Forside

Ingeniøren: 18/10-02.

Vi bør investere i D-vitaminer

Elna Hyppønen med flere har foretaget en meget vigtig undersøgelse i Finland. Man undersøgte 10821 spædbørns indtagelse af D-vitamintilskud i 1966. Man har så undersøgt, hvem der havde fået insulinkrævende sukkersyge i 1997-98. Resultatet var forbløffende, men egentligt ikke uventet. Såfremt de fik regelmæssigt ca 50µg D-vitamin om dagen var risikoen for at få sukkersyge kun 12% af  den risiko, som de der ikke fik noget tilskud. Blandt dem der regelmæssig fik tilskud var det sådan, at dem der fik mere end 50µg pr dag D-vitamin, havde kun 14% risiko for at få sukkersyge i forhold til dem, der fik under 50µg pr dag.

Nu er det ikke alene sukkersyge, at D-vitamin har stor indflydelse på. Der er mange indicier på, at alle de så kaldte autoimmune sygdomme (sclerose, psoriasis, leddegigt med flere)  kan bekæmpes med D-vitamin. Tillige har D-vitamin indflydelse for udviklingen af  i hvert fald nogle kræftformer.

Dette kan betyde en lige så stor ændring inden for lægevidenskaben som indførelsen af penicillin.

Rent forretningsmæssigt betyder det, at man skal være forsigtig med at investere i midler mod de autoimmune sygdomme. Man bør investere i produktion af D3-vitamin ud fra fiskelever. Tillige vil det betyde at sygelighed blandt ansatte på længere sigt vil blive mindre, når alle danskere får 100µg D3-vitamin om dagen.

Karl Favrbo

Kilde: Hypponen E, Laara E, Reunanen A, Jarvelin MR, Virtanen SM. Intake of vitamin D and risk of type 1 diabetes: a birth-cohort study. Lancet 2001 Nov 3;358(9292):1500-3.

 

Folketidende den 12/10-04 og Ingeniøren den 15/10-04.

Hvorfor ikke gøre noget reelt ved D-vitaminmanglen?

 

Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning har udgivet rapporten ”D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. 2004”

 

Den indeholder en udmærket beskrivelse af, hvorledes den danske befolkning lider af D-vitaminmangel.

 

Derudover beskriver den, hvorledes dette medfører, at mange lider af knogleskørhed og nedsat muskelstyrke med knoglebrud til følge. Tillige indeholder den nogle af de forskningsresultaterne, der viser, hvorledes D-vitaminmangel indvirker på en række alvorlige sygdomme. Der er tale om: tarmkræft, prostatakræft, brystkræft, insulinkrævende sukkersyge, sclerose, infektionssygdomme mm. Ud herfra kan man forvente, at såfremt den danske befolkning fik tilstrækkeligt med D-vitamin, ville man næsten kunne undgå så alvorlige sygdomme som insulinkrævende sukkersyge, sclerose og knogleskørhed, samt reducere antallet af andre alvorlige sygdomme.

 

For at modvirke D-vitaminmanglen foreslås det, at det anbefalede indtag af D-vitamin øges fra 5 µg/dag til 7,5 µg/dag, samt at indtaget for ældre på plejehjem øges fra 10µg til 20µg. Dette er helt utilstrækkeligt for at løse problemet. For at løse problemet skal man op på ca 100µg/dag, hvilket er helt ufarligt.

 

Myndighederne vil altså ikke gøre noget reelt ved dette meget alvorlige forhold. Hvad værre er, at man hindrer folk i at få nok D-vitamin ved at hindre import af 25µg D-vitaminpiller.

 

Når jeg rejser problemet er det fordi D-vitaminmangel er årsag til så meget smerte, elendighed og død.

 

Karl Favrbo

Civilingeniør

Hjemmeside: www.kfavrbo.dk

 

 

 

Ingeniøren den12/11-04

 

Det besynderlige D-vitamin.

 

Jeg forstår godt, at Olga Porotnikoff synes, at forholdene omkring Vitamin D er modsigende. Nu har man i mange år fået at vide, at man skulle passe på, at man ikke fik for meget D-vitamin. Så viser ny forskning, at der ikke er meget risiko for overdosering, samt at befolkningen i Europa og Nordamerika lider af D-vitaminmangel. Nu har man i mange år advaret mod at tage solbad midt på dagen i juni og juli, hvor der er UV-B i solstrålerne. Så viser det sig, at det er netop disse stråler, der er den vigtigste D-vitaminkilde i Danmark. Man advarer mod at spise for meget fisk, fordi det kan indeholde kræftfrembringende stoffer. Så viser det sig, at fisk er den vigtigste kilde til D-vitamin i føden.

