13-01-06
Foredrag
om prostatakræft og levnedsmiddeltilskud holdt i PROPA København den 12/1-06.
Baggrund.
Først vil jeg fortælle om min
baggrund. Jeg er uddannet civilingeniør med kemi som speciale. Jeg har været
ansat, dels i den kemiske industri, dels ved Arbejdstilsynet. Det sidste sted
har jeg arbejdet meget med arbejdsrelaterede sygdomme, herunder været vant til
at læse lægevidenskabelige artikler. Tillige har jeg været på kursus i
Epidemiologi og Statistik samt været med i to forskningsprojekter under Kræftens
bekæmpelse.
Jeg fik diagnosen prostatakræft den
25/2-03 og begyndte at tage Profamid den 9/4-03 og får nu Procren Depot.
Min interesse for kost skyldes, at min
kone har en langsom udviklende sclerose og at jeg tilfældigt opdagede, at der
var en sammenhæng mellem sclerose og kost herunder D-vitamin. Dette har medført
et større litteraturstudie i kost og sclerose. Efterhånden fandt jeg ud af, at
D-vitaminmangel var medvirkende årsag til en række sygdomme som knogleskørhed,
sukkersyge type 1, sclerose, leddegigt mm og at disse sygdomme næsten helt
kunne undgås ved at give tilstrækkelig D-vitamin til den danske befolkning.
Tillige øgede D-vitaminmangel risikoen for i hvert fald nogle kræftformer.
Dette medførte, at jeg udførte et litteraturstudie af D-vitamin,
skrev herom i Ugeskrift for læger og sendte en rapport til
patientforeningerne og Fødevaredirektoratet, hvorunder vitaminer hører.
Patientforeningerne er ligeglade. Fødevaredirektoratet nedsatte et udvalg for
at undersøge litteraturen om D-vitamin med henblik på ændring af
anvisningerne. Rapport fra udvalget kom juli 2004 efter hårdt pres fra
mig. Rapporten giver mig ret i, at den danske befolkning mangler D-vitamin. Når
det kommer til, hvad der skal gøres, indeholder rapporten kun meget små
fremskridt. Jeg har klaget til myndigheder, minister og folketingets
medicinudvalg samt skrevet til bladene herom. Jeg har haft indlæg i ugeskrift
for læger og Ingeniøren herom. Ingen praktisk effekt.
Heldigvis sker der meget internationalt
på området, men der skal meget til at få hele lægestanden til at skifte
mening. Man er dog holdt op med at tale om D-vitamins farlighed blandt
videnskabsfolk, men embedsmændene køre videre, som om intet er sket.
Da jeg fik påvist prostatakræft,
begyndte jeg at arbejdet for at finde midler mod dette. Jeg søgte efter
levnedsmiddeltilskud. Hvilke har følgende fordele:
1.
Der er stor sandsynlighed
for at finde midler, idet medicinalindustrien ikke interessere sig for det, da
der ikke kan tjenes penge på det.
2. Risikoen for bivirkninger
er små.
3. Det vil normalt være
muligt at bruge det uden recept.
Jeg vil prøve at fortælle om, hvad
jeg har fundet ud af. Det jeg siger, er på grundlag af videnskabelige undersøgelser
beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det er imidlertid ikke
noget, som lægerne kan gå ind for. Her kræves randommiserede, dobbeltblinde
undersøgelser, samt meget informationsarbejde over for lægerne.
Det er alternativt men på
videnskabeligt grundlag.
Beskrivelsen kan ikke undgå at
indeholde lidt kemi, men jeg vil forsøge, at gøre det så let forståeligt som
muligt. I må endelig spørge under vejs, dersom der er noget I ikke forstår.
Modstanderen i kampen.
O
/
\
O
O
/
\
O
O
Kroppen består af celler. Bliver en af
disse udsat for kemikalier, bakterier, virus eller stråling kan en sådan celle
blive ændret i arveegenskaberne. I de fleste tilfælde vil den ændrede celle
blive slået ihjel af immunsystemet og fjernet. I enkelte tilfælde kan
immunsystemet ikke klarlægge, at der er tale om en syg celle og lader den være.
Er den syge celle i stand til at dele sig, vil der være baggrund for udvikling
af kræft. Cellen vil dele sig og blive til to celler. Ved delingen vil kræftcellerne
ændre sig. I nogle tilfælde er en
eller begge celler så forskellige fra legemets andre celler at immunsystemet ødelægger
den eller begge. Dør begge celler stopper kræften. Overlever en eller to fortsætter
udviklingen af kræften. Udviklingen kan tage meget lang tid inden, kræftknuden
bliver så stor, at man opservere kræften. Kræftcellerne skal veje ca et gram
før de kan påvises og så er der tale om ca en milliard celler, som har
gennemgået mindst 30 celledelinger. For at komme op på en tumorstørrelse på
1 kg, der næppe er foreneligt med overlevelse, skal man op på 10 delinger. Størstedelen
af tumorens levetid er altså skjult.
Man har altså op mod ca 1 milliard
celler med forskellige egenskaber, når man opdager at man har kræft. Derfor
kan det være svært at finde midler, som kan slå dem alle ihjeld. Flere midler
kan være nødvendigt. Det ses jo af, at det man bruger i dag, hvor man fjerner
det mandlige kønshormon testosteron, stopper de fleste kræftceller, men der er
stadig nogle tilbage, der deler sig.
Udviklingen af kræft kan
deles i to stadier: Dannelsen af den første kræftcelle og formering af denne
celle.
Min plan.
Jeg har uddelt den plan, jeg køre
efter i øjeblikket. Jeg vil bruge denne, som udgangspunkt for mit foredrag. I
er velkommen til at spørge efter vært afsnit.
a. D-vitamin.
Jeg startede med, at se på D-vitamin
og prostatakræft ud fra min viden om D-vitamin og kræft i almindelighed.
Forsøg med celler har vist, at
effekten af D-vitamin normalt er, at D-vitamin får cellen til at opføre sig
som den celle, den bør være f. eks. muskelcelle som muskelcelle og
prostatacelle som prostatacelle. Det vil normalt få celler, der ikke opføre
sig ordentlig til at begå selvmord. Det er noget, som er vigtigt i bekæmpelsen
af kræft.
Optagelse
og omsætning af D-vitamin.
D-vitamin tilføres organismen på to måder,
enten ved ultraviolet lys på huden eller gennem føden. For de fleste danskere
er sollys den vigtigste D-vitaminkilde. Selv om man tager det anbefalede
D-vitamintilskud på 5-10 µg har dette kun mindre betydning.
