Ugeskrift for læger: 19. februar 2001;163(8):1135-36. I ændret form.

Sclerosen kan stoppes. 

I efteråret 2000 blev der publiceret en artikel om nogle diætforsøg Nordvik et al har lavet med sclerosepatienter. De gav de scleroseramte 5 ml fiskelevertran pr dag samt B- og C-vitaminer. Tillige blev de anmodet om at spise mere fisk, grønsager, frugt og groft brød og nedsætte indtagelsen af mættede fedtstoffer

Efter to år var antallet af attakker faldet fra 1,39 til 0,06 per år. Invaliditetsgraden (EDSS) blev over to år nedsat fra 2,16 til 1,62. Eleve patienter fik det bedre, fires tilstand forblev uændret, og en fik det værre. Altså en meget positiv udvikling. 

Der er tale om en åben undersøgelse uden kontrolpersoner, og patienterne kendte til forsøget. Alligevel er det en bekræftelse af tidligere undersøgelser af Roy L Swank et al, Bates et al. og Goldberg et al, der har fået lignende resultater. Tillige er resultaterne i overensstemmelse med antallet af sclerosetilfælde og kostvaner i områder, samt scleroseramtes kostvaner. 

Hvad kan årsagen være til, at fiskeolier, som indeholder lange flerumættede omega 3 fedtsyrer, kan have så positiv effekt på sclerose? Omega 3 fedtsyrer udgør kun en meget lille del af fedtsyrerne i myelin, som bliver nedbrudt og genopbygget ved sclerose (O. Brian). Der er tre årsager: 

·        Fiskeolier hæmmer dannelsen af stoffer, der øger angrebet på myelin under attakker, samt øger dannelsen af stoffer, der hæmmer attakker.  (Gallai et al og Calder).

·        Lange flerumættede omega 3 fedtsyrer er nødvendige for genopbygning af myelin efter attak. Dette fremgår af, at patienter der lider af stofskiftesygdomme, hvor de ikke kan danne lange flerumættede omega 3 fedtsyrer ud fra korte fedtsyrer, ikke kan danne myelin. (Powel et al, Martinez et al)

·        Sclerosepatienter har mindre mængder af lange flerumættede omega 3 fedtsyrer end raske ved samme kost. (Nightingale et al). 

Der er ikke tvivl om, at kostens sammensætning er afgørende for scleroses opståen og udvikling. Ændring af kosten vil have mindst lige så meget betydning som brug af betainteferon. Kostændringen er imidlertid langt mindre risikabel, har gode bivirkninger og er langt billigere. 

Der mangler imidlertid forskning på området. Følgende forsøg er det vigtig at få startet hurtigt:

·        Forskning, der kan overbevise lægerne om kostens betydning for sclerose, således at disse kan arbejde positivt med.

·        Forskning, der kan vise, hvilken kostplan, der er optimal for helbredet og nem at gennemføre i praksis.

 Scleroseramte har imidlertid ikke tid til at vente på disse undersøgelser, der nemt kan tage 2-3 år. De må straks indtage fiskelevertran og nedsætte indtagelsen af landdyrfedt.

 

Karl Favrbo

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

Tlf.:54854044

  

Litteraturhenvisninger:

Acta Neurol Scand 2000 Sep; 102(3):143-9.

Effect of dietry advice and n-3 supplementation in newly diagnosed MS patients.

Nordvik I, Myhrn KM, Nyland H, Bjerve KS.

 

 AM J Clin Nutr 1988;48:1387-93.

Multiple sclerosis: the lipid relationship.

Roy L Swank, MD, PHD, and Aagot Grimsgaard.

 

 J Neurol Neurosurg Psychiatry 1989 Jan;52(1):18-22.

A double-blind controlled trial of long chain n-3 polyunsaturated fatty acid in treatment of multiple sclerosis.

Bates D, et al.

 

Med Hypotheses 1986 Oct;21(2):193-200.

Multiple sclerosis: decreased relapse rate through dietry supplementation with calcium, magnesium and vitamin D.

Goldberg P, Fleming MC, Picard EH.

