03-07-06
3.udgave.
19-12-2010
Prostatakræft og
D-vitamin.
En
beskrivelse af D-vitamin og prostatakræft kan ikke undgå at indeholde nogen
kemi, men jeg har forsøgt, at gøre det så let forståeligt som muligt.
Optagelse og
omsætning af D-vitamin.
D-vitamin
tilføres organismen på to måder, enten ved ultraviolet lys på huden eller
gennem føden. For de fleste danskere er sollys den vigtigste D-vitaminkilde.
Selv om man tager det anbefalede D-vitamintilskud på 5-10µg har dette kun
mindre betydning (1).
Dannelsen af D-vitamin i huden sker ved hjælp af sollysets ultraviolette lys (UV-B, 290-315nm). Længere belysning ved lys hud end ca. 30 minutter med D-vitamindannende sollys vil ikke øge mængden af D-vitamin. Dette skyldes, at det dannede D-vitamin nedbrydes af ultraviolet lys. Der er altså ikke grund til længere belysning end nødvendigt, idet dette kun vil medføre, skoldning, risiko for hudkræft og bruning af huden, der nedsætter senere D-vitamindannelse (2,3,4).
Det ultraviolette lys, som danner D-vitamin, svækkes stærkt af den atmosfæriske luft. Svækkelsen er så stærk, at solen skal stå højt på himlen før, der dannes D-vitamin. I Danmark står solen kun så højt på himlen, at der dannes D-vitamin fra slutningen af maj til slutningen af juli og da kun midt på dagen. Det er altså kun, dersom man er ude på disse tidspunkter, at man får dannet D-vitamin. Dette er årsagen til, at de fleste danskere lider af D-vitaminmangel i vinter og forårsmånederne og mange lider af D-vitaminmangel hele året (1). Specielt ældre lider meget af D-vitaminmangel, dels fordi de ofte kommer for lidt ud i sommerheden, dels fordi deres hud danner mindre D-vitamin en yngres. Personer med mørk hud danner også mindre D-vitamin på grund af, at pigmenterne i huden hindrer det.
D-vitamin
transporteres væk fra huden og tarmen med blodet. D-vitamin omdannes i leveren
til hydroxyvitamin D (25-hydroxyvitamin
D3). Dette stof oplagres i organismen og er et slags lagerstof. Ved
at måle hydroxyvitamin D i blodet får man et udtryk
for om organismen har tilstrækkeligt med D-vitamin.
Hydroxyvitamin D omdannes i nyrerne til dihydroxyvitamin
D (1,25-dihydroxyvitamin D3), der afgives til blodet.
Omdannelsen i nyrerne styres blandt andet af kalksituationen i kroppen. Dihydroxyvitamin D nedbrydes i blodet i løbet af timer og
er med til at styre kalkomsætningen i kroppen.
En
del af hydroxyvitamin D omdannes i de enkelte celler,
herunder prostataceller, til dihydroxyvitamin D (5).
Det
er dihydroxyvitamin D, der er den mest aktive form af
D-vitamin over for organismen. Det indvirker to steder, dels på visse
cellemembraner, dels direkte på cellernes gener på de såkaldte
D-vitaminreceptorer. Det er det sidste, der er vigtigt, når vi ser på
prostatakræft. Når dihydroxyvitamin D sætter sig på
genet medfører dette ændringer i cellens liv.
Forsøg
med cancerceller har vist, at effekten af D-vitamin kan være:
at
cellen opføre sig som den celle, den bør være f. eks. muskelcelle som
muskelcelle og prostatacelle som prostatacelle,
at væksten af cancerceller nedsættes.
at
cancerceller dør
at
blodåretilførslen til cancercellen nedsættes (6,7).
Sundhedsfare ved overdosering med D-vitamin.
Det
de fleste mennesker forbinder med D-vitamin er, at det skal man passe på ikke
at få for meget af. Dette er imidlertid langt overdrevet. Jeg har undersøgt
henvisninger på litteratur om overdosering. Det viste sig, at der enten var
tale om gamle meget dårligt underbyggede indberetninger eller tilfælde, hvor
man havde tilsat meget meget store mængder af D-vitamin til enkelte flasker
mælk på grund af fejl ved et doseringsapparat.
Reinhold Vieth (8,9) har foretaget undersøgelser af alle de
tilfælde af overdosering, der har været vel beskrevet. Det viser sig, at alle veldokumenterede beretninger
har været ved indtag af over 1000µg/dag og kun med det kunstige D2-vitamin
(ergocalciferol). Der var ingen veldokumenterede
overdoseringer med det naturlige D3-vitamin (cholecalciferol)
eller ved sollys.