 

Problemerne om D-vitamin er endnu værre. Tager man solbad hver dag fra slutningen af maj til slutningen af juli, hvor der er UV-B, vil man nok få sine lagre af D-vitamin øget, men disse lagre opbruges i løbet af efteråret, så de fleste danskere lider af D-vitaminmangel fra jul til slutningen af maj. Dersom man tror, at man kan klare D-vitaminmanglen ved at spise fisk, så må man op at spise lige så meget fisk mm som grønlænderne.

 

 I modsætning til andre vitaminer er det næsten ikke muligt ad naturlig vej at få nok D-vitamin i Danmark. Det er nødvendigt, at tage et tilskud af D3-vitaminer. Størrelsen heraf skal svare til det, som solen giver i troperne. Det vil sige ca 100 µg/dag D3-vitamin. Dette kan forklares ved at menneskene startede i troperne, hvor der er D-vitamin nok og er flyttet mod nord og syd, hvor der er mindre D-vitamin fra solen. Nogle har gennem generationer vendt sig til mere eller mindre at leve uden D-vitamin. Dette medfører at dem, der ikke har tilpasset sig, får sygdomme som sclerose, sukkersyge type 1, knogleskørhed mm.

 

Karl Favrbo

 

 

Børsen den 11/12-07

D-vitamin bedre end lavere moms.

 

Det er oplyst, at regeringen vil nedsætte et forebyggelsesudvalg, der skal undersøge mulighederne for at forebygge fedme mm ved, at man sætter momsen ned for frugt og grønsager. Nedsættelse af momsen vil uden tvivl have en effekt, men begrænset og være ret dyr. Man bør hellere satse på at fjerne D-vitaminmanglen. Det vil have langt større effekt. Det vil helt eller delvis fjerne så alvorlige sygdomme som kræft, sclerose, sukkersyge, knogleskørhed og infektionssygdomme. Der vil være tale om små udgifter og meget store besparelser i syge- og plejesektorerne samt øge arbejdsstyrken væsentligt. Rent økonomisk vil der ikke være tale om en udgift, men hurtigt en meget stor indtægt for det offentlige og virksomhederne. Derfor bør forebyggelsesudvalget også medtage fjernelsen af D-vitaminmanglen i den danske befolkning i sin behandling.

 

 

Karl Favrbo

Lærkevænget 9

4800 Nykøbing F

 

Dansk Kemi, 2008,NR 1,side29-32

 

Mange danskere mangler

det vigtige D-vitamin

 

Solbadning i Danmark giver ikke nok D-vitamin til befolkningen. Og vitaminet er vigtigt, da mangelfølgerne kan være ganske alvorlige sygdomme, og risiko for overdosering er stærkt overdrevet

 

Af Karl Favrbo

 

Der er efterhånden mange indicer for, at D-vitaminmangel er medvirkende årsag til en række alvorlige sygdomme som knogleskørhed og muskelsvaghed med knoglebrud til følge, sclerose, diabetes, cancer og infektionssygdomme. Tillige er det blevet klart, at risikoen for overdosering af D3-vitamin har været meget stærkt overdrevet. Samtidigt har det vist sig, at befolkningerne i Europa, Australien og Nordamerika lider af D-vitaminmangel. Kendskab til D-vitamin er derfor vigtigt. Jeg vil her omtale optagelsen og omsætningen af D-vitamin og hvilke mængder, der bør indtages. Jeg vil ikke komme ind på effekten over for sygdomme.

Der findes to former for D-vitamin i handelen nemlig D3-vitamin og D2-vitamin. Da D2-vitamin er langt mindre aktiv og mere farlig ved overdosering end D3-vitamin, ses bort fra D2-vitamin. Ved D-vitamin i det følgende menes D3-vitamin.

 

D-vitamins omsætning i organismen.

D-vitamin tilføres organismen på to måder, enten ved ultraviolet lys på huden eller gennem føden.