 

J Lipid Res 1965 Oct;6(4):545-51.

Fatty acid and fatty aldehyde composition of the major brain lipids in normal human gray matter, white matter, and myelin.

O´Brien JS, Sampson EL.

 

J. Neuroimmunol 1995 Feb;56(2):143-53

Cytokine secretion and eicosanoid production in the peripheral blood mononuclear cells of MS patients undergoing dietry supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids.

Gallai V, Sarchielli P, Trequattrini A, Franceschini M, Floridi A, Firenze C, Alberti A, Di Benedetto D, Stragliotto E.

 

Ann Nutr Metab 1997;41(4):203-34.

n-3 polyunsaturated fatty acids and cytokine production in Heals and Disease.

Calder PC

 

Neurology 1990 Mar;403 PT 1):487-91

Juvenile multiple sclerose-like episodes associated with a defect of mitochondrial beta oxidation.

Powel BR, Kennaway NG, Rhead WJ, Reece CJ, Burlingame TG, Buist NR.

 

Neurologi 1998 Jul;52(1):26-32.

MRI evidens that docosahexaenoic acid ethyl ester improves myelination in generalized peroxisomal disorders.

Martinez M, Vazques E.

 

Acta Neurol Scand 1990 Jul;82(1):43-50

Red blod and adipose tissue fatty acid in mild inactive multiple sclerosis.

Nigtingale S, Woo E, Smith AD, French JM, Gale MM, Sinclair HM, Bates D, Shaw DA.

 

 

Ugeskrift for læger, 3.september 2001, 4887-89.

Kan D-vitamin stoppe sklerose?

Der er lavet nogle forsøg med at give skleroseramte specielle diæter (1,2.3), alle med godt resultat. Disse diæter er ret kompliserede, og det er derfor svært at se, hvad der er årsagen til det gode resultat. Der er indicier for, at omega 3 fedtsyrer (4) og antioxydanter (5) er godt for skleroseramte. På det sidste er der også kommet en del vægtige beviser for, at D-vitamin er godt for skleroseramte (6,7). Dette handler det efterfølgende om.

 P. Goldberg (8) fremsatte i 1973 den teori, at øget indtagelse af vitamin D og calcium kunne hindre sclerose og stoppe udviklingen heraf. Baggrunden herfor var først og fremmest geografisk udbredelsen af sclerose. Sclerose opstår ikke i egne under ækvator, hvor menneskene udsættes for meget sollys, der danner D-vitamin i huden. Tillige er det således, at sklerose opstår mindre hos personer, der bor højt i Schweiz end hos personer der bor i dalene. Der er mere ultraviolet lys som danner D-vitamin oppe end nede.  Sklerose opstår i begrænset mængde på steder med stor indtagelse af fiskeprodukter med stort indhold af D-vitamin f. eks i Vestnorge, Finmarken og Japan. Tillige henviser han til, at flere undersøgelser viser, at D-vitamin indgår i dannelsen af phospholipider, som indgår i dannelsen af myelin i hjernen.

P. Goldberg mener ikke, at de mængder af D-vitamin på 10µg/dag, som hindrer engelsk syge er nok til at hindre sclerose.  Børn udsat for stærk sol i troperne producere svarende til ca. 100 µg/dag D-vitamin. Toksisk dosis ligger på 1000-3000 µg/dag. Daglig indtagelse af D-vitamin bør sandsynligvis ligge i størrelsesordenen 50-100 µg/dag.

P. Goldberg har afprøvet sin teori på scleroseramte (1).  Goldberg et al har givet patienter 125µg/dag D-vitamin og dolomit. Antallet af attakker faldt fra forventet 22 til 9. Selv om der kun var 10 patienter, var der 95% sikkerhed for positiv effekt. De 125 µg/dag D-vitamin var indeholdt i ca. 20 g pr dag levertran. Fiskelevertran indeholder imidlertid også andre ting, som sandsynligvis har positiv effekt, nemlig omega 3 fedtsyrer og antioxidanter. Der var ikke andre ulemper ved forsøget end, at levertrannen havde en ubehagelig lugt, der fik flere til at stoppe før tid.