Dannelsen af D-vitamin i huden sker ved
hjælp af sollysets ultraviolette lys (UV-B). Længere belysning ved lys hud end
ca. 30 minutter med D-vitamindannende sollys vil ikke øge mængden af
D-vitamin. Der er altså ikke grund til længere belysning end nødvendigt, idet
dette kun vil medføre, skoldning, risiko
for hudkræft og bruning af huden, der nedsætter senere D-vitamindannelse.
Det ultraviolette lys, som danner
D-vitamin, svækkes stærkt af den atmosfæriske luft. Svækkelsen er så stærk,
at solen skal stå højt på himlen før, der dannes D-vitamin. I Danmark står
solen kun så højt på himlen, at der dannes D-vitamin fra slutningen af maj
til slutningen af juli og da kun midt på dagen. Det er altså kun, dersom man
er ude på disse tidspunkter, at man får dannet D-vitamin. Dette er årsagen
til, at de fleste danskere lider af D-vitaminmangel i vinter og forårsmånederne
og mange lider af D-vitaminmangel hele året. Specielt ældre lider meget af
D-vitaminmangel, dels fordi de ofte kommer for lidt ud i sommerheden, dels fordi
deres hud danner mindre D-vitamin en yngres. Personer med mørk hud danner også
mindre D-vitamin på grund af, at pigmenterne i huden hindre det.
D-vitamin transporteres væk fra huden
og tarmen med blodet. D-vitamin omdannes i leveren til
lager D-vitamin (25-hydroxyvitamin D3). Dette stof oplagres i
organismen og er et slags lagerstof. Ved at måle hydroxyvitamin D i blodet får
man et udtryk for om organismen har tilstrækkeligt med D-vitamin. Det er
vigtigt at måle på rigtigt tidspunkt af året.
Lager D-vitamin omdannes
i nyrerne til aktiv D-vitamin
(1,25-dihydroxyvitamin D3), der afgives til blodet. Dannelsen i
nyrerne styrer blandt andet kalksituationen i kroppen. Aktiv D-vitamin nedbrydes
i blodet i løbet af timer.
En del af lager D-vitamin omdannes i de
enkelte celler, herunder prostataceller, til aktiv D-vitamin.
Befolkningsundersøgelser.
Disse går ud på, at sammenligne folks
levevis med risikoen for at få en sygdom. Sådanne undersøgelser har vist:
A.
Mænd, der har fået meget ultraviolet sollys, har mindre risiko for at få
prostatakræft og mindre risiko for at dø af prostatakræft.
B.
Høj
indhold af lager D-vitamin i blod nedsætter risikoen for at få prostatacancer
hos yngre mænd.
C
Indtagelse af mælkeprodukter øger risikoen for at dø af
prostatacancer. Mælkeprodukter indeholder meget calcium. Dette kan forklares
ved, at når der er meget calcium i føden vil den aktive form for
D-vitamin falde i blodet.
Dette fortæller noget om, at
D-vitamin nedsætter risikoen for at få prostatakræft, men ikke om det kan
bruges mod opstået kræft.
Celleforsøg
med prostatakræftceller og D-vitamin.
Det er muligt at udtage kræftceller
fra syge personer og få disse til at leve og formere sig i laboratorier. Disse
celler kan man lave forsøg med.
Der er lavet mange forsøg og undersøgelser
af prostataceller/prostatacancerceller og D-vitamin på laboratorier. Disse har
givet følgende resultater:
1.
Næsten alle undersøgte prostatakræftceller har steder, hvor den aktive
D-vitamin kan påvirke (D-vitaminreceptorer).
2.
Lagervitamin D hæmmer vækst af nogle prostatakræftceller, men ikke
alle. At det ikke virker på alle, skyldes, at disse cancerceller ikke omdanner
lager D-vitamin til aktiv vitamin D. Det er en væsentlig
årsag til, at indtag af D-vitamin har begrænset effekt på kræftceller.
3. Den aktive form for D-vitamin hæmmer
formering af de fleste kræftceller med få undtagelser. Nogle cancerceller
nedbryder lager D-vitamin og aktiv D-vitamin, hvorved effekten bliver nedsat. Det
er en væsentlig årsag til, at D-vitamin har begrænset effekt på kræftceller.
4. Den aktive form for vitamin D hæmmer
indtrængning i væv af nogle kræftceller. Det vil sige vækst fra prostata ud
i andet væv.
5. Visse D-vitamin-lignende stoffer hæmmer
vækst af prostataceller mere end dihydroxyvitamin-D. Der er håb om et lægemiddel
her.
6. Genistein fra sojabønner forstærker
effekten af D-vitamin over for cancerceller ved at hæmme nedbrydningen af
D-vitamin i prostatakræftcellerne.
7.
Kønshormonet testosteron er nødvendigt for, at aktiv D-vitamin kan
virke væksthæmmende på hormonfølsomme prostatakræftceller. I dette tilfælde
forstærker testosteron og aktiv D-vitamin hinanden med hensyn til væksthæmning.
Dyreforsøg
med prostatakræftceller og D-vitamin.
Man kan overføre menneskelige
prostatakræftceller til dyr og derefter lavet undersøgelser på dyrene. Disse
har vist:
1.
at aktiv D-vitamin hæmmer vækst af tumor af de fleste menneskelige
prostatakræftceller, men ikke alle (PAIII).
2.
at der er D-vitaminlignende stoffer, som hæmmer vækst af tumor og som
ikke ødelægger calciumbalancen i kroppen.
Menneskeforsøg.
Man har prøvet at give patienter med
stigende PSA aktiv D- vitamin hver aften. Stigningshastigheden af PSA faldt. Der
var imidlertid problemer med kalkbalancen.
Derefter er der lavet forsøg med at give patienter med
stigende PSA, aktiv D-vitamin i store mængder en gang om ugen. Der var et klart
gennemsnitlig fald i stigningstakten af PSA. Det er en bedre metode fordi, det
virker og den aktive D-vitamin nedbrydes så hurtigt, at det ikke når at ødelægge
kalkbalancen.
Der er også lavet forsøg med at
kombinere indtag af den aktive form for D-vitamin med indtag af lægemidlet
Docetaxel. Docetaxel har ved forsøg,
som er godkendt af lægerne vist, at have begrænset men sikker effekt over for
prostatakræft. Tages det sammen med den aktive D-vitamin en gang om ugen
forbedres effekten lidt.