Befolkningsundersøgelser.
Ultraviolet sollys nedsætter risikoen for at få
prostatacancer.
DM Freedman et al (10) har lavet en undersøgelse af dødsfald af blandt andet prostatacancer. Dødsfaldene blev sammenlignet med udsættelse for sollys blandt andet ud fra hjemstedets beliggenhed. Høj udsættelse for sollys medførte nedsat risiko for død af prostata cancer.
CJ Luscompe et al (11) har foretaget en undersøgelse på North Staffordshire Hospital, UK over prostata cancer og ultraviolet lys fra sollys.
Der blev fundet nedsat risiko for prostata cancer hos de personer, der havde været udsat for solskoldning som barn. Der var nedsat risiko for dem, der holdt regelmæssig ferie i udlandet. Der var nedsat risiko for dem, der tog meget solbad. Der var øget risiko for dem, der kun blev udsat for lidt ultraviolet stråling fra sollys. Dem der fik lidt ultraviolet stråling fik prostata cancer i en yngre alder end dem der fik mere sollys.
WB
Grant et al (12) har lavet en undersøgelse af dødeligheden af blandt andet
prostatacancer i forskellige dele af USA og sammenlignet dette med UV-B
strålingen fra solen på dette sted. Der blev klart fundet, at lav UV-B stråling
øgede dødshyppigheden af prostatacancer og 12 andre cancerformer.
Højt indtag af calcium øger risikoen for prostatakræft.
WB
Grant et al (29) har sammenlignet indtag af forskellige levnedsmidler og
dødelighed af prostatakræft. Den viste en signifikant afhængighed af indtag af
mælkeprodukter uden fedt (calcium) og død af prostatakræft. (Den viste også en
signifikant omvendt afhængighed af indtag af tomater (lycopene) og døde af
kræft).
Højt indhold af hydroxyvitamin-D
i blod nedsætter risikoen for at få prostatacancer hos yngre mænd.
Merja H Ahonen et al (13) har foretaget en undersøgelse af
149 tilfælde af prostatacancer. Der blev sammenlignet med indholdet af hydroxyvitamin D i blodet hos personer uden cancer. For
mænd under 52 år var risikoen for prostatacancer 3,5 gange større ved
lave værdier af hydroxyvitamin-D i blodet. Jo lavere
værdierne var jo mere udviklet var canceren. For ældre mænd kunne der ikke
påvises nogen effekt af lavt indhold af hydroxyvitamin-D
i blodet. Patienter med højt indhold af hydroxyvitamin-D
i blodet blev syge gennemsnitlig 1,8 år senere end patienter med lavt indhold.
Det, at hydroxyvitamin D ikke havde indflydelse på prostatacancer hos ældre, kunne efter Merja H Ahonen et al ´s mening skyldes, at ældre mænd har mindre kønshormon i blodet, og at hydroxyvitamin D skal have kønshormon (testosteron) for at virke mod prostatacancercellerne. Denne teori understøttes af forsøg som Xiao-Yan Zhao et al (14) har foretaget med prostatacancerceller udtaget fra metastaser i lymfekirtler (LNCaP). Disse forsøg viste at den væksthæmmende effekt af dihydroxyvitamin D på disse celler blev hindret, når der ikke var kønshormon til stede. Teorien er også i god overensstemmelse med, at PSA falder, når Casodex tages fra patienter på grund stigende PSA. Her får D-vitamin med testosteron lov at virke.
Stort indhold af produkter fra havet nedsætter
risikoen for prostatacancer.
Blant 61 døde mænd i Grønland var der ingen der havde prostatacancer. Dette kan skyldes, at kosten indeholder meget D-vitamin eller/og meget omega-3 fedtsyrer. (34)
Celleforsøg med prostatacancerceller og D-vitamin.
