Forside

Artikler i PROPA- NYT.

November  2003.

Prostatakræft og D-vitamin

Af Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale

Min interesse for kost og sygdom skyldes, at min kone har en langsomt udviklende sclerose, og at jeg tilfældigt opdagede, at der var en sammenhæng mellem sclerose og kost herunder D-vitamin. Dette har medført et større litteraturstudie i kost og sclerose. Efterhånden fandt jeg ud af, at D-vitaminmangel var medvirkende årsag til en række sygdomme som knogleskørhed, de autoimmune sygdomme (sukkersyge type 1, sclerose, leddegigt m.m.) samt kræft. Dette medførte, at jeg udførte et litteraturstudie i D-vitamin og en rapport, som jeg har sendt til Fødevaredirektoratet, hvorunder vitaminer hører. Disse har derefter nedsat et udvalg, som skal undersøge litteraturen om D-vitamin med henblik på ændring af anvisningerne.

Efter at jeg selv fik diagnosen prostatacancer den 25.02.03, har jeg foretaget et litteraturstudie af D-vitamin og prostatacancer. Først havde jeg tænkt mig at bringe en rapport herover i PROPAs Nyhedsbrev, men det var umuligt at skrive på en måde, så personer uden videnskabelig baggrund kunne læse det. Derfor har jeg valgt at nøjes med konklusionerne fra rapporten. Kopi af selve rapporten (Litteraturstudie om Prostatakræft og D-vitamin) samt rapporten om D-vitamin kan af interesserede rekvireres  på e-mail: favrbo@post6.tele.dk.

D-vitamin tilføres organismen på to måder, enten ved ultraviolet lys på huden eller gennem føden. For de fleste danskere er sollys den vigtigste D-vitaminkilde. Selv om man tager det anbefalede D-vitamintilskud på 5-10µg */dag, har dette kun mindre betydning (1).

Dannelsen af D-vitamin i huden sker ved hjælp af sollysets ultraviolette lys (UV-B, 290-315nm). Længere belysning ved lys hud end ca. 30 minutter med D-vitamindannende sollys vil ikke øge mængden af D-vitamin. Dette skyldes, at det dannede D-vitamin nedbrydes af  ultraviolet lys. Der er altså ikke grund til længere belysning end nødvendigt, idet dette kun vi medføre skoldning, risiko for hudkræft og bruning af huden, der nedsætter senere D-vitamindannelse.   

Det ultraviolette lys, som danner D-vitamin, svækkes stærkt af den atmosfæriske luft. Svækkelsen er så stærk, at solen skal stå højt på himlen, før der dannes D-vitamin. I Danmark står solen kun så højt på himlen, at der dannes D-vitamin fra slutningen af maj til slutningen af juli, og da kun midt på dagen. Det er altså kun, hvis man er ude på disse tidspunkter, at man får dannet D-vitamin. Dette er årsagen til, at de fleste danskere lider af D-vitaminmangel i vinter- og forårsmånederne, og mange lider af D-vitaminmangel hele året (1). Specielt ældre lider meget af D-vitaminmangel, dels fordi de ofte kommer for lidt ud i sommerheden, dels fordi deres hud danner mindre D-vitamin end yngres. Personer med mørk hud danner også mindre D-vitamin på grund af, at pigmenterne i huden hindrer det.  

Der har været den opfattelse, at man skal passe på ikke at få for meget D-vitamin. Der er ingen veldokumenterede beviser for risiko ved indtagelse af op til 1000µg/dag D-vitamin (2,3). 

Befolkningsundersøgelser viser, at D-vitaminmangel er en medvirkende årsag til opståen af prostatacancer i hvert fald blandt yngre mænd (u. 52 år) (4).  

Undersøgelse af patienter med knogle-metastaser har vist, at nogle havde meget lavt indhold af D-vitamin i blodet. Når disse fik D-vitamin, blev smerterne mindre og muskelkraften blev øget (5).  

Den aktive form for D-vitamin (dihydroxyvitamin D) har virkning på de fleste personer, der er angrebet af prostatacancer. Der er tale om hæmning af udviklingen af canceren, men kun sjældent stop af udviklingen (6,7). Når effekten ikke er større, skyldes det, at høje indtag ødelægger kalkbalancen, således at man må begrænse indtaget. Bruger man dihydroxyvitamin D, skal kalkbalancen derfor omhyggeligt overvåges.  Der er stoffer, der synes at have bedre virkning over for prostatacancer uden at ødelægge kalkbalancen. Der er håb om, at lægemiddelindustrien udvikler disse stoffer til lægemidler (8,9).  

Meget calcium i kosten nedsætter mængden af dihydroxyvitamin D i blodet, og man bør derfor ikke spise mere calcium end den mængde, der er nødvendig for kalkbalancen (max ca. 800 mg/dag) (10).  

Der er stoffer, herunder genistein, der findes i sojabønner, som forbedrer D-vitamin i at virke ødelæggende på prostatacancer (11). Der er håb om ved nogle prostatakræftformer, at behandling med D-vitamin kombineret med genistein vil have en positiv effekt. Der er videnskabelige undersøgelser, der viser, at genistein i sig selv har andre gode egenskaber over for prostatakræft (12). Jeg indtager nu selv 100 µg D-vitamin og to gange 20 mg genistein pr. dag. 

Ønsker nogen at læse mit litteraturstudie, er de som nævnt i indledningen velkomne til at maile til mig efter det. Ønskes nærmere oplysninger om indkøbsmuligheder, så send en e-mail til mig på favrbo@post6.tele.dk.                               

  * græsk my = mikrogram = 1/1000 gram, der svarer til 40 IU (internationale enheder)              

      Referencer:   

1.        Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N, Gram J, Hermann AP, Sørensen OH. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001 Aug;86 Suppl 1:S97-103

2.        Vieth, Reinhold. Vitamin D Nutrition and its Potential Health Benefits for Bone, Cancer and Other Conditions. Journal of Nutritional & Environmental Medicine (2001) 11, 275– 291

3.        Vieth, Reinhold. Vitamin D supplementation, 25-hydroxyvitamin D concentrations, and safety. Am J Clin Nutr 1999 May; 69(5): 842-56

4.        Ahonen MH, Tenkanen L, Teppo L, Hakama M, Tuohimaa P. Prostate cancer risk and prediagnostic serum 25-hydroxyvitamin D levels (Finland). Cancer Causes Control 2000 II: 847-52

5.        Van Veldhuizen PJ, Taylor SA, Williamson S, Drees BM. Treatment of vitamin D deficiency in patients with metastatic prostate cancer may improve bone pain and muscle strength. J Urol. 2000 Jan;163(1):187-90

6.        Gross C, Stamey T, Hancock S, Feldman D. Treatment of early recurrent prostate cancer with 1,25-dihydroxyvitamin D3 (calcitriol) : J Urol. 1998 Jun;159(6):2035-9

7.        Beer TM, Lemmon D, Lowe BA, Henner WD. High-dose weekly oral calcitriol in patients with a rising PSA after prostatectomy or radiation for prostate carcinoma. Cancer 2003 Mar 1;97(5):1217-24

8.        Oades GM, Dredge K, Kirby RS, Colston KW. Vitamin D receptor-dependent antitumour effects of 1,25-dihydroxyvitamin D3 and two synthetic analogues in three in vivo models of prostate cancer. : BJU Int 2002 Oct;90(6):607-16

9.        Vegesna V, O'Kelly J, Said J, Uskokovic M, Binderup L, Koeffle HP. Ability of potent vitamin D3 analogs to inhibit growth of prostate cancer cells in vivo. Anticancer Res 2003 Jan-Feb;23(1A):283-9

10.     Rodriguez C, McCullough ML, Mondul AM, Jacobs EJ, Fakhrabadi-Shokoohi D, Giovannucci EL, Thun MJ, Calle EE. Calcium, Dairy Products, and Risk of Prostate Cancer in a Prospective Cohort of United States Men. : Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2003 Jul;12(7):597-603

11.     Rao A, Woodruff RD, Wade WN, Kute TE, Cramer SD. Genistein and vitamin D synergistically inhibit human prostatic epithelial cell growth. : J Nutr. 2002 Oct;132(10):3191-4

12.     Sarkar FH, Li Y. Mechanisms of cancer chemoprevention by soy isoflavone genistein. Cancer Metastasis Rev 2002;21(3-4):265-80

   

Februar  2004.