Man har lavet et forsøg, hvor man har givet 50µg/dag D3-vitamin
til 15 patienter med hormonufølsom prostatakræft. Hos 9 ud af 15
patienter faldt PSA eller forblev uforandret. Hos 5 steg PSA langsommere. Den
gennemsnitlige fordoblingstid af PSA steg fra 14,5 måneder til 25 måneder. Der
var ikke refereret om nogen bivirkninger.
Når mænd, der mangler D-vitamin, har
knoglemetastaser, der giver smerter, hjælper det at de får D-vitamin. Tillige
øger det muskelstyrke og livskvalitet.
Sundhedsfare
ved overdosering med D-vitamin.
Det de fleste mennesker forbinder med
D-vitamin er, at det skal man passe på ikke at få for meget af. Dette er
imidlertid langt overdrevet. Jeg har undersøgt henvisninger på litteratur om
overdosering. Det viste sig, at der enten var tale om meget gamle meget dårligt
underbyggede indberetninger eller tilfælde, hvor man havde tilsat meget meget
store mængder af D-vitamin til enkelte flasker mælk på grund af fejl ved et
doseringsapparat.
Reinhold Vieth har foretaget undersøgelser
af alle de tilfælde af overdosering, der har været vel beskrevet. Det viser
sig, at alle veldokumenterede beretninger
har været ved indtag af over 1000µg/dag og kun med det kunstige D2-vitamin
(ergocalciferol). Der var ingen veldokumenterede overdoseringer med det
naturlige D3-vitamin (cholecalciferol) eller ved sollys.
Indtagets Størrelse.
Spørgsmålet er derfor, hvor meget man
bør indtage? Solen kan give 250-625 µg pr dag og der er ikke berettet om nogle
uheldige følger af D-vitamindannelse i huden ved hjælp af sollys. For at undgå
knogleskørhed, sukkersyge type 1, sclerose mm skal man op på et indtag på ca
100 µg pr dag. Dette svarer til det, solen normalt giver i troperne. Jeg selv tør
ikke lade være med at tage 100 µg D3-vitamin for ikke at mangle
det.
Jeg overvejer at gå højere op.
Konklusion om D-vitamin.
Det anbefales alle
danskere at tage D-vitamin. For mænd med prostatakræft er der specielt
følgende grunde hertil:
A.
Nogle kræftformer vil blive svækket herved.
B.
D-vitamin nedsætter smerter fra knoglemetastaser samt øger
muskelstyrken.
C.
D-vitamin forstærker immunsystemet, således at dette bedre kan
bekæmpe kræften og eventuelle følgesygdomme.
E.
D-vitamin nedsætter muligvis metastasedannelsen.
F,
D-vitamin nedsætter risikoen for at få knogleskørhed med
knoglebrud til følge. Mænd med prostatakræft, der får lægemidler som nedsætter
testosteron, har øget risiko for knogleskørhed.
G.
For at få fuld udnyttelse af Isoflavoner bør der være tilstrækkeligt
med D-vitamin.
At købe D-vitamin er et problem.
D-vitamin må kun sælges i Danmark i piller af 10µg, hvilket er for dyrt.
Sundhedsministeriet mener ikke, at man må importere 25µg D-vitaminpiller fra
USA, men gerne fra EU-lande.
Import af 25 µg piller fra USA via EU
arrangeres af Solgar, men sig det ikke til myndighederne.
a.
At
jeg indtager i 100µg D3-vitamin pr dag. Der er indicier for,
herunder forsøg på prostatakræftpatienter, at det hæmmer udviklingen af
prostatakræft. Det sikrer, at immunsystemet ikke mangler D3-vitamin
i kampen mod kræften. Tillige modvirker D3-vitamin knogleskørhed,
der er almindelig blandt prostatakræftpatienter, hæmmer knoglemetastasesmerter
og muligvis metastasedannelse. Det skal være D3-vitamin
(cholecalciferol) og ikke D2-vitamin (ergocalciferol). D3-vitaminpiller
af 25µg (1000 IU) køber jeg i øjeblikket
hos Solgar Tlf.: 70253066, E-mail: mbl@metaligen.dk. (100µg=100myg=100microgram=4000IU).
b.
Isoflavoner.
Det er almindelig kendt, at mænd i
Kina og Japan ikke ret ofte udvikler prostatakræft på trods af, at de har
forstadier til prostatakræft. Dette er opløftende for mænd med prostatacancer
for, hvis man kan finde årsagen, kan dette bruges i kampen mod canceren.
Man fik mistanke om, at isoflavonerne,
som findes i sojabønner, tofu og sojamælk var de aktive stoffer.
Jeg er nød til at gå lidt ind i
kemien af hensyn til jeres indkøb. Tav
Genistin og genistein udgør ca
halvdelen af isoflavonerne i sojabønner. Ca 40% udgøres af
daidzin og daidzein. Genistein og daidzein optages hurtigt i mavesækken
og overføres til blodet. Genistin omdannes til genistein og Daidzin omdannes
til daidzein i tarmen. Nogle desværre ikke alle mennesker har bakterier i
tarmen, som omdanner daidzein til equol. Denne dannelse af equol svækkes af
fedt i maden. Equol bliver længe i prostata og er derfor måske den mest
aktive. Der findes enkelte personer, der har vanskeligt ved at optage genistein
og daidzein.
Isoflavoner findes også i rødkløver.
Sammensætningen er lidt anderledes.
Befolkningsundersøgelse.
Der er lavet flere befolkningsundersøgelser,
hvor man har sammenlignet kost og risikoen for at få prostatakræft. De viser,
at risikoen falder ved indtagelse af madvarer, der indeholder isoflavoner.
Der er ingen tvivl om, at
indtagelse af sojaprodukter nedsætter risikoen for at få prostatakræft.
Kræftcelleforsøg.
Der er lavet mange forsøg med kræftceller
og isoflavoner herunder genistein i laboratorier. Disse har vist, at genistein
kan have følgende virkning på cancerceller:
hindrer dannelse af kræft (cancinogenesis).
hindrer vækst af kræft (proliferation).
hindrer vækst af kræft ind i andet væv
(invasion).
hindrer blodtilførsel til kræftcellerne
sådan at de svækkes (angiogenesis)
hindrer dannelsen af metastaser (metastasis).