Der er lavet mange forsøg og undersøgelser af prostataceller/prostatacancerceller og D-vitamin på laboratorier. Disse har givet følgende resultater:
a. at alle undersøgte prostatacancerceller indeholder steder på generne, hvor D-vitamin kan indvirke (D-vitaminreceptorer) (15,16), dog ikke en enkelt (PAIII) (23).
b.
at dihydroxyvitamin-D hæmmer formering af de
fleste cancerceller med få undtagelser (DU-145 og PA III)(15,16,17,18,25).
c.
at dihydroxyvitamin D hæmmer indtrængning i væv
af cancerceller, som er udtaget fra metastaser i hjernen (DU-145) (19).
d. at hydroxyvitamin D hæmmer vækst af almindelige prostataceller, men ikke prostatacancerceller udtaget fra lymfekirtler (LNCaP) ( 20,21)
e. at visse vitamin-D-lignende stoffer hæmmer vækst af prostataceller mere end dihydroxyvitamin-D (20,22).
f.
at cancerceller danner mindre af og nogle slet ikke det enzym, der medfører
omdannelsen af hydroxyvitamin-D til dihydroxyvitamin D (23). Det er en meget væsentlig årsag
til, at D-vitamin ikke hindrer vækst af nogle
cancerceller.
g. at nogle cancerceller danner mere af det enzym, der
medfører nedbrydning af hydroxyvitamin-D og dihydroxyvitamin D (18). Det er en væsentlig årsag til,
at disse stoffer har begrænset effekt på cancerceller.
h. at genistein fra sojabønner forstærker effekten af D-vitamin over for cancerceller ved at hæmme enzymet, der medfører nedbrydningen af D-vitamin i prostatacancercellerne (24).
i. at kønshormonet testosteron er nødvendigt for at dihydroxivitamin D kan virke væksthæmmende på prostatacancerceller udtaget fra lymfekirtler (LNCaP). I dette tilfælde forstærker testosteron og dihydroxyvitamin D hinanden med hensyn til væksthæmning. For nogle prostatacancerceller udtaget andre steder er testosteron ikke nødvendigt for, at dihydroxyvitamin D kan virke væksthæmmende(30,31).
Dyreforsøg med prostatacancerceller og D-vitamin.
Der er lavet dyreforsøg, hvor man har overført menneskelige prostatacancerceller til dyr og derefter lavet undersøgelser på dyrene. Disse har vist:
a.
at dihydroxyvitamin-D hæmmer vækst af tumor af nogle
metastatiske menneskelige prostatacancerceller (LNCaP, MAT LyLu
Dunning), men ikke alle (PAIII) (25,26).
b. at der er D-vitaminlignende stoffer, som hæmmer vækst af tumor og som ikke ødelægger calciumbalancen i kroppen (25,26).
Menneskeforsøg med prostatacancer og D-vitamin.
Der er beretninger om to forsøg med patienter med stigende PSA, som har fået dihydroxyvitamin-D.
Colman Gros et al (27) gav 7 patienter 1,5-2,5µg dihydroxyvitamin-D hver aften. Hos en patient faldt PSA og hos de 6 andre faldt stigningshastigheden af PSA. Selv om der ikke var skadelig calciumubalance lå det tæt derpå, hvorfor man for de fleste patienter måtte nedsætte dosis til 1,5µg/dag. En person havde tendens til sten i blæren.
Tomasz M. Beer et al (28) gav 22 patienter 0,5µg dihydroxyvitamin D pr. kg vægt en gang ugentligt. Gennemsnitligt faldt stigningshastigheden af PSA. Ingen tilfælde af calciumubalance blev opserveret.
Veltdhuizen et al foretog en fase II undersøgelse af 16 patienter med prostatacancer, knoglemetastaser og smerter i knoglerne. Efter 4 uger med placebo fik de 50 µg ergocalciferol (D2-vitamin) og 500 mg calcium pr dag med føden . De patienter der havde lavt indhold af D-vitamin i blodet ved start af forsøget havde nedgang i smerter, når de fik D-vitamin. Tillige havde de øget muskelstyrke og bedre livskvalitet.(32)
Woo TC et al har foretaget et forsøg, hvor man har givet 50µ/dag D3-vitamin til 15 patienter med androgenufølsom prostatakræft efter fejlslagen radioterapi, radical prostatectomi mm. Hos 9 ud af 15 patienter faldt PSA eller forblev uforandret. Hos 14 ud af 15 patienter steg PSA langsommere. Den gennemsnitlige fordoblingstid af PSA steg fra 14,5 måneder til 25 måneder. Der var ikke refereret om nogen bivirkninger.(33)
Dr. Treti et al har lavet et studie (35) over sammenhænget mellem indholdet af D-vitamin i blodet og risikoen for død af prostatakræft. Forsøget blev udført med 160 patienter med prostatakræft. Det viste sig, at risikoen for at dø efter ca 44 måneder var seks gange større, dersom indholdet var lavt (under 50 nmol/l) frem for det var højt (over 80 nmol/l). Nu kan årsagen være enten, at det er patienter med lavt indtag af D-vitamin, eller at det er patienter som har aggressive kræftceller, der nedbryder D-vitamin, som bevirker at patienterne dør let.