Isoflavoner og prostatakræft

Af Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale, medlem af PROPA

Indledning

Det er almindelig kendt, at mænd i Kina og Japan ikke ret ofte udvikler prostatakræft på trods af, at de har forstadier til denne kræft-form. 

Befolkningsundersøgelse i USA  

Man har foretaget en undersøgelse af 7.999 mænd indvandret fra Japan til Hawaii. Man har sammenlignet kostvaner med risikoen for at få prostatakræft. Disse undersøgelser viste blandt andet, at der var stor sandsynlighed for, at indtagelse af tofu nedsatte risikoen for prostatakræft. Tofu er et levnedsmiddel, der udvindes af sojabønner og spises meget i Kina og Japan som erstatning for kød.  

Isoflavoner  

Man fik mistanke om, at isoflavonerne, som findes i sojabønner og tofu var de aktive stoffer. Genistein og genistin udgør ca. halvdelen af isoflavonerne i sojabønner. Genistin omdannes i tarmen til genistein og optages i blodet som genistein.

Isoflavoner findes andre steder end i sojabønner. Indholdet af genistein og daitzein skulle være højere i rødkløver-isoflavoner end i soja-isoflavoner, hvilket gør dem lettere optagelige.  

Kræftcelleforsøg

Det er muligt at udtage kræftceller fra mennesker og få dem til at leve og formere sig ”in vitro” (dyrknings-glas) i laboratoriet, hvilket giver mulighed for at undersøge, hvorledes traditionelle lægemidler eller natur-lægemidler virker på kræftcellerne.  

Der er lavet mange laboratorie-forsøg med kræftceller og genistein. Disse har vist, at genistein kan have følgende effekter på kræftceller:  

  1. hindrer dannelse af kræft
  2. hindrer vækst af kræft
  3. hindrer vækst af kræft ind i andet væv
  4. hindrer blodtilførsel til kræftcellerne (hvorved celledød fremmes)
  5. hindrer metastaser (udsæd af kræftceller til f.eks. knoglerne)
  6. understøtter virkningen af D-vitamin
  7. understøttes af te-ekstrakt til nedsættelse af kræftvækst  

Det er altsammen noget, der viser, at isoflavoner muligvis kan modvirke udvikling af prostatakræft og have effekt på allerede opstået prostatakræft.  

Der skal højere mængder af genistein til end det, der er målt i blodet hos personer, der spiser meget genistein. Det har imidlertid vist sig, at genistein samler sig i prostata, således at man opnår tilstrækkelige koncentrationer i prostata til, at det kan virke her.

Dyreforsøg

Dyr og mennesker reagerer i mange tilfælde på samme måde overfor lægemidler.  Man kan få menneskelig prostatakræft til at vokse i mus, hvorefter man kan afprøve effekten af disse midler på musene.  

Giver man sådanne mus genistein i foderet, medfører dette nedsat udvikling af kræften. Dette gælder såvel kræft, der er følsom for kønshormon, som kræft, der ikke er følsom for kønshormon.  I sidste fald skal der dog bruges større doser af genistein. Andre lignende forsøg har vist, at de andre isoflavoner i soja har en væsentlig god effekt, samt at såvel grøn som almindelig te forstærker effekten af isoflavonerne.  

Effekt på mennesker

Der er foretaget forsøg med tidlige stadier af prostatakræft inden bortoperation af prostata. Man havde givet halvdelen af patienterne 160 mg/dag isoflavoner fra rødkløver i 7 dage inden operationen. Undersøgelse af de bortopererede kræftknuder viste, at der var flest døde kræftceller hos dem, der havde fået isoflavoner. Dette tyder på, at isoflavoner er i stand til at slå prostatakræft-celler ihjel - i hvert tilfælde tidlige former for prostatakræft. 

Et forskerhold (Sarkar et al.) har lavet et forsøg, hvor man har givet 41 mænd med prostatakræft 2 gange 65 mg isoflavoner pr. dag i mindst 3 måneder. For nogle var stoffet i stand til at stoppe udviklingen af kræften, for andre blev stigningshastigheden af PSA nedsat. Der var effekt for både hormon-følsomme som -ufølsomme kræftformer.  Alle måleresultater er endnu ikke offentliggjort.  

Bivirkninger og dosis

Der er stor sandsynlighed for, at isoflavoner dæmper og måske stopper udviklingen af prostatakræft, og at prostatakræftpatienter med fordel kan indtage det. Spørgsmålet er, hvor meget man skal tage. Effekten stiger med mængden af isoflavoner i blodet og dermed med indtaget. På den anden side øges risikoen for bivirkninger ved øget indtag. Der er foretaget nogle undersøgelser, der kan hjælpe på afgørelsen.

Efter min opfattelse vil en prostatakræft-patient kunne starte med at tage doser svarende til dem, som Sarkar et al. gav sine patienter, nemlig 2 gange 65 mg isoflavoner pr. dag (dog ikke såfremt man er overfølsom for sojabønner). Isoflavonerne skal indeholde ca. 50% genistein + genistin. Tillige er det klogt at drikke te i stedet for kaffe og eventuelt at tage piller med grøn te-ekstrakt samt at tage tilskud af D-vitamin.

Afslutning

Der foretages så megen forskning i prostatakræft og isoflavoner og andre levnedsmiddeltilskud, at der næsten hver måned offentliggøres nye væsentlige forskningsresultater. Denne redegørelse bør derfor løbende revideres.  

Forfatteren har udarbejdet en mere fyldig rapport med videnskabelige referencer samt beskrivelse af eget indtag af kosttilskud. Denne rapport og navne på eventuelle. leverandører af isoflavoner og D-vitamin kan bestilles på e-mail: favrbo@post6.tele.dk  

 

Septemper 2004

Nyt fra Isoflavonfronten

Af Karl Favrbo, civilingeniør, medlem af PROPA

Jeg har tidligere skrevet om prostatakræft og isoflavoner. Der er siden kommet væsentligt nyt frem, hvilket jeg efterfølgende vil beskrive.

Spentzos med flere (1) har foretaget et to trins forsøg med 18 patienter med stigende PSA, som forud havde gennemgået operation eller strålebehandling.  I første trin fik de en kost med reduceret fedtindtag samt tilskud af selen, vitamin E og multivitaminpiller. I andet trin blev der derudover givet 114 mg/dag isoflavoner samt sojaprotein. Alle patienter havde lavere stigning i PSA i anden periode end i første periode. Der var ingen bivirkninger.

Ralph med flere (2) har foretaget et forsøg med 52 patienter med prostatakræft, som fik 450 mg genistein og 450 mg andre isoflavoner pr. dag. De kunne ikke vise nogen effekt heraf for patienter efter fejloperation af prostata, fejlbestråling af cancer eller efter hormonterapi. Dette skyldes måske, at der ikke blev målt stigning af PSA under forsøget.  For patienter med "overvåget venten" havde 8 ud af 13 patienter fald i PSA. Dette kan skyldes, at disse overvejende har kønshormonfølsom kræft, samt at de har kønshormon i blodet, som i laboratorieforsøg har vist sig at forstærke effekten af isoflavoner.

Hussain med flere (3) har lavet et forsøg, hvor man har givet 41 mænd med prostatakræft 200 mg isoflavoner pr. dag i mindst 3 måneder. De kunne inddeles i 3 grupper:

Gruppe I: 4 som ikke havde fået nogen behandling

Gruppe II: 18 som var lokalt behandlet (operation eller/og bestråling)

Gruppe III: 19 under hormonterapi

Stigningstakten af PSA generelt for alle faldt fra 20 % til 6 % pr. måned. Stigningstakten af PSA for gruppe II faldt fra 14 % til 6 %, og for gruppe III faldt den fra 31 % til 9 % pr. måned. For de fleste var isoflavonerne i stand til at hæmme udviklingen af prostatacancer.

Der var videnskabelig sikkerhed for effekten for alle patienter som helhed samt for dem, der modtog hormon terapi. Det var altså for kønshormonufølsomme kræftformer en klar effekt.

Forudsættes det, at PSA er udtryk for udviklingen af sygdommen, vil det i praksis sige følgende: Dersom en mand har en forventet levetid på 6 år, vil et fald i stigningstakten i PSA fra 20 % til 6 %, medføre at den forventede levetid ved indtag af isoflavoner vil være ca. 20 år. Dette vil medføre, at vedkommende sandsynligvis vil dø af anden årsag end af prostatakræft. Det er i sig selv et stort fremskridt.