øger død af cancerceller (apoptosis).
hjælper vitamin D med at virke.
bliver hjulpet af udtræk fra te med at
nedsætte vækst af cancer.
hæmmer vækst af cancerceller mere end
equol, som er bedre end daidzein.
Det er al sammen noget, der
indikere, at isoflavoner muligvis kan modvirker udvikling af prostatakræft. Der
er effekt på alle former for prostatakræft, dog størst på for hormonfølsomme
kræftformer.
Det er imidlertid ikke nok for de
koncentrationer man arbejder med er større end det man finder i blod hos
mennesker. Forudsætningen for at isoflavonerne virker er, at man kan opnå
tilstrækkelig mængde frem til kræften. Nu har dyreforsøg vist, at genistein
samler sig i prostata således, at man opnår tilstrækkelige koncentrationer i
prostata til, at det kan virke her. Det er imidlertid ikke klart om genistein
samler sig i metastaser.
Dyreforsøg.
Man har fået menneskelig prostatakræft
til at vokse i mus. Derefter har man afprøve effekten af isoflavoner på disse
mus.
Man har givet sådanne mus med en
hormonfølsom kræft, genistein i foderet. Dette medførte nedsat udvikling af
kræften.
Man har givet sådanne mus med hormonfølsom
kræft, ekstra foder af næsten ren sojaprotein, næsten ren genistein og en
blanding af isoflavoner svarende til det, der findes i sojabønner. Alle havde
god effekt. Blanding af isoflavoner havde bedst effekt. Ren genistein havde næstbedst effekt. Ved målinger på
musenes blod viste det sig, at indholdet af Equol var højt.
Dette tyder på, at man ikke
skal tage ren genistein. De andre isoflavoner har muligvis også en væsentlig
effekt. Specielt Equol synes at have betydning ved at blive i blodet i længere
tid.
Man har givet mus med hormonfølsom
kræft, sojaisoflavoner, grøn teudtræk og sort teudtræk,
hver for sig eller sammen. Forsøgene viste, at alle tre hver for sig havde god
effekt. Begge de to slags te forstærkede effekten af sojaisoflavoner.
Dette tyder på, at man bør
kombinere indtag af isoflavoner med at drikke te eller indtage piller med
teekstrakt.
Effekt
på mennesker.
Der er lavet forsøg i Australien med
prostatakræftpatienter inden bortoperation af prostata. Man havde givet
halvdelen af patienterne isoflavoner fra rødkløver i 7 dage inden
operationen. Der var tale om tidlige stadier af kræft. Undersøgelse af de
udopererede kræftknuder viste, at der var flere døde kræftceller hos dem, der
havde fået isoflavoner.
Det vil sige, at isoflavoner
er i stand til at slå, i hvert fald tidlige former for prostatakræft, ihjel.
Man har i Boston foretaget et to
trins forsøg med 18 patienter med stigende PSA, som efter gennemgået
operation eller strålebehandling. I første trin fik de en kost med
reduceret fedtindtag samt tilskud af selen, vitamin E og multivitaminpiller. I
andet trin blev der derudover givet 114 mg/dag isoflavoner samt
sojaprotein. Alle patienter havde lavere stigning i PSA i anden periode end i første
periode. Der var ingen bivirkninger.
Man har i Californien foretaget et forsøg
med patienter med prostatakræft, som fik 900 mg isoflavoner pr. dag. For
patienter med "overvåget venten" havde 8 ud af 13 patienter
fald i PSA.
Man har i Detroit
lavet et forsøg, hvor man har givet 41 mænd med prostatacancer 2 gange
100mg isoflavoner pr dag i mindst 3 måneder. Gennemsnitlig var der et fald
i stigningstakten for PSA fra 20% før behandlingen til 6% efter behandlingen.
For 19 som var under hormonbehandling faldt den fra 31% til 9%. For de fleste
var isoflavonerne i stand til at hæmme udviklingen af prostatacancer.
Det var altså for kønshormonufølsomme
kræftformer en klar effekt.
Forudsættes at PSA er udtryk
for udviklingen af sygdommen, vil det i praksis sige følgende: falder
stigningen i PSA fra 31% til 9% , vil den forventede levetid, der uden
indtag af isoflavoner var 6 år, ved indtag af isoflavoner være ca 3
gange større eller ca 21 år. Nu er dette
gennemsnit. For nogle vil det tage længere for andre kortere tid.
Dette vil medføre, at de
fleste vil dø af anden årsag end prostatacancer.
Bivirkninger og dosis.
Spørgsmålet er, hvor meget man skal
tage. Der er foretaget nogle undersøgelser, der kan hjælpe på afgørelsen.
Kineseres og japaners indtag er mellem 40
og 140 mg pr dag isoflavoner. Inden for disse områder må risikoen for
bivirkninger være meget lille for personer, der ikke er overfølsomme for sojabønner.
Man har givet 200 mg isoflavoner
pr. dag i 3-6 måneder. Der var ingen påviselige bivirkninger.
Man har givet først 450 mg
isoflavoner per dag i 28 dage og derefter 900 mg pr dag i 56 dage. Der
blev kun påvist relativt små bivirkninger herunder brystændringer og flere
”varmeturer”.
Ud herfra samt de gode
resultater med ved forsøg med 200 mg isoflavoner per dag går jeg
ind for 200 mg pr dag
isoflavoner, jævnt fordelt over døgnet. (Dog ikke såfremt man er overfølsom
for sojabønner). Isoflavonerne skal indeholde ca 50% genistein +
genistin. Tillige er det klogt at tage tilskud af D-vitamin, at drikke te i
stedet for kaffe og eventuelt tage piller med grøn te ekstrakt. Det er vigtigt,
at begynde tidligt i sygdommens forløb.
Indtag af 200 mg/dag
Isoflavoner, vil hæmme udviklingen væsentlig hos de fleste med
prostatakræft
Derfor:
b.
At
jeg tager 220 mg/dag isoflavonerne. Isoflavonerne bør indeholde ca 50%
genistein+genistin. At jeg vil drikke sojamælk i stedet for mælk til frokost,
samt af og til spiser tofu. Videnskabelige forsøg med såvel kræftceller, dyr
som mennesker indicerer, at isoflavoner hæmmer udviklingen af prostatakræft.