Udledninger af undersøgelser.
a. Der er ingen tvivl om, at D-vitaminmangel er en medvirkende årsag til opståen af prostatacancer blandt yngre mænd.
b. Der er indikationer om, at D3-vitamin hæmmer udviklingen af prostatacancer hos de fleste patienter. Brugen af D-vitamin mod prostatakræft bliver nedsat af to forhold: dels indeholder cancercellerne mindre af det enzym, der omdanner hydroxyvitamin D til dihydroxyvitamin D, dels indeholder de mere af et enzym, som ødelægger hydroxyvitamin D og dihydroxyvitamin D. Der er imidlertid stoffer, herunder isoflavoner, der findes i sojabønner, som hæmmer dannelsen af det enzym, der ødelægger hydroxyvitamin-D og dihydroxyvitamin D. Der er videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at isoflavoner i sig selv har andre gode egenskaber over for prostatakræft (se Isoflavoner og prostatakræft).
c. Der er ingen tvivl om, at dihydroxyvitamin-D hæmmer væksten af de fleste prostatacancerformer. Problemet med dihydroxyvitamin-D i blodet er, at dette normalt styrer calciumbalancen i kroppen og denne vil blive ødelagt ved for store mængder. Der er håb om ved nogle prostatakræftformer, at man ved korrekt dosering og overvågning vil være i stand til at bruge dihydroxyvitamin D som medicin. Der er midler under udvikling, der ligner dihydroxyvitamin D og har dette stofs gode egenskaber over for prostatakræft, men uden at ødelægge calciumbalancen. Der er gode chancer for at sådanne midler vil blive udviklet, idet der er mange penge at tjene for medicinalindustrien.
d. D-vitamin hæmmer væksten af almindelig raske prostataceller. Der er derfor håb om, at indtagelse af D-vitamin vil hindre almindelig forstørret prostata uden cancer. Dette burde undersøges nærmere i patientforsøg,
e. Ved mangel på D-vitamin hos prostatacancerpatienter med knoglemetastaser vil indtagelse af D-vitamin nedsætter smerter, øge muskelstyrke og give et bedre liv.
Konklusion.
Indtagelse af D-vitamin nedsætter risikoen for at få prostatakræft, specielt hos yngre mænd.
De fleste danskere lider af D-vitaminmangel det meste af året. Næsten alle bør tage tilskud af D3-vitamin. For mænd med prostatakræft er der specielle grunde for at tage tilskud af D3-vitamin:
· Det er vigtigt, at organismen herunder specielt immunsystemet er stærkt, så den kan bekæmpe canceren
· Der er begrundet håb om, at D-vitamin sinker udviklingen af canceren specielt sammen med isoflavoner.
· D-vitaminer nedsætter smerter ved benmetastaser og øger muskelstyrken.
· D-vitamin nedsætter risikoen for knogleskørhed og knoglebrud, som er almindeligt hos prostatacancer patienter.
· Højt hydroxyvitamin D i blodet forlænger livslængden for prostatapatienter.
Dihydroxyvitamin D hæmmer væksten af prostatacancer ved de fleste cancerformer. Tillige kan det forventes, at antallet af metastaser nedsættes af dihydroxyvitamin D. Det har imidlertid den kedelige egenskab, at det nemt ødelægger kalkbalancen i kroppen. Ved brug af dihydroxyvitamin D er det derfor nødvendigt løbende at følge kalkbalancen nøje ved målinger på blodet.
Dihydroxyvitamin D vil kun i de færreste tilfælde kunne stoppe udviklingen af canceren helt. Der må stoffer til, som hindrer nedbrydningen af D-vitaminer i cancercellerne. Her har isoflavoner fra sojabønner vist sig effektiv.
Derfor anbefales det prostatapatienter at tage D-vitamin på følgende måde:
1. Start med at tage D3-vitamin i microgram/dag på 1,8 gange din legemsvægt i kg.
Hvis du vejer
(100µg=100myg=100microgram=4000IU).
3. Når
måleresultatet foreligger skal denne bedømmes. På resultatsedlen står der muligvis,
at anbefalede grænseværdier er 50-178 nmol/l. Dr.
John Cannell angiver, at man skal ligge på 175-225 nmol/l ved prostatakræft,
samt at 375 nmol/l er giftigt. Ud herfra går jeg ind for, at der skal stiles efter 175 nmol/l til 225 nmol/l hydroxyvitamin i blodet (serum) og justere indtaget af
D-vitamin herefter.