Fisher med flere (4) har foretaget et forsøg med 20 mænd med prostatacancer. De fik 450 mg isoflavoner/dag i 28 dage og derefter 900 mg isoflavoner i yderligere 56 dage i et forsøg på at finde bivirkninger herved (Fase 1 forsøg). Der blev kun påvist relativt små bivirkninger, herunder brystændringer og flere hedeture. Den gennemsnitlige PSA steg hurtigere efter behandlingen end under behandlingen. Det var dog ikke videnskabeligt sikkert. 

Da D-vitamin generelt forbedrer kroppens modstandskraft herunder specielt effektiviteten af immunsystemet, må det tilrådes at tage dette. Det nedsætter også smerter ved metastaser og er nødvendigt for knoglerne. Tillige er der håb om, at det sammen med isoflavoner kan slå kræften ihjel. 

Te har i celleforsøg vist sig at forstærke effekten af isoflavoner. Personligt foretrækker jeg at drikke te i stedet for kaffe, og jeg tager 200 mg Isoflavoner pr. dag og 100 µg D-vitamin pr. dag. 

Yderligere oplysninger om prostatakræft og isoflavoner samt D-vitamin kan ses på www.kfavrbo.dk.

 

 

Juni 2005

Lycopene og prostatakræft.

Af Karl Favrbo, civiling. med kemi som speciale, medlem af PROPA og ttt-propa.

Der er i den sidste tid kommet nogle lovende artikler om forsøg med lycopene og prostatakræft. Derfor vil jeg kort gennemgå nogle af de væsentlige artikler om lycopene og prostatakræft.

Lycopene findes i tomater, tomatpure´, tomatketchup, vandmelon, rød grapefrugt mm. I tomater findes lycopene i en alltrans form, medens den ved kogning delvis omdannes til en cis form. Lycopene i tomater optages lettere i kroppen, når tomaterne bliver kogt. (1)

Lycopene er et antioxidationsmiddel. Disse må ikke indtages i forbindelse med bestråling, da disse reducere effekten af bestrålingen.

Der er foretaget en undersøgelse af indtag af tomatprodukter og dødeligheden af prostatakræft i 26 lande. Der var en klar nedsættelse af dødeligheden på grund af prostatakræft i de lande, hvor man indtog meget tomatprodukter. (2)

Man har udtaget blodprøver af 22.071 mænd. Efter 13 år var der 578 mænd af disse, der havde udviklet prostatakræft. Ved at sammenligne indholdet af lycopene i blodet hos dem, der fik kræft med 1294 personer uden kræft viste det sig, at dem der havde højt indhold af lycopene havde mindre risiko for at få prostatakræft. (3)

Det er muligt, at udtage kræftceller fra prostatakræftpatienter og få kræftcellerne til at leve og formere sig i laboratorier. Ved at give sådanne kræftceller lycopene viste det sig, at lycopene kunne hæmme væksten af prostatakræftcellerne. De androgenufølsomme celler (DU145 og PC-3) blev hæmmet væsentlig mere end de androgenfølsomme celler. De androgenfølsomme celler er dem, som bliver holdt nede af de midler, som lægerne giver, medens de androgenufølsomme prostatakræftceller er de celler, som ikke bliver holdt nede af disse midler. Forsøgene er derfor lovende, for det er midler mod androgenufølsomme kræftceller, det er vigtigst at finde. Tillige viste forsøgene, at jo mere lycopene, der var i væsken, jo mere hæmmedes væksten af prostatakræftcellerne og jo flere kræftceller døde (apoptosis). Der var imidlertid tale om koncentrationer af lycopene, som var væsentlig over det, man normalt finder hos mennesker. (4, 5)

Ved andre forsøg har man givet sådanne androgenufølsomme prostatakræftceller (DU-145 og PC-3) lycopene og α-tocopherol (E-vitamin) samtidigt. α-tocopherol har ved tidligere forsøg vist sig at have en hæmmende virkning på prostatakræftceller. Ved at bruge de to stoffer sammen øges hæmningen mere end man kunne forvente ved at lægger de enkelte stoffers effekt sammen. Der er tale om noget, man kalder synergisme.  Ved at kombinere de to stoffer kan man opnå en effekt ved koncentrationer, som mennesker kan opnå i blodet ved indtagelse af lycopene. (6)

Det er muligt at overføre menneskelige prostataceller til mus og derefter lave forsøg med musene. Der er foretaget sådanne forsøg med mus med androgenufølsomme prostatakræftceller (DU-145). Disse forsøg viste, at det var muligt at dæmpe væksten af kræftknuden ved at give musene lycopene. Jo mere de fik, jo mere blev væksten hæmmet. (4)

Man har lavet forsøg med mænd, hvor testiklerne var fjernet og som havde stigende PSA. Halvdelen af disse mænd fik 2 gange 2 mg lycopene pr dag. Lycopene medførte gennemsnitlig lavere PSA vækst, færre knoglemetastaser og mindre dødelighed. (7)

Man har lavet et andet forsøg med 20 mænd med androgenufølsom prostatakræft. Man gav dem 10 mg/dag Lycopene. Dette medførte fald i PSA hos 35%, stabilt PSA hos 50% og fortsat stigning hos 15%. Urinvejsproblemer blev bedre hos 61%, uforandret hos 28% og hos 11% forværret. Ud af 16 med knoglesmerter forbedredes disse hos 10, var uforandret hos 5 og forværredes hos 1. (8)

Der er lavet forsøg med at give mænd med prostatakræft tomatsovs indeholdende 30 mg lycopene per dag før fjernelse af prostata. Dette medførte 2 gange så meget af lycopene i blodet og 3 gange så meget af lycopene i prostata. (9)

Konklusion:

Der er behov for mange forsøg med lycopene sammen med E-vitamin over for prostatakræft i dyr og mennesker. Dels for at bevise effekten, dels for at finde maximale indtag af stofferne. Tillige er der behov for, at klarlægge hvilken form for lycopen man skal indtage (all trans eller cis) og hvilken form for E-vitamin, man bør indtage (alfa eller gamma). Dette vil tage mange år.

Det kan vi bare ikke vente på. Jeg har hidtil taget 10 mg/dag lycopene. Jeg er nu gået op på 30 mg/dag lycopene.

 

Litteratur:

1.Gartner C, Stahl W, Sies H. Lycopene is more bioavailable from tomato paste than from fresh tomatoes. Am J Clin Nutr. 1997 Jul;66(1):116-22.

2. Grant WB. An ecologic study of dietary links to prostate cancer. Altern Med Rev 1999 Jun;4(3):162-9.

3. Gann PH, Ma J, Giovannucci E, Willett W, Sacks FM, Hennekens CH, Stampfer MJ. Lower prostate cancer risk in men with elevated plasma lycopene levels: results of a prospective analysis. Cancer Res. 1999 Mar 15;59(6):1225-30. 

4. Tang L, Jin T, Zeng X, Wang JS. Lycopene inhibits the growth of human androgen-independent prostate cancer cells in vitro and in BALB/c nude mice. J Nutr. 2005 Feb;135(2):287-90.
 

5. Eiichi Kotake-Nara, et al. Carotenoids Affect Proliferation of Human Prostate Cancer Cells. American Society for Nutritional Sciences. 2001.    

6. Pastori M, Pfander H, Boscoboinik D, Azzi A. Lycopene in association with alpha-tocopherol inhibits at physiological concentrations proliferation of prostate carcinoma cells. Biochem Biophys Res Commun. 1998 Sep 29;250(3):582-5.

7. Ansari MS, Gupta NP. A comparison of lycopene and orchidectomy vs orchidectomy alone in the management of advanced prostate cancer. BJU Int. 2003 Sep;92(4):375-8.

 

8.Ansari MS, Gupta NP. Lycopene: a novel drug therapy in hormone refractory metastatic prostate cancer. Urol Oncol. 2004 Sep-Oct;22(5):415-20.

9. Richard B. van Bremen, Xiaoying xu, et al.  Liquid Chromatography-Mass Spectrometry of  cis- and all-trans-Lycopene in Human Serum and Prostate Tissue after Dietary Supplementation with Tomato Sauce

 

 

 

 

September 2005

 

Antioxidanter og bestråling af kræft.

 I min artikel ”Lykopen og prostatakræft” i  PROPA NYT , juni 2005, advarede jeg mod at indtage antioxydanter i forbindelse med bestråling. Baggrunden er, at ved bestrålingen af kræftcellerne dannes frie radikaler, som slår kræftcellerne ihjel. Antioxydater er kendt for at neutralisere de frie radikaler. Man kan derfor forvente at antioxidanterne hindrer, at bestrålingen virker. Dette har jeg læst hos anerkendte forskere.