Jeg tager 2 gange 2 piller pr dag "Soy Isoflavones Super Strentgh" med
55 mg isoflavoner. "Soy Isoflavones Super Strentgh" køber jeg i USA
over nettet hos "The Vitamin Shoppe" (www.vitaminshoppe.com).
c. Lycopene
Lycopene
findes i tomater, tomatpure´, tomatketchup, vandmelon, rød grapefrugt mm. I
tomater findes lycopene i en alltrans form, medens den ved kogning delvis
omdannes til en cis form. Lycopene i tomater optages lettere i kroppen, når
tomaterne bliver kogt.
Befolkningsundersøgelser.
Der
er foretaget en undersøgelse af indtag af tomatprodukter og dødeligheden af
prostatakræft i 26 lande. Der var en klar nedsættelse af dødeligheden på
grund af prostatakræft i de lande, hvor man indtog meget tomatprodukter.
Man
har udtaget blodprøver af 22.071 mænd. Efter 13 år var der 578 mænd af
disse, der havde udviklet prostatakræft. Ved at sammenligne indholdet af
lycopene i blodet hos dem, der fik kræft, med dem uden kræft, viste det sig,
at dem der havde højt indhold af lycopene havde mindre risiko for at få
prostatakræft.
Celleforsøg.
Ved
at give kræftceller lycopene viste det sig, at lycopene kunne hæmme væksten
af prostatakræftcellerne. De hormonufølsomme celler blev hæmmet væsentlig
mere end de hormonfølsomme celler. Forsøgene er derfor lovende, for det er
midler mod hormonufølsomme kræftceller, det er vigtigst at finde. Tillige
viste forsøgene, at jo mere lycopene, der var i væsken, jo mere hæmmedes væksten
af prostatakræftcellerne og jo flere kræftceller døde. Der var imidlertid
tale om koncentrationer af lycopene, som var væsentlig over det, man normalt
finder hos mennesker.
Ved
andre forsøg har man givet sådanne hormonufølsomme prostatakræftceller
lycopene og α-tocopherol (E-vitamin) samtidigt. α-tocopherol har ved
tidligere forsøg vist sig at have en hæmmende virkning på prostatakræftceller.
Ved at bruge de to stoffer sammen øges hæmningen mere end man kunne forvente
ved at lægger de enkelte stoffers effekt sammen. Der er tale om noget, man
kalder synergisme. Ved at kombinere
de to stoffer kan man opnå en effekt ved koncentrationer, som mennesker kan opnå
i blodet ved indtagelse af lycopene.
Dyreforsøg.
Man
har overført menneskelige prostataceller til mus og derefter lave forsøg med
musene. Der er foretaget sådanne forsøg med mus med hormonufølsomme
prostatakræftceller. Disse forsøg viste, at det var muligt at dæmpe væksten
af kræftknuden ved at give musene lycopene. Jo mere de fik, jo mere blev væksten
hæmmet.
Forsøg
med mennesker.
Man
har lavet forsøg med mænd, hvor testiklerne var fjernet og som havde stigende
PSA. Halvdelen af disse mænd fik 2 gange 2 mg lycopene pr dag. Lycopene medførte
gennemsnitlig lavere PSA vækst, færre knoglemetastaser og mindre dødelighed.
Man
har lavet et andet forsøg med 20 mænd med hormonufølsom prostatakræft.
Man gav dem 10 mg/dag Lycopene. Dette medførte fald i PSA hos 35%, stabilt PSA
hos 50% og fortsat stigning hos 15%. Urinvejsproblemer blev bedre hos 61%,
uforandret hos 28% og hos 11% forværret. Ud af 16 med knoglesmerter forbedredes
disse hos 10, var uforandret hos 5 og forværredes hos 1.
Konklusion:
Der er gode indicier på at lycopene hæmmer vækst af prostatakræft.
c.
At jeg vil indtage 30 mg lycopen pr dag, idet der er indicier i form af
celleforsøg, dyreforsøg og menneskeforsøg for, at det modvirker prostatakræft.
(Carlson: “Lycopene 15 mg”, købt hos Carlson
Laboratorries INC, www.carlsonlab.com). Derudover spiser jeg dagligt
tomater om muligt kogt.
d. Vitamin
E.
E-vitamin
og prostatakræft er i dag meget kompliceret og ikke klart. Jeg har brugt et år
på at prøve at klarlægge det. Jeg vil prøve at gøre det simpelt og ellers
henvise til mit studie på min hjemmeside.
E-vitamin
er ikke et stof, men en samling af stoffer med nogle fælles egenskaber og nogle
forskellige egenskaber. De egentlige E-vitaminer, som findes i naturen, er 8
stoffer. α-tocopherol og γ-tocopherol er de mest beskrevne
og mest udbredte.
α-tocopherol
er den almindeligste i dyr og mennesker, medens γ-tocopherol er den
almindeligste i planter.
Der
findes en kunstig fremstillet form dl-α-tocopherol, som er en blanding af
to former af α-tocopherol, som er forskellige rumligt. Kun den ene form er
aktiv som E-vitamin.
Ud
over disse fremstilles estere, hvor α-tocopherylacetat, α-tocopherylbutyrat
og α-tocopherylsuccinat er de
almindeligste. Indtages disse estere med føden bliver de omsat til tilsvarende
tocopheroler. Indsprøjtes de har de ikke karakter af kosttilskud, men lægemiddel
og vil derfor ikke blive behandlet her, selv om der er meget lovende forsøg med
α-tocopherylsuccinat.
E-vitamin
findes i planteolier (Hvedekimeolie, solsikkeolie mm), mandler og i nødder.
I
handelen findes primært følgende typer tabletter:
a.
Blandinger
af de naturlige tocopheroler (ca 60% γ-tocopherol, ca 25% δ-tocopherol og ca 12% α-tocopherol).
b.
Naturlig
stærk d-α-tocopherol.
c.
Kunstig
stærk dl-α-tocopherol.
d.
Blandinger
af de naturlige tocopheroler med sesamfrøudtræk.
Der
er meget forvirring i brugen af begrebet E-vitamin også hos forskere. Nogle
kalder således dl-α-tocopherol for E-vitamin andre kalder α-tocopherylsuccinat
for E-vitamin. Dette er uheldigt, da der er stor forskel på stofferne.
Leverandører
kan også være svære at forstå med hensyn til indhold. For eksempel kan to
produkter, der angives at indeholde 30 mg E-vitamin, have meget forskelligt
indhold. Den ene kan indeholde 18 mg γ-tocopherol (Berthelsen), medens den
anden indeholder 100 mg γ-tocopherol (Cardi E). Det skyldes, at den ene
opfatter 30 mg E-vitamin som 30 mg tocopheroler, medens den anden opfatter 30 mg
E-vitamin, som en mængde tocopheroler svarende til den E-vitamineffekt, som 30
mg α-tocopherol har. Det giver meget stor forskel i indhold og en del
forvirring.
