firkantet kan man sige, at Scleroseforeningens forskningspenge bruges til understøttelse af nødlidende danske forskningslaboratorier. Dette er en meget dårlig udnyttelse af Scleroseforeningens forskningsmidler. At udnyttelse af forskningsmidlerne er ringe ses af, at på trods af, at der er givet store beløb i årevis, er der ikke fundet et middel mod sclerose for pengene. 

Scleroseforeningen bør ændre brugen af forskningsmidlerne, så de bliver brugt mere effektivt. Det kan ske på følgende måde: 

1. Scleroseforeningens formålsparagraf ændres fra “ 1)  at støtte videnskabelig forskning” til at “ 1) at der bliver drevet effektiv anvendt videnskabelig forskning”. 

2. Der ansættes en læge på fuld tid for forskningsudvalgets penge. Denne læge har til opgave:

     ·        at følge med i litteraturen om sclerose,

·        at vejlede forskningsudvalget om hvilken forskning, der bedst vil bekæmpe sclerose,

·        at vejlede praktiserende læger om forskningen inden for sclerose,

·        at vejlede Scleroseforeningen om udviklingen og hvilke formidlingsopgaver, der er behov for. 

3.  Forskningsudvalgets ændres, så kun en del af medlemmerne er forskere. I stedet indvælges scleroseramte eller deres familie, praktiserende speciallæger og ovennævnte læge, som har føling med behovet for effektiv forskning, der fører til midler mod sclerose. 

4.  Forskningsudvalget fastsætter, hvilke forskningsprojekter, der giver mest resultat, og beder forskere fra hele verden om at komme med oplæg på, hvorledes det løses. Forskningsudvalget vælger derpå det bedste projekt. 

Ovennævnte ændring vil give langt mere effektiv forskning for pengene.

  Karl Favrbo

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

2éren Nr 7, september 2002.

Sclerose og kost.

Jeg har fundet en meget god hjemmeside om sclerose og kost. Den er skrevet af DR. Ashton F. Embry og har adressen  www.direct-ms.org/   . Den indeholder mange gode artikler skrevet, dels af Embry, dels af andre ledende videnskabsmænd på området for eksempel Reinhold Vieth og Colleen E. Hayes. 

Jeg er meget enig med Embry i, at dyrisk fedt fra  landdyr indeholdende mættede fedtsyrer er usundt for scleroseramte samt  at omega-3 fedtsyrer og 100µg/dag D-vitamin er godt for scleroseramte.

Jeg er ikke enig i, at olivenolie indeholdende monoumættet fedtsyre er bedre end omega-6 fedtsyrer.  Dette er i modstrid med Millar et al dobbeltblinde patientforsøg (1973) med sammenligning af solsikkeolie med olivenolie,  hvor solsikkeolie var bedst. Tillige kan organismen selv producere monoumættede fedtsyrer, medens den ikke kan lave omega-6-fedtsyrer.  Flerumættede fedtsyrer er ikke egnet til stegning og omega-6-fedtsyrer skal kun indtages i begrænset mængde.

Tillige mener jeg ikke, at der med min viden er tilstrækkeligt belæg for, at scleroseramte skal undgå visse proteiner.  Det er muligt, at diabetes type 1 starter med spisning af et bestemt protein, men der er flere indicier på, at sclerose startes med et virusangreb af en almindelig udbredt virus (Epstein Barr virus). Det virker mere sandsynlig, at efterfølgende attaker også skyldes angreb af enten overført virus eller ”sovende” virus, hvor immunsystemet samtidigt angriber myelin. 

Artiklerne er skrevet på engelsk hovedsageligt på videnskabelig måde, men også ikke videnskabsfolk kan få et indtryk af, hvor langt videnskaben er kommet med hensyn til at modvirke sclerose. Tillige viser det klart, at den hurtigste vej til at finde et middel mod sclerose er forsøg med sclerosepatienter med 100µg/dag D-vitamin. 

Karl Favrbo

2éren Nr 2, Februar 2003

Behov for mere effektiv forskning.

Scleroseforeningen har vedtaget at 10% af forskningspengene overføres til en international fond til forskning i sclerose på internationalt plan. Er dette nu godt eller skidt?

Lad os først se på, hvad formålet med scleroseforeningens forskningsmidler bør være. Det bør være hurtigst muligt at finde midler,

a. der kan hindre, at sclerose opstår,

b. der kan stoppe udviklingen af sclerose og

c. der kan helbrede opståede skader på grund af sclerose.   

Scleroseforeningens penge er ikke hidtil fordelt efter ovennævnte formål. Der er væsentlige forhold, som hindrer det: 

1.     Forskningen, der støttes, er ikke internationalt.

Forskningsmidlerne er hidtil kun fordelt til danske forskere. Scleroseforskningen er imidlertid international. Ved kun at støtte danske forskere støtter man ikke de bedste forskere til at opfylde ovennævnte formål. Det skulle være mærkeligt, om de bedste forskere skulle findes i Danmark. Ved at overføre 10% af forskningsmidlerne til en international fond løser man lidt af problemet. Det rigtige ville imidlertid være, at alle de danske penge blev delt ud internationalt af det danske forskningsudvalg.  

2.     Forskningsudvalget består kun af grundforskere.

Grundforskere har ikke ovennævnte formål. De forsker for at afdække naturens hemmeligheder og for at tjene penge. Derfor er det forkert, at forskningsudvalget kun består af grundforskere. Der bør sidde personer, som sikrer, at ovennævnte mål bliver fulgt. Forskningsudvalget kan bestå af følgende: 

a. to personer, som har sclerose eller slægtninge til scleroseramte.

b. en praktiserende speciallæge.

c. en læge, fuldtidsansat af scleroseforeningen med det formål at følge med udviklingen og finde de projekter, der hurtigst muligt fører til målet.

d. en grundforsker.

e. en forsker, som udvikler midler mod sygdomme. 