Afslutning.
Ovennævnte vil de fleste danske læger ikke anerkende. For at danske læger skal kunne gå ind for en behandling med et stof kræves, at der er foretaget dobbelt blinde randomicerede patientforsøg med 95% sikkerhed. Dette er rimeligt set fra et lægesynspunkt, men en patient med prostatakræft ville være tilfreds med 80% sikkerhed for god effekt, såfremt der ikke er nogen væsentlig risiko derved.
D-vitamin-mangel har betydning for udvikling af prostatakræft, men er ikke den eneste årsag. Der sker meget forskning på området, så der vil komme væsentligt nyt frem i den kommende tid.
Der er for mig ingen tvivl om, at D-vitaminer sammen med isoflavoner har en god effekt over for i hvert fald visse former for prostatakræft.
1.
Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N, Gram J,
Hermann AP, Sørensen OH. Vitamin D status and its adequacy in healthy
Danish perimenopausal women: relationships to dietary
intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr
2001 Aug;86 Suppl 1:S97-103.
2. Holick MF. The cutaneous photosynthesis of previtamin
D3: a unique photoendocrine system. J Invest Dermatol
1981 Jul;77(1):51-8.
3. Holick MF.
Photosynthesis of vitamin D in the skin: effect of environmental and life-style
variables. Fed Proc 1987 Apr;46(5):1876-82.
4. Webb AR, DeCosta
BR, Holick MF. Sunlight regulates
the cutaneous production of vitamin D3 by causing its
photodegradation. J Clin Endocrinol Metab 1989 May;68 (5):882.
5.
Schwartz GG, Whitlatch LW, Chen TC, Lokeshwar BL, Holick MF. Human
prostate cells synthesize 1,25-dihydroxyvitamin D3
from 25-hydroxyvitamin D3. Cancer Epidemiol
Biomarkers Prev 1998 May;7(5):391-5.
6. van den Bemd
GJ, Pols HA, van Leeuwen JP. Anti-tumor effects of 1,25-dihydroxyvitamin
D3 and vitamin D analogs. Curr Pharm Des. 2000 May;6(7):717-32.
7. Majewski
S, Skopinska M, Marczak M, Szmurlo A, Bollag W, Jablonska S.8 Vitamin D3 is a potent inhibitor of tumor cell-induced angiogenesis. J Investig Dermatol Symp Proc 1996 Apr;1(1):97-101.
8. Reinhold Vieth. Vitamin D Nutrition and its Potential Health
Benefits for Bone,
Cancer and Other Conditions. Journal of Nutritional &
Environmental Medicine (2001) 11, 275– 291.
9. Vieth Reinhold. Vitamin D supplementation, 25-hydroxyvitamin D concentrations,
and safety. Am J Clin Nutr 1999 May; 69(5): 842-56.
10. Freedman DM, Dosemeci M, McGlynn K. Sunlight
and mortality from breast, ovarian, colon, prostate, and non-melanoma skin
cancer: a composite death certificate based case-control study. Occup
Environ Med 2002 Apr;59(4):257-62.
11.
Luscombe CJ, Fryer AA, French ME, Liu S, Saxby MF,
Jones PW, Strange RC. Exposure to ultraviolet radiation: association with
susceptibility and age at presentation with prostate cancer. Lancet 2001 Aug 25;358(9282):641-2.
12.
Grant WB. An estimate of premature cancer
mortality in the
13. Ahonen MH, Tenkanen L, Teppo L, Hakama M, Tuohimaa P. Prostate
cancer risk and prediagnostic serum 25-hydroxyvitamin
D levels (Finland).
Cancer Causes Control 2000 II: 847-52.
14. Zhao XY, Ly LH, Peehl DM, Feldman D.
1alpha,25-dihydroxyvitamin D3 actions in LNCaP human prostate cancer cells are
androgen-dependent. Endocrinology 1997 Aug;138(8):3290-8.
15. Skowronski
RJ, Peehl DM, Feldman D. Vitamin D and
prostate cancer: 1,25 dihydroxyvitamin D3 receptors
and actions in human prostate cancer cell lines. Endocrinology 1993 May;132(5):1952-60.
16. Miller GJ, Stapleton GE, Hedlund TE, Moffat KA. Vitamin D
receptor expression, 24-hydroxylase activity, and inhibition of growth by
1alpha,25-dihydroxyvitamin D3 in seven human prostatic carcinoma cell lines. Clin
Cancer Res 1995 Sep;1(9):997-1003.