Nogle
leverandører angiver indhold i ”i.e”. Hvad det det dækker ved jeg endnu
ikke. Man skal derfor være omhyggelig med at klarlægge, hvad der er tale om og
holde sig til indhold i mg af de enkelte tocopheroler.
Optagelse
og omsætning.
α-
og γ-tocopherol optages ret let i tarmen. I leveren bliver γ-tocopherol
hurtigt nedbrudt og udskilt i urinen. Det tager 1-2 måneder at opbygge et
niveau i blodet, men kun en uge at fjerne det. α-tocopherol nedbrydes
langsomt. Derfor er der forholdsvis meget α-tocopherol i blodet i forhold
til γ-tocopherol hos dyr og mennesker. Den ufordampelige del af sesamolie
kan stoppe nedbrydningen af γ-tocopherol.
Man
har foretaget forsøg, der viser, at indtag af
α-tocopherol reducerer indholdet af γ-tocopherol i organismen.
Tilsvarende reducere γ-tocopherol
indholdet af α-tocopherol i organismen, men i mindre grad.
Befolkningsundersøgelser.
Man
har lavet en undersøgelse, hvor man har undersøgt blodprøver af mænd med
prostatakræft med mænd uden prostatakræft. Der var ingen effekt af α-tocopherol,
men en klar effekt af γ-tocopherol.
I
øvrigt viser tallene, at der for, at γ-tocopherol kan virke, ikke må
mangle selen eller α-tocopherol.
Celleforsøg.
Der er foretaget prostatakræftcelleforsøg med det kunstige dl-α-tocopherol. Disse viste at dl-α-tocopherol hæmmer væksten af såvel hormonfølsomme som hormonufølsomme prostatakræftcelle.
Ved
høje koncentrationer kunne der ses død af kræftcelle.
Som
tidligere nævnt forstærker dl-α-tocopherol effekten af lycopene over for
hormonufølsomme prostatakræftceller ved koncentrationer svarende til
det, der kan opnås i organismen.
Der
er foretaget celleforsøg med γ-tocopherol og α-tocopherol
med hormonfølsomme prostatakræftceller. Det viste sig at prostatakræftceller
var ca 40 gange så følsom over for γ-tocopherol som over for α-tocopherol.
Der
er foretaget andre tilsvarende forsøg med såvel hormonufølsomme som hormonfølsomme
prostatakræftceller. Alle viste at γ-tocopherol var langt mere effektiv
end α-tocopherol til at svække væksten. γ-tocopherol
har effekt selv ved lave koncentrationer. γ-tocopherol kan stoppe væksten
af prostatakræftceller og få hormonfølsomme kræftceller til at begå
selvmord. Dette sker ved en koncentration på ca 50 myM.
γ-tocopherol
hæmmede ikke normale prostata celler.
Dyreforsøg.
Der
er lavet forsøg med mus, som er påført hormonfølsom kræft. De viste, at
fedtholdig føde øgede væksten af kræften, medens dl-α-tocopherol svækkede
væksten. γ-tocopherol viste ingen effekt.
Menneskeforsøg.
Man
har udført sammenlignende forsøg med 44 patienter med stigende PSA. Den ene
gruppe fik 268 mg/dag α-tocopherol, medens den anden ikke fik noget. Der
var ingen sikker effekt på PSA.
Det
har ikke været muligt at finde menneskeforsøg med γ-tocopherol og
prostatakræft.
Bivirkninger.
Der
er lavet et sikkert internationalt forsøg på patienter med sygdomme i blodårerne
eller diabetes. Halvdelen af
patienterne fik 268 mg/dag naturlig α-tocopherolacetat. Der var øget
risiko for hjerteproblemer hos de patienter, der fik α-tocopherolacetat.
Der
er foretaget et studie af litteraturen med henblik på, at finde det maximale
indtag af E-vitamin uden risiko. Ud fra såvel dyreforsøg som menneskeforsøg
kom de frem til, at et indtag på at 1073mg/dag α-tocopherol er sikkert.
Food and Nutrition Board, Institut of Medicine har fastsat det maximale indtag
til 1000mg/dag E-vitamin.
Konklusion.
Der
er indicier for, at både α-tocopherol og γ-tocopherol har effekt over
for prostatakræft. For γ-tocopherol er der indicier for at det kan stoppe
udviklingen af kræften. Materialet er imidlertid svagt på grund af, at der er
meget få dyreforsøg og ingen positive menneskeforsøg. Egentlig kunne man gå
ind for, at tage en blanding af γ-tocopherol og α -tocopherol, men
forsøg viser, at α-tocopherol øger nedbrydningen af γ-tocopherol og
omvendt, så det ikke kan lade sig gøre. En veksling mellem α-tocopherol
og en blanding af γ-tocopherol og δ-tocopherol er også vanskelig, da
det tager lang tid at opbygge γ-tocopherolkoncentrationen i legemet. Det
synes derfor nødvendigt at vælge og dette er svært, da der er indicier for
begge. På nuværende grundlag af viden har jeg valgt, at tage E-vitaminer i
form af først og fremmest γ-tocopherol fordi γ-tocopherol synes at
have større effekt end α-tocopherol. I praksis vil jeg tage en naturlig
blanding af tocopheroler, der
indeholder ca 60% γ-tocopherol, ca 25% δ-tocopherol og ca 12% α-tocopherol.
δ-tocopherol vil fremme effekten af γ-tocopherol, medens α-tocopherol
vil svække γ-tocopherol. Den ønskværdige koncentration i blodet af
γ-tocopherol er 50 myM. Jeg har prøvet at finde oplysninger om hvor meget,
der skal til for at opnå dette. Det har ikke været mig muligt at finde tal jeg
direkte kunne bruge. Jeg har prøvet at beregne mig til et indtag og kommet til
ca 600 mg/dag. Der er imidlertid stor usikkerhed herpå. Jeg tage 180
mg/dag i dag, men vil nok øge indtaget muligvis kombineret med sesamkerneudtræk.
d.