Organismen danner Provitamin D3 (7-dihydrokolesterol) i huden. Ved hjælp af sollysets ultraviolette lys (UV-B, 290-315nm) omdannes det til Previtamin D3. Omdannelsen af Provitamin til Previtamin ved lysets hjælp sker ret hurtigt. Påvirkes en lys hud ved tropisk sollys i 10 min vil ca.  15%   af Provitaminet være omdannet til Previtamin. Længere belysning end ca. 30 min vil imidlertid ikke øge mængden af Previtamin. Dette skyldes, at Previtamin nedbrydes af ultraviolet lys til stoffer, der ikke kan omdannes til D-vitamin.

Også D-vitamin nedbrydes af ultraviolet lys. Der er altså ikke grund til længere belysning end nødvendigt, idet dette kun vil medføre tab af Provitamin, skoldning, risiko for hudkræft og bruning af huden, der nedsætter senere D-vitamindannelse (1, 2, 3).

Det dannede Previtamin D3 omdannes langsomt til D-vitamin. Den sidste omdannelse sker ved kropsvarmen, således at halvdelen er omdannet i løbet af et døgn og det meste er omdannet i løbet at 3 døgn. D-vitamin transporteres bundet til vitamin D bindende protein væk fra huden med blodet. D-vitamin omdannes i leveren til 25 hydroxyvitamin D3 (25OHD3). Serum 25OHD3 har vist sig at være et godt mål for status af D-vitamin i kroppen.

En del af 25OHD3 omdannes i nyrerne til 1a,25 dihydroxyvitamin D3 (1,25(OH)2D3). Omdannelsen i nyrerne andrager kun ca. 1µg/dag. Omdannelsen i nyrerne styres blandt andet af koncentrationen af 1,25(OH)2D3 og holder denne næsten konstant. 1,25(OH)2D3 nedbrydes i serum i løbet af timer og er med til at styre calciumomsætningen.

Det har vist sig, at omdannelsen af 25OHD3 til 1,25(OH)2D3 også sker i de fleste af kroppens celler. (4). Derved kan 1,25(OH)2D3 direkte virke i cellerne, såfremt, der er 25OHD3 nok i blodet.

Når huden er brun skyldes dette tilstedeværelse af melamin i huden. Dette stof beskytter huden mod de ultraviolette stråler, men har også den egenskab, at det nedsætter D-vitamindannelsen ved at opsuge lyset. Det medfører, at personer med mørk hud langsommere omdanner Provitamin til Previtamin. Tiden for at opnå maksimal mængde af D-vitamin for meget mørkhudede personer stiger til 3 timer under tropiske forhold. Dette er årsagen til, at mørkhudede personer fra Afrika og Asien let får bl.a. engelsk syge, afkalkning af knoglerne, cancer, når de flytter til Nordeuropa.

Hudens evne til at danne D-vitamin falder stærkt med alderen. Evnen kan falde til under det halve for ældre i forhold til unge. Det er en af årsagerne til, at ældre let får afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud (5).

Det ultraviolette lys svækkes af atmosfærens luft (ozon). Når solen står lavt skal sollyset igennem mere luft, hvorved mængden af ultraviolet lys bliver nedsat. Specielt det ultraviolette lys (UV-B, 290-315nm), som danner D-vitamin, bliver meget svækket. Solen skal derfor stå ret højt for, at sollys kan give D-vitamin.

AR Webb et al (6) har målt, at D-vitaminproduktionen først begynder 17. marts i Boston, der ligger på 42º17 nordlig bredde, når solhøjden er 48º. I Danmark, der ligger nordligere på 54º34-57º43 nordlig bredde er solhøjden først 48º mellem ca. 4. maj og ca. 16. maj.

Da D-vitaminproduktionen er lille ved lav højde vil det i praksis sige, at D-vitamin kun dannes i månederne juni og juli i Danmark. Dette er i god overensstemmelse med måleresultater, som C Brot et al (7) fik ved at måle 25-OHD3 i blodet på 2016 raske danske kvinder. Der var kun stigning af 25-OHD3 i juni og juli måned.

Det er imidlertid sådan, at det kun er midt på dagen, at der dannes D-vitamin. Den 22. juni, der er den længste dag, dannes det kun i ca. 7 timer.

Højt oppe i bjergene er der meget ultraviolet lys, som danner D-vitamin, da luftlaget er mindre.

Solfilterkrem indeholder stoffer, der hindrer, at ultraviolette stråler trænger ind i huden. De hæmmer derfor dannelsen af Previtamin (8).