 Venner i ttt-PROPA har gjort mig opmærksom på, at forholdene er mere komplicerede. Derfor har jeg foretaget et nærmere litteraturstudie om sagen.

 Det viser sig, at videnskabsfolkene er delt i to lejre. Den ene går ind for ovennævnte teori, medens den anden mener, at antioxidanterne hjælper bestrålingen med at slå canceren ihjel. Begge lejre er enige om, at antioxidanterne hjælper de raske celler til at overleve bestrålingen, samt giver patienten færre bivirkninger (1).

 K. N. Prosat med flere (1) har den teori, at små mængder af antioxidanter hjælper kræften til at overleve bestrålingen, medens større mængder af antioxidanter hæmmer canceren. Ved små mængder af antioxidanter forstås mængder svarende til det, som myndighederne anbefaler eller i praksis svarende til det, der er i en multivitaminpille. Ved store mængder forstås indtag, der er væsentlig større end de anbefalede mængder og indtag, som tages for at svække kræften. K. N. Prosat med flere er i stand til at forklare kendte forsøg med deres teori. Desværre er antallet af forsøg begrænset.

 Der en del fornuft i, at små mængder af antioxidanter fremmer væksten af kræft, idet de fleste antioxidanter er vitaminer, som hverken kræftceller eller raske celler kan leve uden. Kræftcellerne skal altså have en vis mængde af disse vitaminer for at leve og udvikle sig. Umiddelbart skulle man tro, at man kunne hæmme kræften ved at undgå vitaminerne, men det kan de raske celler ikke tåle.

 Den hæmmende effekt af store mængder af antioxidanter viser sig ikke at hænge sammen med antioxydationseffekten. Antioxidanterne virker ved andre mekanismer. Derudover er det sådan, at fordi en antioxidant virker over for en kræftform er det ikke sikkert, at den virker over for andre former for kræft (1). Der er derfor ikke rigtig mening i at tale om antioxidanter, som middel mod kræft. Man må undersøge hvert enkelt stof over for hver enkelt kræftform.

Ser vi på antioxidanter med mulig virkning over for prostatakræft (vitamin A, vitamin C, vitamin E, lycopen og selen) og bestråling, har jeg ikke fundet noget, der reelt beskriver det  i litteraturen.

 D-vitamin, som ikke er en antioxidant, fremmer muligvis effekten af bestråling, idet der er lavet celleforsøg (LNCaP), der viser, at den aktive form for D-vitamin (1α,25-dihydroxyvitamin D3) fremmer død og hæmmer vækst af kræftceller ved bestråling (2).

 Isoflavonen Genistein, som heller ikke må betragtes som antioxidant, har såvel ved celleforsøg (3) som ved dyreforsøg (4) vist, at det forstærker effekten af bestrålingen.

 Det er altså meget lidt, man ved om brug af antioxidanter under bestråling ved prostatakræft. Stod jeg over for at skulle have en bestråling, så ville jeg ud fra den viden, jeg har i dag, fortsætte med at tage de midler, jeg tager. Årsagen er dels, at midlerne beskytter de raske celler, dels at antioxidationseffekten er af mindre betydning end andre virkninger.

 Litteratur:

1.                  Prasad KN, Cole WC, Kumar B, Che Prasad K. Pros and cons of antioxidant use during radiation therapy. Cancer Treat Rev. 2002 Apr;28(2):79-91.

2.                  Dunlap N, Schwartz GG, Eads D, Cramer SD, Sherk AB, John V, Koumenis C. 1alpha,25-dihydroxyvitamin D(3) (calcitriol) and its analogue, 19-nor-1alpha,25(OH)(2)D(2), potentiate the effects of ionising radiation on human prostate cancer cells. Br J Cancer. 2003 Aug 18;89(4):746-53.

3.                  Hillman GG, Forman JD, Kucuk O, Yudelev M, Maughan RL, Rubio J, Layer A, Tekyi-Mensah S, Abrams J, Sarkar FH. Genistein potentiates the radiation effect on prostate carcinoma cells. Clin Cancer Res. 2001 Feb;7(2):382-90.

4.                  Hillman GG, Wang Y, Kucuk O, Che M, Doerge DR, Yudelev M, Joiner MC, Marples B, Forman JD, Sarkar FH. Genistein potentiates inhibition of tumor growth by radiation in a prostate cancer orthotopic model. Mol Cancer Ther. 2004 Oct;3(10):1271-9.



December 2005.

Nyt fra D-vitamin-fronten.

Af Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale, medlem af PROPA og ttt-propa.

 

I en artikel af Woo med flere (1) beskrives et forsøg, hvor man har givet 50µ/dag D3-vitamin til 15 patienter med hormonufølsom prostatakræft. Hos 9 ud af 15 patienter faldt PSA eller forblev uforandret. Hos 14 ud af 15 patienter steg PSA langsommere. Den gennemsnitlige fordoblingstid af PSA steg fra 14,5 måneder til 25 måneder. Der var ikke refereret om nogen bivirkninger.

 

Jeg er blevet bekræftet i, at det er rigtigt af mig at tage ca 100µg/dag D3-vitamin. 50µg/dag er ikke nok til at sikre, at man undgår D-vitaminmangel.

 

Vedrørende leverandører og yderlige oplysninger om D-vitamin og prostatakræft henvises til min hjemmeside www.kfavrbo,dk.

 

Litteratur:

 

1. Woo TC, Choo R, Jamieson M, Chander S, Vieth R. Pilot Study: Potential Role of Vitamin D (Cholecalciferol) in Patients With PSA Relapse After Definitive Therapy. Nutr Cancer. 2005;51(1):32-6.

 

September 2006

Fremskridt i kampen for D-vitamin.

Af Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale, medlem af PROPA og ttt-propa.

Indtil for få år siden var det almindelig antaget blandt læger, forskere og myndigheder, at der var fare for, at man let fik for meget D-vitamin. I de sidste år er det blevet klart for forskere og myndigheder, at risikoen for overdosering af D-vitamin har været stærkt overdrevet. Dette fremgik af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning s´ rapport ”D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres”. Af denne rapport fremgår det også, at der er gode indicer for, at D-vitaminmanglen i den danske befolkning er væsentlig årsag til en række alvorlige sygdomme som knogleskørhed, sclerose, sukkersyge, kræft mm.

Nu har Fødevarestyrelsen endeligt kommet med et fremskridt på området. Hidtil har det kun været lovligt at sælge tabletter med 10 mygram D-vitamin. Nu er det blevet tilladt, at producere og  sælge tabletter med op til 38 mygram D-vitamin. Dette er et stort fremskidt for dem, der gerne vil undgå at mangle D-vitamin. For at voksne skal sikre sig herimod, er det nødvendigt at tage ca 100 mygram pr dag. For sclerosepatienter, kræftpatienter og patienter med knogleskørhed, som tager D-vitamin mod sin sygdom, vil det blive lettere fremover at købe det i Danmark frem for at importere D-vitamin fra udlandet.

Der er desværre et krav fra Fødevarestyrelsen om, at tabletterne skal være mærket  med ”Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år”.  Det er net op D-vitaminmangel hos gravide og børn, som er en væsentlig årsag til sclerose og sukkersyge type 1.

Nu er der ingen undskyldning for, at apoteker, Matas og helseforretninger ikke sælger tabletter med 25 mygram D-vitaminer, som det er normalt i USA.

 

September 2006

Vitamin E og Prostatakræft.

Emnet E-vitamin og dets virkning på prostatakræft er i dag meget kompliceret og ikke klart beskrevet i litteraturen. Jeg har brugt lang tid på at prøve at klarlægge det. Jeg har søgt at gøre beskrivelsen simpel og i øvrigt henvise til mit studie på min hjemmeside (1).

E-vitamin er ikke et stof, men en gruppe af stoffer med nogle fælles egenskaber og nogle forskellige egenskaber. De egentlige E-vitaminer, som findes i naturen, er 8 stoffer. α-tocopherol (alfa-tocopherol) og γ-tocopherol (gamma-tocopherol) er de mest beskrevne og mest udbredte.

α-tocopherol er den almindeligste i dyr og mennesker, medens γ-tocopherol er den almindeligste i planter.