At
jeg indtager ca. 180 mg/dag gamma-tocopherol, men forventer at ville øge
indtaget til ca 600 mg/dag. Der er celleforsøg som indicere at gamma-tocopherol
kan stoppe vækst af prostatakræft. (4 stk”Cardi-E, Gamma, Vitamin E” købt
i en Helseforretning eller Matas).
e. Selen
Der er lavet mange undersøgelser over
indtag af selen og risikoen
for prostatakræft. De viser meget
sikkert at mangel på selen øger risikoen væsentlig for at få prostatakræft.
Der er ikke fundet undersøgelser om selens indvirkning på udviklingen af
prostatakræft.
Jeg
tager selen for at være sikker på ikke at mangle det.
e.
At jeg vil indtage 100 µg/dag selen. Der er sikre befolkningsundersøgelser,
der viser at selen hæmmer opståen af prostatakræft. (”Bertelsen, Selen
Letopløselig” købt i Helseforretning eller Matas).
f.
Te.
Te har i celleforsøg
vist hæmning af prostatakræft specielt sammen med isoflavoner. Både grøn te
og brun te har vist effekt. Vi drikker meget japansk grøn te, som vi efterhånden
synes bedst om.
f.
At
jeg drikker te (grøn eller almindelig te) i stedet for kaffe. Te har ved celle-
og dyreforsøg vist effekt over for prostatakræft. Te forstærker effekten af
isoflavoner.
g. Calcium.
Jeg har tidligere drukket meget mælk
til alle måltider og spist en del ost. Mælk og ost indeholder calcium. Meget
calcium i kosten reducere aktiv D-vitamin i blodet. Derfor har jeg nedsat mit
indtag af mælkeprodukter. Man skal imidlertid have noget calcium.
Jeg stiler efter det, der er nødvendig
for kalkbalancen (ca. 800 mg/dag), svarende til ca 0,65 liter letmælk pr. dag
eller ca 100 g skæreost.
g.
At
jeg søger, at holde mit calciumindtag nede på det nødvendige for at undgå
knogleskørhed nemlig ca 800 mg/dag calcium svarende til ca 0,65 liter letmælk
pr. dag eller ca 100 g skæreost. Lavt calciumindtag hæver indholdet af den
aktive form for D-vitamin i blodet.
h. Fedt og fede olier.
Fedt og madolie består af glycerin
bundet til fedtsyrer. Det er fedtsyrernes opbygning, der er afgørende for deres
effekt på mennesker.
Man kan opdele fedt og madolie i tre
hovedgrupper ud fra oprindelse.
Landdyrfedt.
(mættet)
Plantefedt.
(monoumættet og omega-6)
Fedt fra fisk og vanddyr.
(omega-3)
Befolkningsundersøgelser.
Der er lavet mange befolkningsundersøgelser
med forskelligt resultater.
Ser vi på fiskefedt, så er der mange
undersøgelser, der viser ingen effekt. Dette skyldes, at de befolkninger, man
har undersøgt, næsten ikke spiste fisk, så kan man jo ikke se nogen væsentlig
forskel. Undersøgelser blandt andet i Sverige har vist, at indtagelse af fisk
nedsætter risikoen for at få prostatakræft herunder fremskreden prostatakræft.
Man har lavet en undersøgelse på mænd,
der har fået fjernet prostata. Man analyserede den udtagne prostata med hensyn
til indhold af fedtsyrer og sammenlignede disse med opserverede metastaser mm.
Her viste det sig at dem der havde højt indhold af fiskeoliefedtsyrer havde væsentlig
færre metastaser mm.
En undersøgelse på Grønland har vist
at inuit praktisk talt ikke får prostatacancer. De levede næsten kun af fisk
og dyr fra havet.
Det kan være fedtsyrerne, D-vitamin
eller E-vitamin i fisken, som har den gode effekt.
Med hensyn de andre fedtsyrer er der
også varierende resultater.
Der er dog en undersøgelse, der klart
viser, at højt indtag af fedtstoffer øget risiko for prostatakræft Specielt
fedt fra landdyr og specielt fra rødt kød.
Celleforsøg
Fiskeolier hæmmer prostatakræft såvel
ved androgenfølsomme som androgenufølsomme celler.
Dyreforsøg.
Dyreforsøg viser, at fedtholdig kost
fremmer vækst af prostatakræft. Fedtfattig kost hæmmer væksten af prostatakræft.
Menneskeforsøg.
Der er meget få forsøg med mennesker
og ændringer af fedtindholdet i kosten.
Ved fiskeolie er det muligt at ændre
sammensætningen af fedt i legemet ved kostændring.
Der er lavet et forsøg med 48 mænd
med prostatacancer, hvor halvdelen fik en lav fedt diet. Den eneste bivirkning
var at dem, der var på diet, tabte ca 3 kg på et år. For nogle af os vil
dette ikke være uønskeligt.
Der er beskrevet 9 enkelttilfælde,
hvor prostatakræftpatienter er gået ind i en diet med lavt fedtindhold og hvor
udviklingen af kræften gik væsentlig langsommere end forventet.
I Japan har man prøvet, at give 96
prostatakræftpatienter en fedtfattig og sojaproteinholdig kost. PSA faldt fra
gennemsnitlig 6,9 til 5,6. Om det skyldes det lave fedtindhold eller
sojaproteinet er uvist.
Der er lavet et forsøg, hvor man har
givet 27 raske mænd en fedtfattig, højfibret kost kombineret med motion. For
de eneste tre mænd med PSA over 2,5 skete der et fald i PSA (2,8 til 2,3).
Man har prøvet at give prostatakræftpatienter
en diæt med lavt fedtindhold plus hørfrø inden
bortoperation af prostata. Ved at studere den udopererede prostata kunne man se,
at der var flere døde kræftceller og mindre vækst af kræftcellerne end
normalt. Om dette skyldes lavt fedt eller hørfrø er ikke til at afgøre.
Konklusion vedrørende fedt.
Der er en del indicier specielt
dyreforsøgene, der tyder på med lavt indhold af dyrisk og plantefedt samt
indtag af fiskefedt, hæmmer udviklingen af prostatakræft. Man skal dog have
mindre mængder omega-6-fedtsyrer, men det er næppe et problem.
h.
At
jeg vil indtage ca 1300 mg/dag
fiskeomega-3-fedtsyrer, samt spiser fisk hver dag til frokost og mindst en gang
om ugen til aftensmad, da der er indicier for, at disse hæmmer prostatakræft.
Der er dyreforsøg, der indicere, at fiskeolier hæmmer vækst af prostatakræft.