D-vitamindannelsen er direkte afhængig af overfladestørrelsen af huden, som bliver belyst af solen. Når D-vitamindannelsen er lille kan det ikke alene skyldes, at solen står lavt, men også, at det er en begrænset overflader af huden, der bliver belyst.

Glasruder fjerner de ultraviolette stråler, der danner D-vitamin.

Det er næsten kun fisk, der indeholder D-vitamin. Specielt fede fisk og fiskelever indeholder D-vitamin. I den almindelige danske befolkning er det kun mindre mængder af D-vitamin, der optages fra føden (8).

 

Risiko for overdosering.

Reinhold Vieth (9, 10) har foretaget undersøgelser af alle de tilfælde af overdosering, der har været velbeskrevet. Det viser sig, at alle veldokumenterede  beretninger har været ved indtag af over 1000µg/dag og kun med D2-vitamin (ergocalciferol). Der var ingen veldokumenterede overdoseringer med D3-vitamin (cholecalciferol) eller ved sollys.

Der findes personer, der er overfølsomme for D-vitamin (11). Nogle personer med sarcoidos, tuberkulose eller lymphoma kan få hypercalcemic ved indtagelse af D-vitamin (12, 13, 14).

Reinhold Vieth et al har foretaget en randomizeret undersøgelse af personer, der indtog 100 µg pr. dag D-Vitamin. Undersøgelsen viste at dem, der fik D-vitamin havde færre bivirkninger end dem der ikke fik D-vitamin og havde det generelt bedre efter et år (15). 

Der er ingen tvivl om, at meget høje doser af D-vitamin kan give alvorlige symptomer. Dette har vist sig ved fejldosering af D-vitamin til mælk og indsprøjtning af meget store mængder af D-vitamin.

Dansk Fødevare- og Veterinærforskning (16) og commite´en under EU (17) går ind for en øvre grænse for indtag af D-vitamin på 50 µg/dag. Den er fastsæt ud fra, at der ikke er påvist tilfælde af bivirkninger ved et serum 25(OH)D på op til 100 nmol/l hvilket svarer til et indtag op til 100 µg/dag D-vitamin. Med en sikkerhedsfaktor på 2 kommer man til 50 µg/dag.

John N Hatcock et al (18) har foretaget en undersøgelse af risikoen ud fra det, der vides i dag. Konklusionen er, at så længe, man holder sig under 250 µg/dag D-vitamin, er der ingen farer og at den øvre grænse bør være 250 µg/dag D-vitamin

 

Den nødvendige mængde af D-vitamin for at undgå sygdom.

De angivne anbefalede indtag af D-vitamin blev oprindeligt fastsat ud fra risikoen for rachitis hos børn. Man vidste, at dersom børn fik en teske (5ml) levertran indeholdende ca 10µg D-vitamin blev de ikke syge, hvorfor man anbefalede at børn fik 10µg/dag. Da voksne ikke fik rachitis blev anbefalingen sat til 5µg/dag for disse. Senere har man så fundet ud af, at osteoporose hos ældre hænger sammen med D-vitaminmangel. Derfor blev anbefalingen for ældre over 65 år sat til 10µg/dag og ældre på plejehjem til 20 µg/dag (20).

Brot C et al (7) har lavet en udmærket undersøgelse af 2016 sunde kvinder i alderen 45-58 år med hensyn til serum 25(OH)D. Man har fulgt dem over 2,5 år. Man fandt en klar variation over året, med en kraftig stigning i juni og juli og faldende tendens frem til januar og en næsten konstant lav værdi frem til juni. At koncentrationen kun stiger i juni og juli er i god overensstemmelse med Webb et al (20) målinger overført til danske forhold.

Brot C et al (7) målinger viste, at selv om der blev taget solbad lå serum 25(OH)D kun over 75nmol/l i ca 4 måneder. Alle andre lå permanent under 75nmol/l.

11%  af alle lå under 25nmol/l i vinter/forårsmånederne.  59%  af alle lå under 50nmol/l i vinter/forårsmånederne. Brot C et al (7) konklusion er, at en stor del af kvinderne kunne betegnes som værende i D-vitaminmangel i hvert fald i vinter/forårsmånederne.

Brot C et al (7) undersøgte også forskellige faktorers indflydelse på procent stigning af serum 25(OH)D i månederne december-maj:

· Hel kropsudsættelse for sollys gav 23%. 

· Solariebrug gav 19,4%.