Der findes en kunstig fremstillet form dl-α-tocopherol, som er en blanding af to former af α-tocopherol, som har forskellige rumlig udformning. Kun den ene form er aktiv som E-vitamin.

Ud over disse fremstilles estere, hvor α-tocopherylacetat, α-tocopherylbutyrat og α-tocopherylsuccinat  er de almindeligste. Indtages disse estere med føden bliver de omsat til tilsvarende tocopheroler. Indsprøjtes de har de ikke karakter af kosttilskud, men lægemiddel og vil derfor ikke blive behandlet her, selv om der er meget lovende forsøg med α-tocopherylsuccinat.

E-vitamin findes i planteolier (Hvedekimeolie, solsikkeolie mm), mandler og i nødder.

I handelen findes primært følgende typer tabletter:

a.                Blandinger af de naturlige tocopheroler (ca 60% γ-tocopherol, ca 25% δ-tocopherol og ca 12% α-tocopherol).

b.               Naturlig stærk d-α-tocopherol.

c.                Kunstig stærk dl-α-tocopherol.

d.               Blandinger af de naturlige tocopheroler med sesamfrøudtræk.

Der er meget forvirring i brugen af begrebet E-vitamin også hos forskere. Nogle kalder således dl-α-tocopherol for E-vitamin andre kalder α-tocopherylsuccinat for E-vitamin. Dette er uheldigt, da der er stor forskel på stofferne.

Leverandørernes oplysninger om indhold kan være meget uklare. For eksempel kan to produkter, der angives at indeholde 30 mg E-vitamin, have meget forskelligt indhold. Den ene kan indeholde 18 mg γ-tocopherol (Berthelsen), medens den anden indeholder 100 mg γ-tocopherol (Cardi E). Det skyldes, at den ene opfatter 30 mg E-vitamin som 30 mg tocopheroler, medens den anden opfatter 30 mg E-vitamin, som en mængde tocopheroler svarende til den E-vitamineffekt, som 30 mg α-tocopherol har. Det giver meget stor forskel i indhold og en del forvirring.

Nogle leverandører angiver indhold i ”i.e”. Hvad det dækker ved jeg ikke. Man skal derfor være omhyggelig med at klarlægge, hvad der er tale om og holde sig til indhold i mg af de enkelte tocopheroler.

Optagelse af E-vitamin.

α- og γ-tocopherol optages ret let i tarmen. I leveren bliver γ-tocopherol hurtigt nedbrudt og udskilt i urinen. Det tager 1-2 måneder at opbygge et niveau af γ-tocopherol i blodet, men kun en uge at fjerne det. α-tocopherol nedbrydes langsomt(2). Derfor er der forholdsvis meget α-tocopherol i blodet i forhold til γ-tocopherol hos dyr og mennesker. Den ufordampelige del af sesamolie kan stoppe nedbrydningen af γ-tocopherol (3).

Man har foretaget forsøg, der viser, at indtag af  α-tocopherol reducerer indholdet af γ-tocopherol i organismen (4). Tilsvarende  reducere γ-tocopherol indholdet af α-tocopherol i organismen, men i mindre grad (5). Dette medfører, at man må gå ind for enten α-tocopherol eller γ-tocopherol. Valget er svært, da der er indicier for at begge stoffer har effekt over for prostatakræft.

Valget mellem γ-tocopherol og α-tocopherol.

Følgende indicier er der for γ-tocopherol:

Der er lavet en befolkningsundersøgelse, hvor man har undersøgt blodprøver af mænd med prostatakræft og sammenlignet det med mænd uden prostatakræft. Kræftpatienterne havde ikke lavt indhold af α-tocopherol, men lavt indhold af  γ-tocopherol (6).

Der er foretaget celleforsøg med γ-tocopherol og α-tocopherol med hormonfølsomme prostatakræftceller. Det viste sig at prostatakræftceller var ca 40 gange så følsom over for γ-tocopherol som over for α-tocopherol (7).

Der er foretaget andre tilsvarende forsøg med såvel hormonufølsomme som hormonfølsomme prostatakræftceller (8,9 og 10). Alle viste at γ-tocopherol var langt mere effektiv end α-tocopherol til at svække væksten. Ved γ-tocopherol  var der effekt selv ved lave koncentrationer. γ-tocopherol kan næsten stoppe væksten af prostatakræftceller og få hormonfølsomme kræftceller til at begå selvmord. Dette sker ved en koncentration i blodet på ca 50 myM. γ-tocopherol hæmmede ikke normale prostata celler (10).

Følgende indicier er der for α-tocopherol:

dl-α-tocopherol forstærker effekten af lycopene over for hormonufølsomme prostatakræftceller ved koncentrationer svarende til det, der kan opnås i organismen (11).

Der er lavet forsøg med mus, som er påført hormonfølsom kræft. De viste, at fedtholdig føde øgede væksten af kræften, medens dl-α-tocopherol svækkede væksten(12).

Der er lavet forsøg med mus, som er påført hormonfølsom kræft. De viste, at dl-α-tocopherol sammen med lycopene var i stand til at svække udviklingen af kræften og forlænge livet af musene (15).

 

Der er således indicer, der tyder på, at begge stoffer har en effekt. Dog er der lavet langt flere forsøg med α-tocopherol end med γ-tocopherol. Det er muligt, at flere forsøg med  γ-tocopherol efterhånden vil forbedre indicierne herfor.

Bivirkninger.

Der er lavet et sikkert internationalt forsøg på patienter med sygdomme i blodårerne eller diabetes.  Halvdelen af patienterne fik 268 mg/dag naturlig α-tocopherolacetat. Der var øget risiko for hjerteproblemer hos de patienter, der fik α-tocopherolacetat. Personer med sygdomme i blodårerne og med diabetes bør ikke tage tilskud af α-tocopherol og muligvis heller ikke tilskud af  γ-tocopherol (13).

Der er foretaget et studie af litteraturen med henblik på, at finde det maximale indtag af E-vitamin uden risiko. Ud fra såvel dyreforsøg som menneskeforsøg kom de frem til, at et indtag på at 1073mg/dag α-tocopherol er sikkert. Food and Nutrition Board, Institut of Medicine har fastsat det maximale indtag til 1000mg/dag E-vitamin (14).

Diskussion.

Der er altså indicier for, at både α-tocopherol og γ-tocopherol har effekt over for prostatakræft. For γ-tocopherol er der indicier for, at det kan stoppe udviklingen af kræften. Materialet er imidlertid svagt på grund af, at der er meget få dyreforsøg og ingen positive menneskeforsøg. Egentlig kunne man gå ind for, at tage en blanding af γ-tocopherol og α -tocopherol, men forsøg viser, at α-tocopherol øger nedbrydningen af γ-tocopherol og omvendt, så det ikke kan lade sig gøre. En veksling mellem α-tocopherol og en blanding af γ-tocopherol er også vanskelig, da det tager lang tid at opbygge γ-tocopherolkoncentrationen i legemet. Det synes derfor nødvendigt at vælge og dette er svært, da der er indicier for begge. På nuværende grundlag af viden har jeg valgt, at tage E-vitaminer i form af først og fremmest γ-tocopherol, fordi γ-tocopherol synes at have større effekt end α-tocopherol, såvel ved befolkningsundersøgelser som kræftcelleforsøg.

I praksis vil jeg tage en naturlig blanding af  tocopheroler, der indeholder ca 60% γ-tocopherol, ca 25% δ-tocopherol og ca 12% α-tocopherol.  δ-tocopherol vil fremme effekten af γ-tocopherol, medens α-tocopherol vil svække γ-tocopherol. Den ønskværdige koncentration i blodet af γ-tocopherol er 50 myM. Jeg har prøvet at finde oplysninger om hvor meget, der skal til for at opnå dette. Det har ikke været mig muligt at finde tal, jeg direkte kunne bruge. Jeg har prøvet at beregne mig til et indtag og kommet til  ca 600 mg/dag. Der er imidlertid stor usikkerhed herpå. Jeg indtage ca. 460 mg/dag gamma-tocopherol med 40 mg/dag sesam seed lignan. Sesam seed lignan hæmmer nedbrydningen af gamma-tocopherol, således at der er håb om, at opnå virksomme koncentrationer i blodet. Leverandør kan findes på min hjemmeside  under ”Eget indtag mod prostatakræft” (1).

Konklusion.

Der er ikke stærke indicier for at tage γ-tocopherol mod prostatakræft, da der ikke er lavet positive forsøg med dyr eller mennesker, men celleforsøg viser at det kan slå hormonfølsomme kræftceller ihjel og stoppe knoglemetastaser. Der er altså mulighed for stor effekt.