(2 stk ”Futura, Fiskeolie 1000” pr dag købt hos Føtex.)
At jeg spiser mindst muligt fedt fra dyr og olie fra planter, idet
der er indicier for, at fedt fremmer udviklingen af prostatakræft. Det vil i praksis sige, at jeg ikke bruger smørelse
på brød, fjerner fedt fra kød, ikke spiser skind fra fugle, spiser pålæg
med lavt fedtindhold, begrænser fedt til stegning, spiser mælkeprodukter med
lavt fedtindhold, mm.
i.
Grønsager og frugt.
Nogle grønsager, så som løg og kål
skulle indeholde stoffer der hæmmer kræft. Frugt indeholder blandt andet
flavoner, som der er indicier for er godt mod kræft.
i.
At jeg i øvrigt spiser en kost med mange grønsager og frugt, dels
på grund af at det indeholder flavoner mm, dels af almindelige sundhedsgrunde.
(Kål og løg skulle være særligt godt mod prostatakræft).
Celleforsøg viser at resveratrol, som
findes i drueskallen hæmmer prostatakræft.
Der er en god undskyldning for at spise
vindruer og drikke rødvin, som jeg godt kan lide.
j. At jeg drikker rødvin til aftensmaden og spiser en del druer, idet der er videnskabelig indicier for, at resveratrol, som findes i rødvin og druer, hæmmer prostatakræft. (Rødvin indeholder imidlertid så lidt, at effekten er begrænset.)
Praksis.
En ting er, at man gerne vil følge
planen, noget andet er at gøre det i praksis.
Mange af de ting der indgår kan ikke købes
i tilstrækkelig store dosis i pillerne i Danmark. Myndighederne hindre dette.
Det er nødvendigt at købe dem i udlandet i større mængder ved hjælp af
Visa-kort. Transportomkostningerne er ret store. Udgifterne til piller er store.
Jeg har regnet ud, at jeg bruger ca 10.000 kr/året til piller. Det kan sikkert
nedsættes ved en mmarkedsanalyse. Solgar sælger Lycopene og Isoflavoner, men
ikke til lavere priser, men det er lidt nemmere at købe gennem Solgar.
Et andet problem er, at huske at tage
pillerne til tiden. Her er pilleæsker en god ting. Disse kan købes på
apoteket. Desværre fås de kun i en for lille og en for stor udgave. Min plan
for indtagelse af piller vedlægges til orientering. Pillerne skal så vidt
muligt indtages jævnt over dagen og over måltiderne.
Konklusion.
Mine litteraturstudier af prostatakræft
og levnedsmiddeltilskud viste at, der var stærke indicier for at tre tilskud svækkede
udviklingen af prostatakræft blandt andet fordi, der var lavet forsøg med
prostatakræftpatienter. Der var tale om D-vitamin, isoflavoner og lycopen.
Derudover var der indicier for, at en række andre midler havde god
effekt, specielt samme med disse. Det var selen, gamma-tocopherol,
omega-3-fedtsyrer, te, reduceret calciumindtag, lavt fedtindtag, grønsager og
frugt. Der er også andre midler, der måske har effekt, men som jeg ikke går
ind for at tage i øjeblikket, nemlig f. eks. palmemarv, kinesisk malurt,
resveratrol, beta glucan og flavoner.
Tidlig start af planen er vigtig,
medens antallet af kræftceller er små.
I vil spørge om det har hjulpet.
Hertil må jeg svare, at det ved jeg ikke.
I det første halve år efter jeg
startede med antihormonbehandling samt begyndte at tage tilskud, faldt mit PSA
til ca ¼ og har holdt sig nede og er nu 0,41. Dette kan imidlertid alene
skyldes antihormonbehandlingen.
De ting, der står i min plan, håber
jeg vil udskyde udviklingen af kræften så meget, at den ikke slår mig ihjel
eller man finder effektive midler.
Jeg overvejer at lave en
erfaringsindsamling blandt dem, der følger min plan, for derved at vi kan blive
klogere, så vi kan hjælpe andre, samt forhåbentlig gøre lægeverdenen
interesseret. Det vil jeg eventuelt skrive om i PROPA-nyt.
Der bliver hele tiden udgivet nye
artikler om forsøg. Det jeg har fortalt i dag er hurtigt forældet. Jeg tror,
at der kun vil gå få år, før man med sikkerhed kan holde prostatakræft
nede. Det vil sandsynligvis ske ved en kombinationsbehandling med flere midler.
Karl Favrbo
Ekstra nr. som ikke blev gennemført
på grund af tidsmangel:
Testosteron.
At fjerne den aktive form af det
mandlige kønshormon dihydrotestosteron fra kræftcellerne er et almindelig
behandling mod prostatakræft. Denne behandling virker kun nogen tid. Så
begynder de hormonufølsomme kræftformer at vokse. I arbejdet for at
finde et middel, når den officielle behandling svigter kom jeg ind på at gå
den modsatte vej, at give testosteron.
Det er almindeligt kendt at testosteron
i blodet falder med alderen. Det også klart at risikoen for at få prostatakræft
stiger med alderen. Heraf kunne man udlede at lavt testosteronindhold i blodet
medfører prostatakræft. Ved mine studier over D-vitamin og prostatakræft støtte
jeg på artikler, som viste, at D-vitamin kun virkede sammen med testosteron.
Tillige stødte jeg på en artikel om
nogle forsøg, der viste væksten af kræftceller.
Den ene type var hormonfølsom den
anden var hormonufølsom og meget aggressiv. De viste at den hormonfølsomme
voksede langsomt ved såvel lave som høje koncentrationer af testosteron.
Den hormonufølsomme faldt med koncentrationen af testosteronet.
Dette var lovende med hensyn til at give høje tilskud af testosteron, når den
hidtidige behandling svigtede. Derfor lavede jeg et litteraturstudie over høje
koncentrationer af testosteron til personer, hvor den hidtidige behandling
svigter.
Desværre viste det sig at
knoglemetastaseceller var helt ufølsomme for såvel høje som lave
koncentrationer af testosteron. Tillige viste det sig testosteron nok var nødvendig
for, at D-vitamin kunne virke, men det gjaldt kun for androgenfølsomme kræftceller.
Jeg fandt praktisk talt ingen ordentlige undersøgelser på dyr og mennesker.
I dag kan jeg ikke gå ind for høj testosteronbehandling, men
meget tyder på at det vil være bedre end at fjerne testosteron, hvis
man får styr på behandlingen.