Overførsel af  penge til den internationale fond løser ikke dette problem. Snarere tværtimod. Det er meningen, at fondet skal køres af tre internationale grundforskere, som der er endnu mindre styr på.

3.     Forskningsmidler uddeles næsten kun til grundforskning.

Der er lavet meget grundforskning om sclerose, som indicerer billige midler mod sclerose. Der mangler forskning , som overfører denne viden til midler mod sclerose. De midler som grundvidenskaben har fundet kan ikke patenteres og derved omsættes til penge for medicinalindustrien. Scleroseforeningen bør tage disse midler op gøre dem anerkendte. Hertil kræves såkaldt anvendt forskning. For at dette skal kunne gøres, er det nødvendigt at forskningsudvalget ændrer metode. I stedet for at lade forskerne komme med forslag om, hvad der skal forskes i, skal forskningsudvalget angive, hvad der skal forskes i. Den ny internationale forskningsfond vil ikke kunne gøre dette, med den sammensætning ledelsen har. 

Der er meget brug for at gøre scleroseforskningens forskning mere effektiv, men overførsel af en del af midlerne til en international fond løser ikke problemet. 

Man skulle tro af ovennævnte, at jeg er modstander af grundforskning. Det er jeg ikke, men det er en statsopgave. Staten bør imidlertid også forske i anvendt lægevidenskabelig forskning, idet der er meget at spare på sygehusudgifter med mere.  

Karl Favrbo

2éren Nr. 3, Marts 2004.

Stamcellebehandling af sclerosepatienter.

Jeg er støt på en meget interesant artikel om behandling af 14 sclerosepatienter med egne stamceller fra blodet. Det var A. Saiz et al fra Barcelonas Universitet (1), som har udført forsøget og fulgt patienterne i tre år efter behandlingen. Resultaterne var meget positive. Antallet af attaker faldt fra 48 stk. året før til 7stk. efter behandlingen. Kun 2 patienter havde attaker efter behandlingen. Førligheden forbedredes hos 4, var uforandret hos 8 og  forværredes hos 2 patienter. Det vil sige, at hos 85,7% af patenterne var udviklingen af sklerosen stoppet. Hos 46% var sygdomsaktiviteten helt stoppet efter 3 år. Der blev også foretaget MR-scanning af hjernen. Her var der forbedringer hos næsten alle. Der var nogle bivirkninger, men ikke meget alvorlige.

Der henvises til andre artikler om lignende forsøg, alle med god effekt over for sclerosen. Det angives her, at stamcellebehandling specielt over for progressiv sklerose er den bedst kendte behandlingsmetode. Desværre har der været nogle tilfælde af dødsfald hovedsageligt på grund af infektioner. Der synes imidlertid at ske meget store fremskridt på området, så risikoen er ved behandlingen nu er langt mindre. 

Generelt er det en uhyre lovende metode. Man må håbe, at Scleroseforeningen støtter økonomisk og på anden måde, at der startes forsøg i Danmark med stamcellebehandling af sclerosepatienter. Det er vigtigt, dels for at forbedre metoden, dels for at lære lægerne metoden og dels for at stoppe sygdommen hos scleroseramte. 

Karl Favrbo.

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

Litteratur:

 1.   Saiz A, Blanco Y, Carreras E, Berenguer J, Rovira M, Pujol T, Marin P, Arbizu T, Graus F.Clinical and MRI outcome after autologous hematopoietic stem cell transplantation in MS. Neurology. 2004 Jan 27;62(2):282-4.


MagaSinet Nr. 4 2005. November-Januar.

Lovende behandling af Sclerose.

Der er fremkommet en artikel om nogle meget glædelige behandlingsresultater. Giovani Luigi Mancardi med flere (1) har beskrevet behandlingen af 3 patienter med meget hurtig fremadskridende sclerose med meget dårlige fremtidsudsigter. Behandlingen bestod af immunsuppression med efterfølgende stamcelletransplantation.

Resultaterne var meget gode. Den dårlige udvikling af sygdommen ophørte, attakkerne ophørte, patienterne fik det meget bedre, invalidegraden EDSS faldt fra henholdsvis 7,5, 8 og 9 til 4 , 4 og 4,5, og MRI-scanning viste, at huller i hjernen var blevet helt eller delvis lukket. En patient, der var permanent sengeliggende, kunne gå og var selvhjulpen.

Behandlingen ikke alene stoppede udviklingen af sygdommen, men medførte delvis helbredelse.

Behandlingen foretages i dag løbende i Italien og Spanien. Ved de første stamcellebehandlinger var der en del dødsfald. Dette er næsten ophørt ved, at man udvælger patienterne bedre, idet disse ikke må være for svage, samt at man er blevet bedre til at udføre behandlingen.

Problemet er, hvorledes får man behandlingen startet i Danmark. Det ville være naturligt, at det blev foretaget på Rigshospitalet og på de to Sclerosehospitaler.

Karl Favrbo

Litteratur:

Autologous stem cell transplantation as rescue therapy in malignant forms of multiple sclerosis. Mancardi, Giovanni Luigi; Murialdo, Alessandra; Rossi, Paolo; Gualandi, Francesca; Martino, Gianvito; Marmont, Alberto; Ciceri, Fabio; Schenone, Angelo; Parodi, Roberto Carlo; Capello, Elisabetta; Comi, Giancarlo; Uccelli, Antonio. Multiple Sclerosis, June 2005, vol. 11, no. 3, pp. 367-371(5).

Finn Sellerup, dr.med. og afdelingslæge på Scleroseklinikken, Rigshospitalet, har kommenteret indlægget i bladet.