Der sker løbende forskning på området, så der kan ske ændringer i mit indtag fremover.

 

Litteratur:

1.    www.kfavrbo.dk

2. Yoshikawa S, Morinobu T, Hamamura K, Hirahara F, Iwamoto T, Tamai H. The effect of gamma-tocopherol administration on alpha-tocopherol levels and metabolism in humans. Eur J Clin Nutr. 2005 Aug;59(8):900-5.

3. Jan Frank , Journal of Plant Physiology, 162 (2005) 834-843.

4.  Handelman GJ, Machlin LJ, Fitch K, Weiter JJ, Dratz EA. Oral alpha-tocopherol supplements decrease plasma gamma-tocopherol levels in humans. J Nutr. 1985 Jun;115(6):807-13.

5.   Yoshikawa S, Morinobu T, Hamamura K, Hirahara F, Iwamoto T, Tamai H. The effect of gamma-tocopherol administration on alpha-tocopherol levels and metabolism in humans. Eur J Clin Nutr. 2005 Aug;59(8):900-5.   

6. Helzlsouer KJ, Huang HY, Alberg AJ, Hoffman S, Burke A, Norkus EP, Morris JS, Comstock GW. Association between alpha-tocopherol, gamma-tocopherol, selenium, and subsequent prostate cancer. J Natl Cancer Inst. 2000 Dec 20;92(24):1966-7.  

7. Moyad MA, Brumfield SK, Pienta KJ. Vitamin E, alpha- and gamma-tocopherol, and prostate cancer. Semin Urol Oncol. 1999 May;17(2):85-90.

8. Gysin R, Azzi A, Visarius T. Gamma-tocopherol inhibits human cancer cell cycle progression and cell proliferation by down-regulation of cyclins. FASEB J. 2002 Dec;16(14):1952-4. Epub 2002 Oct 4.

9. Galli F, Stabile AM, Betti M, Conte C, Pistilli A, Rende M, Floridi A, Azzi A. The effect of alpha- and gamma-tocopherol and their carboxyethyl hydroxychroman metabolites on prostate cancer cell proliferation. Arch Biochem Biophys. 2004 Mar 1;423(1):97-102.

10. Jiang Q, Wong J, Fyrst H, Saba JD, Ames BN.  gamma-Tocopherol or combinations of vitamin E forms induce cell death in human prostate cancer cells by interrupting sphingolipid synthesis. Proc Natl Acad Sci U S A. 2004 Dec 21;101(51):17825-17830.

11. Pastori M, Pfander H, Boscoboinik D, Azzi A. Lycopene in association with alpha-tocopherol inhibits at physiological concentrations proliferation of prostate carcinoma cells.  Biochem Biophys Res Commun. 1998 Sep 29;250(3):582-5.

12 ,Fleshner N, Fair WR, Huryk R, Heston WD. Vitamin E inhibits the high-fat diet promoted growth of established human prostate LNCaP tumors in nude mice. J Urol. 1999 May;161(5):1651-4.12. HOPE. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer: a randomized controlled trial. JAMA. 2005 Mar 16;293(11):1338-47.

13.  HOPE. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer: a randomized controlled trial. JAMA. 2005 Mar 16;293(11):1338-47.

14. Hathcock JN, Azzi A, Blumberg J, Bray T, Dickinson A, Frei B, Jialal I, Johnston CS, Kelly FJ, Kraemer K, Packer L, Parthasarathy S, Sies H, Traber MG. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):736-45.  

15. Limpens J, Schroder FH, de Ridder CM, Bolder CA, Wildhagen MF, Obermuller-Jevic UC, Kramer K, van Weerden WM. Combined lycopene and vitamin E treatment suppresses the growth of PC-346C human prostate cancer cells in nude mice. J Nutr. 2006 May;136(5):1287-93

 

 

PROPA-NYT, november 2007.

Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale.

Medlem af PROPA.

 

04-09-2007

Nytten af D-vitamin.

 

Det har længe været kendt, at D-vitamin-mangel øger risikoen for at få kræft. Nu er der kommet videnskabelige artikler, som viser, hvor meget man skal indtage for at undgå at få D-vitaminmangel og få kræft og andre D-vitaminmangelsygdomme (sclerose, sukkersyge, knogleskørhed, muskelsvækkelse, infektionssygdomme mm).

 

Der er foretaget undersøgelser af effekten af D-vitamin i blodet (hydroxyvitamin D i serum) på risikoen for colorectal kræft. Det viste sig, at en 50 % nedsættelse af tilfældene af colorectal kræft i forhold til lavt indhold af D-vitaminindhold i blodet vil ske ved et indhold, der svarer til et samlet indtag på 82 µg/dag D-vitamin

 

Der er foretaget undersøgelser af effekten af D-vitamin i blodet på risikoen for brystkræft. Det viste sig, at en 50 % nedsættelse af tilfældene af brystkræft i forhold til lavt indhold af D-vitaminindhold i blodet vil ske ved et indhold, der svarer til et samlet indtag på 148 µg/dag D-vitamin.

 

Det er karakteristisk ved begge undersøgelser, at risikoen falder i hele måleområdet. Det er derfor muligt, at risikoen for cancer vil falde yderligere ved højere indtag.

 

Der er lavet et forsøg på 1179 kvinder over 55 år. Personerne blev opdelt i 3 grupper. En gruppe fik calcium. Den anden gruppe fik calcium plus 27,5 µg D-vitamin pr dag. Den tredje fik intet tilskud. Det viste sig, at dem, der fik D-vitamin plus calcium havde 77 % mindre risiko for at få kræft, end dem, der ikke fik noget tilskud. D-vitaminindhold i blodet steg til et indhold af D-vitamin i blodet, der svarer til et samlet indtag på 87 µg/dag D-vitamin. Der kunne ikke vises nogen effekt af calciumtilskud.

 

Der er foretaget en undersøgelse, hvor man har sammenlignet indholdet af D-vitamin i blodet med risikoen for at få sclerose. Det viste sig, at man skulle op på 91-169 µg/dag samlet indtag af D-vitamin for med sikkerhed at nedsætte risikoen for sclerose.

 

Der er foretaget undersøgelse af muskelstyrken hos ældre mennesker sammen med indholdet af D-vitamin i blodet. Det viste sig, at muskelstyrken steg op til en koncentration af D-vitamin svarende til et samlet indtag på ca 120 µg/dag D-vitamin.

 

Høje værdier af PTH i blodet er udtryk for afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud. Man har sammenlignet indholdet af D-vitamin i blodet med høje værdier af PTH i blodet. De fandt, at kun, når samlet indtag af D-vitamin var over 92 µg/dag, var PTH nede på normalt område.

 

 

Ud fra disse undersøgelser må man slutte, at man skal op på et samlet indtag på mindst 92 µg/dag D-vitamin og sandsynligt 120-148 µg/dag D-vitamin for ikke at mangle D-vitamin. Ved samlet indtag forstås summen af det, der indtages gennem føden, det som solen stråler giver i huden og vitamintilskud. Danskere indtager kun dagligt ca 3 µg D-vitamin gennem føden. Solen giver kun D-vitamin i huden fra slutningen af maj til slutningen af juli og kun midt på dagen. ½ time i solen er nok til at give maksimal dannelse. Den dannede mængde afhænger af hvor meget skind, der bliver belyst. Solen kan muligvis give tilstrækkeligt med D-vitamin i juni og juli, såfremt man opholder sig ude, men resten af året får man for lidt indtag af D-vitamin. Det er altså nødvendigt med et tilskud af D-vitamin.

 

Spørgsmålet er, om der er nogen farer ved et sådant indtag. John N Hatcock med flere har foretaget en undersøgelse af risikoen ud fra det, der vides i dag. Konklusionen var, at så længe, man holder sig under 250 µg/dag D-vitamin, er der ingen farer.

 

Ovennævnte tal for dagligt indtag gælder for voksne på af normal vægt. Børn skal have mindre indtag på grund af mindre vægt. Tilsvarende skal voksne med større vægt have mere D-vitamin.

 

Der er problemer med at give den danske befolkning D-vitamin. Det vil ikke være muligt at få alle danskere til at tage kosttilskud. Den eneste løsning er nok at give det som tilskud til meget brugte fødevarer. Dette vil give varierende tilskud til de enkelte. Der må derfor også bruges andre midler. Det vil være nødvendigt, at etablere løbende målinger af D-vitamin i blodet i form af hydroxyvitamin D i serum, samt eventuelt give indsprøjtninger af D-vitamin og ordinere D-vitamintilskud.