17. Peehl
DM, Skowronski RJ, Leung GK, Wong ST, Stamey TA, Feldman D. Antiproliferative
effects of 1,25-dihydroxyvitamin D3 on primary cultures of human prostatic
cells. Cancer Res 1994
Feb 1;54(3):805-10.
18. Feldman D, Skowronski
RJ, Peehl DM. Vitamin D and
prostate cancer. Adv
Exp Med Biol 1995;375:53-63.
19. Schwartz GG, Wang MH, Zang M, Singh RK, Siegal GP. 1 alpha,25-Dihydroxyvitamin D (calcitriol) inhibits the invasiveness of human prostate
cancer cells. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 1997 Sep;6(9):727-32.
20. Skowronski RJ, Peehl DM, Feldman D. Actions of vitamin
D3, analogs on human prostate cancer cell lines:
comparison with 1,25-dihydroxyvitamin D3. Endocrinology. 1995 Jan;136(1):20-6.
21. Barreto
AM, Schwartz GG, Woodruff R, Cramer SD. 25-Hydroxyvitamin
D3, the prohormone of 1,25-dihydroxyvitamin D3,
inhibits the proliferation of primary prostatic epithelial cells. Cancer Epidemiol
Biomarkers Prev. 2000 Mar;9(3):265-70.
22. Schwartz GG, Oeler TA, Uskokovic MR, Bahnson RR. Human prostate cancer cells: inhibition of
proliferation by vitamin D analogs. Anticancer Res. 1994
May-Jun;14(3A):1077-81.
23. Chen TC, Wang L, Whitlatch LW, Flanagan JN, Holick
MF. Prostatic 25-hydroxyvitamin D-1alpha-hydroxylase and its implication in
prostate cancer. : J
Cell Biochem 2003;88(2):315-22.
24. Rao
A,
25. Oades GM, Dredge
K, Kirby RS, Colston KW. Vitamin D
receptor-dependent antitumour effects of
1,25-dihydroxyvitamin D3 and two synthetic analogues in three in vivo models of
prostate cancer. : BJU Int 2002 Oct;90(6):607-16.
26. Vegesna
V, O'Kelly J, Said J, Uskokovic M, Binderup L, Koeffle HP. Ability
of potent vitamin D3 analogs to inhibit growth of
prostate cancer cells in vivo. Anticancer Res 2003 Jan-Feb;23(1A):283-9.
27. Gross C, Stamey T, Hancock S, Feldman D. Treatment
of early recurrent prostate cancer with 1,25-dihydroxyvitamin D3 (calcitriol) : J Urol. 1998 Jun;159(6):2035-9.
28. Beer TM, Lemmon D, Lowe BA, Henner WD. High-dose
weekly oral calcitriol in patients with a rising PSA
after prostatectomy or radiation for prostate carcinoma. Cancer 2003 Mar 1;97(5):1217-24
29. Grant WB. An ecologic study of dietary links to prostate cancer. Altern Med Rev 1999 Jun;4(3):162-9.
30. Zhao
XY, Ly LH, Peehl DM, Feldman D.1alpha,25-dihydroxyvitamin
D3 actions in LNCaP human prostate cancer cells are androgen-dependent. Endocrinology 1997
Aug;138(8):3290-8.
31. Zhao XY, Peehl
DM, Navone NM, Feldman D.1alpha,25-dihydroxyvitamin D3
inhibits prostate cancer cell growth by androgen-dependent and
androgen-independent mechanisms.Endocrinology 2000 Jul;141(7):2548-56.
32.Van Veldhuizen PJ, Taylor SA, Williamson S, Drees
BM.Treatment of vitamin D
deficiency in patients with metastatic prostate cancer may improve bone pain
and muscle strength.J Urol. 2000 Jan;163(1):187-90.
33.
Woo TC, Choo R,
Jamieson M, Chander S, Vieth
R. Pilot Study:
Potential Role of Vitamin D (Cholecalciferol) in
Patients With PSA Relapse After Definitive Therapy. Nutr Cancer. 2005;51(1):32-6.
34. Eric Dewailly et al:
Inuit are Protected Against Prostate Cancer. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. September 2003; Vol 12,926-927.
35. Tretli S, Hernes E, Berg JP, Hestvik UE, Robsahm TE. Association
between serum 25(OH)D and death from prostate cancer. Br J Cancer. 2009 Feb 10;100(3):450-4.
Epub 2009 Jan 20.