Der er kommet en meget lovende artikel om Immunoglobulin G (IVIG) indvirkning på sclerose af P.S. Sørensen med flere (PSS). IVIG fremstilles af menneskeblod og udgør en del heraf og er uden blodlegemer. Det består hovedsageligt af hurtigvirkende antistoffers, som angriber virus, bakterier og andre fremmedlegemer.
Der er lavet 4 studier over IVIG og Sclerose af forskellige forskere. Der er tale randomizerede, placebo-kontrollerede undersøgelser, som anerkendes af forskere mm. Disse går ud på, at man deler et antal patienter i to lige store ens grupper og giver den ene midlet og den anden et uvirksom stof. Hverken patienter eller læger, der undersøger disse ved hvad de får.
Studierne er imidlertid gjort med relativ få personer, hvorved usikkerheden er stor. Derfor har PSS foretaget en sammenfatning af de 4 studier på korrekt statistisk vis.
Det samlede resultat af behandling med IVIG er følgende: Antallet af attaker er falder til det halve med 99,997% nøjagtighed. Alle 4 studier har fald i antallet af attaker. Der var langt flere uden attaker blandt dem, der fik IVIG end blandt dem, der ikke fik det, med meget stor sikkerhed. Invaliditetsgraden steg hos dem som ikke fik IVIG, medens den faldt hos dem der fik det. Der var 95,8% sikkerhed for en effekt på førligheden. Der var lavet scanning af hjernen i tre studier, men disse var lavet på forskellig måde så de ikke kunne kombineres.
Studierne gav således bedre effekter end tilsvarende undersøgelser af betainterferon og lignende, men knapt så underbygget. IVIG er i studierne givet som indsprøjtninger en gang i måneden, hvilket er rarere end ved betainterferon. IVIG er langt billigere end andre midler, der i dag bruges mod sclerose. Brug af IVIG til scleroseramte er ikke færdigudviklet med hensyn til mængder og tidspunkter for indsprøjtning. Man kan håbe at en optimering vil medføre endnu bedre resultater. PSS angiver, at sådanne optimeringsforsøg er planlagt.
At IVIG virker over for sclerose er egentlig ventet ud fra teorien om, at sclerose skyldes, at immunsystemet ikke kan skelne mellem Epstein-Barr virus og myelin. IVIG angriber virus hurtigt og ødelægger dette før det øvrige immunsystem kommer i gang med at lave antistoffer, der både angriber Epstein-Bar virus og myelin. Når sovende Epstein-Bar virus bliver vækket, bliver det straks slået ihjel af IVIG inden, det får tid til at starte det øvrige immunsystem.
PSS angiver, at IVIG har milde og sjældne bivirkninger. PSS anbefaler på nuværende tidspunkt, at bruge IVIG over for personer, som ikke vil sprøjte sig med betainterferon mm samt personer, der er overfølsomme over interferon mm.
Vil IVIG være et effektivt middel mod sclerose i fremtiden?
Der er meget, der tyder på, at det kan blive det. Forudsætningen er, at det bliver færdigudviklet. Medicinalindustrien er slet ikke interesseret heri, da der ikke er penge i det. IVIG er i dag al for billig, idet det bruges til andre sygdomme. Man må håbe, at Scleroseforeningerne vil støtte udviklingen af IVIG mod sclerose.
Karl Favrbo
E-mail: favrbo@post6.tele.dk
Litteratur: Sorensen PS, Fazekas F, Lee M. Intravenous immunoglobulin G for the treatment of relapsing-remitting multiple sclerosis: a meta-analysis. Eur J Neurol 2002 Nov;9(6):557-63.