 

Såfremt den danske befolkning får fjernet D-vitaminmanglen, vil det betyde det største sundhedsmæssige fremskridt siden, man opdagede bakterierne. Hvordan får vi sundhedsmyndighederne til at gøre noget ved sagen? Det vil være en naturlig opgave for Kræftens Bekæmpelse, at presse disse til aktion. Der vil være tale om det største fremskridt i bekæmpelsen af kræft nogensinde.

 

Som det fremgår ovenfor er D-vitamin lidt af et vidundermiddel med hensyn til at undgå en række sygdomme. Virker D-vitamin også sådan, når man har fået kræft? Desværre er det ikke tilfældet. D-vitamin svækker muligvis udviklingen af prostatakræft. Nogle kræftceller indeholder imidlertid lidt eller ikke det enzym, der danner det aktive D-vitamin (1,25-dihydroxyvitamin D) og nogle har meget af det enzym, der nedbryder D-vitamin. Alligevel er der fordele ved at tage D-vitamin, når man har kræft nemlig følgende:

 

a.      D-vitamin styrker knoglerne. Disse svækkes med alderen. Tillige nedsætter D-vitamin knoglesmerterne ved knoglemetastaser.

b.     D-vitamin styrker muskelstyrken. Denne svækkes med alderen og ved lægemidler, som fjerner testosteron.

c.     D-vitamin styrker immunsystemet, således at det lettere kan bekæmpe kræften.

d.     Mod de kræftceller, som har mindre mængder af det enzym, som danner den aktive form for D-vitamin, vil et højt indtag af D-vitamin være en fordel.

 

Jeg har hidtil anbefalet et dagligt indtag på 100 µg D-vitamin for voksne. Min anbefaling fremover vil være et dagligt indtag på mindst 100 µg D-vitamin. Jeg er nu gået op på et dagligt indtag af 175 µg D-vitamin, dels ud fra ny viden, dels på grund af, at jeg vejer 98 kg.

 

P.S.: Litteraturhenvisninger kan fås ved henvendelse til mig på favrbo@post6.tele.dk.

 

 

 

Propa-nyt September 2008.

 

D-vitamin som jeg bruger det.

I PROPANYT  i november 2007 skrev jeg om D-vitamin, men gav ingen klare anbefalinger om indtag. Dette vil jeg gøre her. Jeg angav, at man sandsynligvis skulle op på et dagligt indtag af D-vitamin på 120-148µg/dag, samt at indtaget afhang af legemsvægten Nu er Dr. John Cannell , MD, The Vitamin Councel, kommet med en anbefaling for kræftpatienter, som jeg går ind for (1).. Derfor følgende anbefalinger til alle:

 

A. Man starter med at tage D3-vitamin i µg/dag på 1,8 gange sin legemsvægt i kg.

Det vil sige, at dersom man vejer 61  kg, skal indtaget være 1,8X61=110µg/dag D3-vitamin. Dette vil sige 3 tabletter af 35µg D3-vitamin. D3-vitamin (Cholecalciferol). Tabletter på 35µg (1400 IU) kan bl. a. købes hos Helseforretninger. Dersom de ikke har dem hjemme, kan forretningen bestille dem hjem. Tabletter med 125µg (5000 IU) kan købes i udlandet (www.lifeextension.com).

 

B. Det afgørende for om man får tilstrækkeligt med D-vitamin er, at koncentrationen er højt nok i blodet. Optagelsen af D-vitamin kan være forskellig fra person til person, hvorfor det er nødvendigt at bestemme hydroxyvitamin D i blodet. Det tager ca 3 måneder, at opbygge D-vitamin i blodet. Derfor skal man vente 3 måneder efter indtaget er øget med at få taget en blodprøve. Tillige er det sådan, at man skal vente til perioden december til maj med at få taget prøven. Uden for denne periode vil man på grund af solens dannelse af D-vitamin i huden have meget varierende indhold af D-vitamin i blodet, hvilket ødelægger målingen. Altså får man taget en blodprøve for bestemmelse af hydroxyvitamin D mindst 3 måneder efter øgning af indtag i månederne december til maj. Blodprøven kan tages enten på hospitalet eller hos din læge.

 

C. Når måleresultatet foreligger skal denne bedømmes. På resultatsedlen står der muligvis, at anbefalede grænseværdier er 50-178 nmol/l. Efter mine beregninger skulle man sandsynligvis op på 120-150nmol/l.  Dr. John Cannell angiver, at man skal over 150 nmol/l samt at 375 nmol/l er giftigt (1). Ud herfra går jeg ind for, at der skal stiles efter 150 nmol/l til 178 nmol/l hydroxyvitamin i blodet (serum) og justere indtaget af D-vitamin herefter.

 

Woo med flere har foretaget et forsøg med prostatakræftpatienter, som viste, at D-vitamin dæmper udviklingen af kræften (2). Dette indikere, at D-vitamin ikke alene nedsætter risikoen meget væsentligt for at få kræft, men også hæmmer udviklingen af prostatakræft.

 

Litteratur:

  1. www.vitamindcouncil.org/newsletter/2008-jan.shtml.

      2.   Woo TC, Choo R, Jamieson M, Chander S, Vieth R, Pilot study: potential role of vitamin D (Cholecalciferol) in patients with PSA relapse after definitive therapy. Nutr Cancer. 2005;51(1):32-6.

 

 

 

 

 

                                                          Resveratrol og Prostatakræft.

Af civilingeniør Karl Favrbo, medlem af PROPA.

 

Resveratrol er et stof, der findes i skallen af vindruer og derfor også i rødvin. Arne Jepsen gik meget ind for, at resveratrol hæmmede udviklingen af prostatakræft. Jeg var dengang kritisk, idet der dengang kun var lavet celleforsøg.

Der er imidlertid nu kommet tre artikler, der beskriver forsøg med dyr. Alle tre forsøg viser, at resveratrol hæmmer udviklingen af prostatakræft (1,2,3). Jeg går derfor nu ind for at tage resveratrol mod udviklingen af prostatakræft. Jeg tager dagligt en tablet med 250mg trans-resveratrol.

 

Litteratur:

1. Harper CE, Patel BB, Wang J, Arabshahi A, Eltoum IA, Lamartiniere CA.

Resveratrol suppresses prostate cancer progression in transgenic mice.

Carcinogenesis. 2007 Sep;28(9):1946-53. Epub 2007 Aug 3.

2. Harper CE, Cook LM, Patel BB, Wang J, Eltoum IA, Arabshahi A, Shirai T, Lamartiniere CA.

Genistein and resveratrol, alone and in combination, suppress prostate cancer in SV-40 tag rats.

Prostate. 2009 Nov 1;69(15):1668-82.

3. Narayanan NK, Nargi D, Randolph C, Narayanan BA.

Liposome encapsulation of curcumin and resveratrol in combination reduces prostate cancer incidence in PTEN knockout mice.

Ina J Cancer. 2009 Jul 1;125(1):1-8.

 

 

 

 

 

 

Propa Nyt nr.3 September 2009

E-vitamin og prostatakræft.

Karl Emil Favrbo                                                                                                                   08-12-2010

Civilingeniør med kemi som speciale.

Medlem af PROPA

 

I sidste nummer af PROPANYT skrev journalist Helle Falberg, Kræftens Bekæmpelse om en undersøgelse, hvor man havde givet mænd selen og/eller E-vitamin. Den havde ikke vist nogen forebyggende effekt af selen eller E-vitamin over for prostatakræft.

Nu er det sådan, at E-vitamin ikke er et stof, men der er mindst 8 stoffer, der har E-vitamineffekt. Disse stoffer har forskellige egenskaber. Det burde derfor fremgå af indlægget, hvilket E-vitamin der var tale om. Det var ikke var tilfældet.

 

Jeg har fundet JAMAs artikel (1). Heraf fremgår det, at der er tale om rac-alpha-tocophenyl acetate. Dette stof optages i organismen som alpha-tocoferol. Af rapporten fremgår det, at dem der fik rac-alpha-tocophenyl acetate havde øget risiko for at få prostatakræft, men dette var ikke videnskabelig sikkert (p=0,06), men næsten sikkert. Det fremgår også af rapporten, at ved indtag af rac-alpha-tocophenyl acetate faldt indholdet i blodet af gamma-tocopherol fra 1,43 til 0,75 µg/ml. Årsagen til øgningen af tilfældene af prostatakræft kan derfor skyldes, at rac-alpha-tocophenyl acetate reducere indholdet af gamma-tocopherol i blodet, hvilket også andre undersøgelser viser.