· Kost gav 2,5*3,1=7,8%.

· Vitamintilskud gav 20,1%.

Man kan heraf udlede følgende:

Det er ikke muligt ved solbad i Danmark, at opnå nok D-vitamin.

Det kan ikke udelades, at løbende brug af solarium er i stand til at give tilstrækkeligt D-vitamin, men dette er næppe praktisk muligt og vil medføre stort tidsforbrug.

Kosten giver kun lidt D-vitamin.

Det nuværende vitamintilskud på ca 5µg D-vitamin pr dag har helt utilstrækkelig effekt.

 

Sygdomme

 

D-vitamin for at hindre rakitis.  

Erfaringen har vist at 10 µg/dag D-vitamin til babyer er tilstrækkelig til at hindre rakitis. 10 µg/dag D-vitamin for en baby på 3 kg svarer til 250 µg/dag D-vitamin for en voksen på 75 kg.

 

D-vitamin for at hindre ostoporese og muskelsvækkelse med fald- og frakturrisiko.

D-vitaminmangel er en væsentlig medvirkende årsag til fald- og frakturskader specielt blandt ældre. Dette skyldes, dels at knoglerne afkalkes, dels at musklerne svækkes ved D-vitaminmangel (19).  

Undersøgelser har vist at 10µg/dag er for lidt til at hindre osteoporose hos ældre (9, 11,21,22, 23,24).  

Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings rapport (20) går ind for, at tilskuddet for plejehjemsbeboere hæves fra 10µg D-vitamin pr dag til 20µg D-vitamin pr dag. Dette vil nedsætte tilfældene af koglebrud med 20-30 % blandt plejehjemsbeboere. 20µg D-vitamin D er altså ikke nok til at hindre alle tilfældene af knoglebrud.  

Center et al (25) fandt, at ældre mænd med plasma 25OHD under 68 nmol/l havde 4,3 gange øget risiko for knoglebrud over 8 år. Anvendes formlen af Stamp et al (27) vil 68 nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 53 µg/dag.

Høje værdier af PTH i blodet er udtryk for afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud. Christine Brot et al (7) har sammenlignet indholdet af plasma 25(OH)D med høje værdier af PTH i blodet. De fandt, at kun, dersom plasma 25(OH)D var over 100 nmol/l, var PTH nede på normalt område. 100 nmol/l plasma 25(OH)D svarer til et indtag på 92 µg/dag D-vitamin.

Heike A Bishoff-Ferrari et al (27) har undersøgt muskelstyrken hos ældre mennesker sammen med indholdet af plasma 25(OH)D. Det viste sig, at muskelstyrken steg op til en koncentration af plasma 25(OH)D på ca 120 nmol/l, svarende til et indtag på ca 120 µg/dag D-vitamin.

 

D-vitamin for at hindre autoimmune sygdomme.  

Dr. Elina Hyppoenen et al (28) har lavet en undersøgelse af 10821 børn i Lapland og nordlige Finland og sammenlignet indtagelsen af D-vitamin og tilfælde af type 1 diabetes. Risikoen for at få diabetes for dem, der tog regelmæssigt D-vitamin på ca 50 µg/dag D-vitamin blev nedsat til 12% i forhold til dem, der ikke tog D-vitamin..

Dissimileret sclerose forefindes næsten ikke i troperne (19). Det vil sige, at det som solens stråler danner af D-vitamin i huden, er nok til at hindre dissimileret sclerose. Stamp et al (26) angiver, at solens stråler kan give svarende til et indtag af 250µg D-vitamin pr dag. Ud herfra må det antages, at et dagligt kosttilskud på ca 250µg/dag vil hindre sclerose.

Munger et al (29) har sammenlignet indholdet af plasma 25(OH)D med risikoen for at få sclerose. Det viste sig, at man skulle op på 99-153 nmol/l for med sikkerhed at nedsætte risikoen for sclerose. 99-153 nmol/l plasma 25(OH)D svarer til et indtag på 91-169 µg/dag D-vitamin.

Ashton F. Embry et al (30) anbefaler ud fra forskning af D-vitamin og sclerose, at sclerosepatienter får 75-100µg D-vitamin pr dag indtil nøjagtigere resultater foreligger. 

S. R. Hammond har ved undersøgelse af indvandrere i Australien vist, at man for at undgå sclerose skal have tilskud af D-vitamin hele livet og ikke kun i barndommen.(31)

 

D-vitamin for at hindre cancer.  

Garlan et al (32) har i et case-kontrolstudie baseret på 25600 personer fundet, at forekomst af tyktarmscancer  ved plasma 25OHD koncentrationer over 65 nmol/l  var betydeligt nedsat. Anvendes formlen af Stamp et al (27) vil 65 nmol/l plasma 25OHD svare til et indtag af D-vitamin på 50 µg/dag.

Ahonen  et al (33) fandt, at for unge mænd var risikoen for at få prostatacancer 3,5 gange større, dersom 25OHD i serum var under 40 nmol/l. Anvendes formlen af Stamp et al (26) vil 40 nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 25 µg/dag.

Cedric F. Garland et al (34) har lavet en samlet analyse af resultaterne fra 2 undersøgelser af effekten af plasma 25OHD på risikoen for brystcancer. Personerne blev opdelt i 5 grupper efter serum 25(OH)D. Gennemsnitindholdet af serum 25(OH)D i hver af de fem grupper var 6, 18, 29,37 og 48 ng/ml. Den relative risiko fra lavest til højest indhold var følgende: 1,00, 0,90, 0,70, 0,70 og 0,50 (p trent<0,001). Herudfra angives, at en 50% nedsættelse af tilfældene af brystkræft i forhold til serum 25(OH)D under 10ng/ml vil ske ved 50ng/ml (139 nmol/l). Dette svarer til et indtag på 148 µg/dag D-vitamin.

Edward D. Gorham et al (35) har lavet en samlet analyse af resultaterne fra 5 undersøgelser af serum 25(OH)D på risikoen for colorectal cancer. Personerne blev opdelt i 5 grupper efter serum 25(OH)D. Gennemsnitindholdet af serum 25(OH)D i hver af de fem grupper var 6, 16, 22, 27 og 37 ng/ml. Den relative risiko fra lavest til højest indhold var følgende: 1,00, 0,82, 0,66, 0,59 og 0,46 (p trent<0,0001). Herudfra angives, at en 50% nedsættelse af tilfældene af colorectal cancer i forhold til serum 25(OH)D under 10ng/ml vil ske ved 33 ng/ml (92 nmol/l). Dette svarer til et indtag på 82 µg/dag D-vitamin.

Det er karakteristisk ved de sidste to studier, at risikoen falder i hele måleområdet. Det kan derfor ikke udelukkes, at risikoen for cancer vil falde yderligere ved højere indtag.

Lappe JM et al (36) har lavet et forsøg på 1179 kvinder over 55 år. Personerne blev opdelt i 3 grupper. En gruppe fik 1400-1500 mg calcium/dag. Den anden gruppe fik 1400-1500 mg/dag calcium plus 27,5 µg/dag vitamin D. Den tredje fik intet tilskud. Indtagelsen af D-vitamin medførte, at gennemsnittet af serum 25(OH)D steg fra 71,8 til 96,0 nmol/l. Man målte antallet af cancertilfælde mellem et år og 3 år efter start af forsøget. Det viste sig, at dem, der fik D-vitamin plus calcium havde 77 % mindre risiko for at få cancer (RR.: 0,232 (CI: 0,09, 0,60; P < 0,005)), end dem, der ikke fik noget tilskud. Der kunne ikke vises nogen effekt af calciumtilskud. Serum 25(OH)D på 96,0 nmol/l svarer til et indtag på 87 µg/dag D-vitamin.

 

Ekstra tilskud af D-vitamin

Ud fra disse undersøgelser må man slutte, at man skal op på mindst 100 nmol/l serum 25(OH)D for at sikre mod D-vitaminmangel. Sandsynligvis skal man op på 120-150 nmol/l serum 25(OH)D. Dette svarer; i følge formlen af Stamp et al (26), til et samlet indtag på mindst 92 µg/dag D-vitamin og sandsynligt 120-164 µg/dag D-vitamin. Ved samlet indtag forstås summen af det, der indtages gennem føden, det som solen stråler giver i huden og vitamintilskud. Danskere indtager kun dagligt ca 3µg D-vitamin gennem føden (7). Solen giver kun D-vitamin i huden fra slutningen af maj til slutningen af juli og kun midt på dagen. Brot et al (7) målte, at solen i Danmark gav et indhold af 25OHD på op til 120 nmol/l i serum.