 

JAMAS undersøgelser er i øvrigt i god overensstemmelse med undersøgelser udført af ME Wright med flere (2). De foretog en spørgeskemaundersøgelse af indtaget hos 295344 mænd af E-vitaminer. Det fremgik heraf, at indtag af alfa-tocoferol ingen indflydelse havde på antallet af prostatakræft. Derimod nedsatte indtaget af gamma-tocoferol antallet af fremskreden kræfttilfælde.

 

Der er lige offentliggjort to artikler om dyreforsøg med E-vitaminer og prostatakræft:

 

Satoru Takahashi med flere ´s forsøg med transgenic rat viste, at alpha-tocoferol ikke havde effekt på canceren, medens gamma-tocopherol hæmmede udviklingen og medførte kræftcelledød (apoptosis) (3).

 

Avantika Barve med flere foretog forsøg med TRAMP-mus (4). Disse er mus, der har stor risiko for at få prostatakræft. Gav man musene føde med stort indhold af gamma-tocoferol reducerede dette risikoen for, at de fik prostatakræft.

 

Jeg er for længst holdt op med at tage alpha-tocoferol. Jeg holdt op med at tage selen for ca et år siden, da der muligvis er risiko for dannelse af grå stær ved indtag af selen. Jeg holdt for ca et år siden op med at tage gamma-tocopherol. Jeg har begyndt at tage det igen (5).

 

Der er meget stort behov for forsøg med gamma-tocopherol til mænd med prostatakræft.

 

Litteratur:

1.  Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, Parsons JK, Bearden JD 3rd, Crawford ED, Goodman GE, Claudio J, Winquist E, Cook ED, Karp DD, Walther P, Lieber MM, Kristal AR, Darke AK, Arnold KB, Ganz PA, Santella RM, Albanes D, Taylor PR, Probstfield JL, Jagpal TJ, Crowley JJ, Meyskens FL Jr, Baker LH, Coltman CA Jr.Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).

JAMA. 2009 Jan 7;301(1):39-51. Epub 2008 Dec 9.

2.  Wright ME, Weinstein SJ, Lawson KA, Albanes D, Subar AF, Dixon LB, Mouw T, Schatzkin A, Leitzmann MF. .Supplemental and dietary vitamin e intakes and risk of prostate cancer in a large prospective study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2007 Jun;16(6):1128-35

3.  Takahashi S, Takeshita K, Seeni A, Sugiura S, Tang M, Sato SY, Kuriyama H, Nakadate M, Abe K, Maeno Y, Nagao M, Shirai T. Suppression of prostate cancer in a transgenic rat model via gamma-tocopherol activation of caspase signaling. Prostate. 2009 Jan 13. [Epub ahead of print]

4. Barve A, Khor TO, Nair S, Reuhl K, Suh N, Reddy B, Newmark H, Kong AN. Gamma-tocopherol-enriched mixed tocopherol diet inhibits prostate carcinogenesis in TRAMP mice. Int J Cancer. 2009 Apr 1;124(7):1693-9.

5. www.kfavrbo.dk.        

 

 

D-vitaminmangel øger risikoen for at dø af prostatakræft

 

Dr. Treti og kollegaer har lavet et studie (1) over sammenhænget mellem indholdet af D-vitamin i blodet og risikoen for død af prostatakræft. Forsøget blev udført med 160 patienter med prostatakræft. Det viste sig, at risikoen for at dø efter ca 44 måneder var seks gange større, dersom indholdet var lavt (under 50 nmol/l) frem for det var højt (over 80 nmol/l). Seks gange større.

 

Spørgsmålet er så, hvad er årsagen? Det kan skyldes, at dem der får meget D-vitamin gennem solstråler mm har større modstandskraft over for kræften, men det kan også skyldes at nogle former for kræftceller danner et enzym, der nedbryder D-vitamin. Der er celleforsøg, der viser, at det sidste kan være tilfældet (2).

Mine egne erfaringer tyder på det sidste. Jeg har prostatakræft. På trods af et indtag af

D-vitamin på 175 µg/dag viste en blodmåling kun 74 nmol/l hydroxivitamin D. Jeg tager nu 375 µg/dag og min blodmåling er kun 141 nmol/l hydroxivitamin D. Det kan dog ikke udelades, at jeg har vanskelighed med optagelse af D-vitamin.

 

Dr. Cannel (3) angiver ud fra overnævnte resultater, at han ville stile efter et blodindhold på 200-225 nmol/l hydroxivitamin D, dersom han havde prostatakræft i udvikling.

 

Dr. Treti og kollegaer angiver, at man kan bruge måling af hydroxyvitamin D i blodet til at give en prognose for udviklingen af sygdommen. Har man prostatakræft er situationen en anden. Så er det det vigtigt, at få målt hydroxyvitamin D i blodet og eventuelt få indholdet justeret op. Et højt indhold af D-vitamin i blodet vil forbedre legemets modstandskræft over for kræften. Stort set alle celler i organismen har behov for D-vitamin for at fungere. Se i øvrigt mit indlæg i PROPA-NYT Nr. 3-2008. Side 12.

 

Literatur:

  1. Tretli S, Hernes E, Berg JP, Hestvik UE, Robsahm TE. Association between serum 25(OH)D and death from prostate cancer. Br J Cancer. 2009 Feb 10;100(3):450-4. Epub 2009 Jan 20.
  2. Feldman D, Skowronski RJ, Peehl DM. Vitamin D and prostate cancer. Adv Exp Med Biol 1995;375:53-63.
  3. vitamincouncil@vitamincouncil.org . Vitamin D Council Newsletter. 9. marts 2009.

 

 

Modificeret Citrus Pektin og Prostatakræft.

Af civilingeniør Karl Favrbo, medlem af PROPA.

 

         

Modificeret Citrus Pektin (MCP) er pektin fra citrusfrugter, som er behandlet med syre for at blive opløseligt og optageligt i tarmen.

 

Guess med flere (1) fra USA har udgivet en artikel, der beskriver forsøg de har foretaget med 10 mænd, som havde prostatakræft. Hver person fik 14,4g MCP pr dag. Man fulgte PSA før og efter start af indtag. De fulgte mændene i 12 måneder efter start af indtag af MCP. Deres konklusion var, at stigningen af PSA blev langsommere. De viste imidlertid også et karakteristisk forløb af PSA for en patient. Det viste, at PSA faldt hen til den 5. måned og derefter steg med uforandret fart. Der er altså ikke tale om et fald i stigningstakten, en udskydelse af stigningen på ca 10 måneder.

 

Jeg har prøvet at tage MCP. Jeg indtog 3 gange 5gram MCP pr dag i form af pulver opslæmmet i væske (Eco Nugenics: Pecta Sol-C). Efter tre måneders indtag faldt PSA fra 1,9 til 1,7 men steg igen efter yderligere 3 måneder til 2,2. Det er ikke til at afgøre om PSA har været længere nede i perioden. Jeg afbrød indtaget i et halt år og genoptog indtaget. PSA faldt fra 2,5 til 2,1 efter tre måneder, men steg atter efter to måneder til 2,8. Der er altså tale om en udsættelse af PSA stigning på ca 4 måneder hver gang.

 

Den umiddelbare forklaring på effekten er, at prostatakræftcellerne er forskellige. Nogle er følsomme for indvirkning af MCP, medens andre er upåvirkede. Når de påvirkelige kræftceller er passiviseret enten ved død eller ved stop af vækst, får de upåvirkede kræftceller bedre leveforhold i form af næring og ilt gennem blodet. Derfor vokser de stærkt op.

 

Er denne teori rigtig, så vil en kontinuerlig behandling med MCP ikke være godt, idet de ufølsomme får frit spil. Det vil sige at en behandling, hvor man skifter mellem behandling og pause er det rigtige, idet man skifter mellem at holde de følsomme nede og at de følsomme holder de ufølsomme nede. Det opnås bedst ved relative korte behandlingstider. Hvilke behandlingstider der er optimale, ved jeg ikke, men jeg har foreløbigt vedtaget at behandle i en måned og holde pause i en måned. Man kan frygte, at de følsomme kræftceller bliver helt udryddet. I så tilfælde kan behandlingen stoppes.