Dette vil sige, at solen i Danmark kunne give op til, hvad der svarer til et indtag på 120µg/dag D-vitamin. Solen kan muligvis give tilstrækkeligt med D-vitamin i juni og juli, såfremt man opholder sig ude, men resten af året får man for lidt indtag af D-vitamin. Det er altså nødvendigt med et tilskud af D-vitamin.

Ovennævnte tal for dagligt indtag gælder for voksne. Børn skal have mindre indtag på grund af mindre vægt. For nogle voksne med unormal vægt kan det være nødvendigt at korrigere herfor.

Der er problemer med at give den danske befolkning D-vitamin. Det vil ikke være muligt at få alle danskere til at tage kosttilskud. Den eneste løsning er nok at give det som tilskud til meget brugte fødevarer. Dette vil give varierende tilskud til de enkelte. Der må derfor også bruges andre midler. Det vil være nødvendigt, at etablere løbende målinger af serum 25(OH)D, samt eventuelt give indsprøjtninger af D3-vitamin og ordinere D-vitamintilskud.

Når den danske befolkning får fjernet D-vitaminmanglen, vil det betyde et meget stort sundhedsmæssige fremskridt.

 

Karl Favrbo                                       

Civilingeniør

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

 

 

 

Litteratur:

1. Holick MF. The cutaneous photosynthesis of previtamin D3: a unique photoendocrine system. J Invest Dermatol 1981 Jul;77(1):51-8.

2. Holick MF. Photosynthesis of vitamin D in the skin: effect of environmental and life-style variables. Fed Proc 1987 Apr;46(5):1876-82.

 3. Webb AR, DeCosta BR, Holick MF. Sunlight regulates the cutaneous production of vitamin D3 by causing its photodegradation.  J Clin Endocrinol Metab 1989 May;68 (5):882.

4. Schwartz GG, Whitlatch LW, Chen TC, Lokeshwar BL, Holick MF. Human prostate cells synthesize 1,25-dihydroxyvitamin D3 from 25-hydroxyvitamin D3. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1998 May;7(5):391-5.

5.  Webb AR, Pilbeam C, Hanafin N, Holick MF. An evaluation of the relative contributions of exposure to sunlight and of diet to the circulating concentrations of 25-hydroxyvitamin D in an elderly nursing home population in Boston. Am J Clin Nutr 1990 Jun;51(6):1075-81.

6. Webb AR, Kline L, Holick MF. Influence of season and latitude on the cutaneous synthesis of vitamin D3: exposure to winter sunlight in Boston and Edmonton will not promote vitamin D3 synthesis in human skin. J Clin Endocrinol Metab 1988 Aug;67(2):373-8.

7. Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N, Gram J, Hermann AP, Sørensen OH. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001 Aug;86 Suppl 1:S97-103.

8. Matsuoka LY, Ide L, Wortsman J, MacLaughlin JA, Holick MF. Sunscreens suppress cutaneous vitamin D3 synthesis. J Clin Endocrinol Metab 1987 Jun;64(6):1165-8.

9. Reinhold Vieth. Vitamin D Nutrition and its Potential Health Benefits for

Bone, Cancer and Other Conditions. Journal of Nutritional & Environmental Medicine (2001) 11, 275– 291.

10. Vieth Reinhold. Vitamin D supplementation, 25-hydroxyvitamin D concentrations, and safety. Am J Clin Nutr 1999 May; 69(5): 842-56.

11.  Bell NH. Renal and nonrenal 25-hydroxyvitamin D-1alpha-hydroxylases and their clinical significance. J Bone Miner Res 1998 Mar;13(3):350-3.

12. Lockefeer JH. Vitamin D poisoning; real and spurious. Ned Tijdschr Geneeskd 1990 Oct 6;134(40):1931-4.

13. Karmali R, Barker S, Hewison M, Fraher L, Katz DR, O'Riordan JL.              Intermittent hypercalcaemia and vitamin D sensitivity in Hodgkin's disease. Postgrad    Med J 1990 Sep;66(779):757-60.

14. Narang NK, Gupta RC, Jain MK. Role of vitamin D in pulmonary tuberculosis. J Assoc Physicians India 1984 Feb;32(2):185-8.

15. Vieth R, Kimball S, Hu A, Walfish PG. Randomized comparison of the effects of the vitamin D3 adequate intake versus 100 mcg (4000 IU) per day on biochemical responses and the wellbeing of patients. Nutr J. 2004 Jul 19;3(1):8.

16. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning: D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. 2004.

 17. The  European Commission: Scientific Committee on Food: Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Vitamin D (expressed on 4 December 2002).

18. Hathcock JN, Shao A, Vieth R, Heaney R. Risk assessment for vitamin D.
Am J Clin Nutr. 2007 Jan;85(1):6-18.

19. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning: D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. 2004.

20. Webb AR, Kline L, Holick MF. Influence of season and latitude on the cutaneous synthesis of vitamin D3: exposure to winter sunlight in Boston and Edmonton will not promote vitamin D3 synthesis in human skin. J Clin Endocrinol Metab 1988 Aug;67(2):373-8.  

21. Dawson-Hughes B. Calcium and vitamin D nutritional needs of elderly women.

J Nutr 1996 Apr;126(4 Suppl):1165S-7S.

22. Chapuy MC, Arlot ME, Duboeuf F, Brun J, Crouzet B, Arnaud S, Delmas PD, Meunier PJ. Vitamin D3 and calcium to prevent hip fractures in the elderly women. N Engl J Med 1992 Dec 3;327(23):1637-42.

23. Glerup H, Mikkelsen K, Poulsen L, Hass E, Overbeck S, Thomsen J, Charles P, Eriksen EF. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med 2000 Feb;247(2):260-8.

24. Trivedi DP, Doll R, Khaw KT. Effect of four monthly oral vitamin D3 (cholecalciferol) supplementation on fractures and mortality in men and women living in the community: randomised double blind controlled trial. BMJ 2003 Mar 1;326(7387):469.

25. Center JR, Nguyen TV, Sambrook PN, Eisman JA.
Hormonal and biochemical parameters and osteoporotic fractures in elderly men. J Bone Miner Res. 2000 Jul;15(7):1405-11.

26. Stamp TC, Haddad JG, Twigg CA. Comparison of oral 25-hydroxycholecalciferol, vitamin D, and ultraviolet light as determinants of circulating 25-hydroxyvitamin D. Lancet. 1977 Jun 25;1(8026):1341-3.

27. Bischoff-Ferrari HA et al. Higher 25-hydroxyvitamin D concentrations are associated with better lower-extremity function in both active and inactive persons aged > or =60 y. Am J Clin Nutr. 2004 Sep;80(3):752-8.

28. Hypponen E, Laara E, Reunanen A, Jarvelin MR, Virtanen SM. Intake of vitamin D and risk of type 1 diabetes: a birth-cohort study. Lancet 2001 Nov 3;358(9292):1500-3.

29.  Munger KL et al. Serum 25-hydroxyvitamin D levels and risk of multiple sclerosis. JAMA.2006 Dec 20;296(23):2832-8.

30. Embry AF, Snowdon LR, Vieth R. Vitamin D and seasonal fluctuations of gadolinium-enhancing magnetic resonance imaging lesions in multiple sclerosis. Ann Neurol  2000 Aug; 48(2):271-2.

31. Hammond SR, English DR, McLeod JG. The age-range of risk of developing multiple sclerosis: evidence from a migrant population in Australia.  Brain 2000 May;123 ( Pt 5):968-74.

32. GarlandCF, Garland FC, Goham ED. Can colon cancer incidence and death rates be reduced with calcium and vitamin D? Am J ClinNutr  1991;54:193S-210S.

33. Ahonen MH, Tenkanen L, Teppo L, Hakama M, Tuohimaa P. Prostate cancer risk and prediagnostic serum 25-hydroxyvitamin D levels (Finland). Cancer Causes Control 2000 II: 847-52.

34. Garland CF, Gorham ED, Mohr SB, Grant WB, Giovannucci EL, Lipkin M,Newmark H, Holick MF, Garland FC. Vitamin D and prevention of breast cancer: Pooled analysis.  J Steroid Biochem Mol Biol. 2007 Mar;103(3-5):708-11.

35. Gorham ED, Garland CF, Garland FC, Grant WB, Mohr SB, Lipkin M,Newmark HL,Giovannucci E, Wei M, Holick MF. Optimal vitamin D status for colorectal cancer prevention: a quantitative meta analysis. Am J Prev Med. 2007 Mar;32(3):210-6. 

36. Lappe JM, Travers-Gustafson D, Davies KM, Recker RR, Heaney RP Vitamin D and calcium supplementation reduces cancer risk: results of a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2007 Jun;85(6):1586-91.