Efter Goldberg er der kommet en del undersøgelser, som bekræfter hans teori om D-vitamins betydning for sclerose: 

R. Wurthrich og H. P Rieder (9) viste, at antallet af attaker i Swiss svingede med årstiden. Der var flest tilfælde i marts efter den mørke tid og færrest tilfælde i oktober efter den lyse tid med stor D-vitamin produktion i huden. 

AF Embry et al (10) har vist, at antallet af ødelæggelser i hjernen målt ved magnetiske  resonance hos scleroseramte svinger over året på samme måde som indholdet af D-vitamin (25(OH)D) i blodet. Lavt indhold af D-vitamin svarede til stort antal af læsioner, medens højt indhold af D-vitamin svarede til lille antal af læsioner. 

J. Nieves et al (11) og F. Cosman et al (12) har sammenlignet sclerosepatienter med ikke sklerosepatienter og fundet, at sclerosepatienter har lavere indhold af D-vitamin (25(OH)D) i blodet og nedsat knoglemasse og flere benbrud som følge heraf. De patienter med lavt indhold af D-vitamin i blodet havde hurtigere knoglemassetab end de patienter, der havde normalt indhold.

 Cantona MT et al (13) har lavet forsøg med D-vitamin og eksperimental autoimmune  encephalomyelitis (EAE) hos mus. EAE bruges som model for sclerose. Mus, der fik D-vitamin til maden inden påføring af sygdommen fik ikke symptomer på sygdommen i modsætning til mus uden D-vitamintilsætning til maden. Tillige var det sådan af mus uden D-vitamin, som fik påført  sygdommen ophørte med at udvikle sygdommen, når de fik D-vitamin. Skal forsøgende overføres til mennesker vil det sige, at dersom mennesker får rigeligt med D-vitamin vil de ikke få sclerose, og dersom, de har sygdommen, kan den stoppes med tilførsel af D-vitamin. 

Cantona MT et al (14) har påvist, at årsagen til, at D-vitamin (1,25-dihydroxyvitamin D3) ved EAE har god effekt, skyldes dannelsen af to stoffer (antiencephalitogenic cytokine TGF-beta 1 og IL-4), der modvirker de autoimmune processer. 

Der er en række undersøgelser, som viser, at D-vitamin har indflydelse på immunsystemet.(15-23).

 Nordvik et al (2) har lavet diætforsøg med sclerosepatienter. De gav de skleroseramte 5 ml fiskelevertran pr dag, samt B- og C-vitaminer. Tillige blev de anmodet om at spise mere fisk, grønsager, frugt og groft brød og nedsætte indtagelsen af mættede fedtstoffer. Efter to år blev antallet af attakker nedsat fra 1,39 til 0,06 pr år. Invaliditetsgraden (EDSS) blev over to år nedsat fra 2,16 til 1,62. Elve patienter fik det bedre, fire var uændret og en fik det værre. Altså en meget positiv udvikling. Der var tale om en åben undersøgelse uden kontrolpersoner, hvor patienterne kendte til forsøget. Det er ikke til at sige om det var D-vitamin, omega-3-fedtsyrer eller antioxidanterne, der havde den gavnlige effekt.

Ovennævnte er ikke noget bevis på, at D-vitamin kan hindre og stoppe sclerose, men viser, at efterprøvning heraf er klart begrundet. Spørgsmålet er hvor meget skal indtages for, at det har en effekt.

 Nordisk Ministerråd (24) har oprindeligt fastsat den anbefalede mængde af D-vitamin ud fra, at en teske levertran med 10 µg/dag hindre engelsk syge (rakitis). Da der ikke var engelsk syge blandt voksne, og der havde vist sig overfølsomhed hos enkelte personer blev grænsen for voksne sat ned til 5 µg/dag. På grund af knogleskørhed hos ældre blev anbefalingen til personer over 60 år sat op til 10 µg/dag. Tillige har Nordisk Ministerråd fastsat, at det maximale indtag bør være 50 µg/dag.

Reinhold Vieth har i 1999 (25) lavet en god analyse af, hvad der bør anbefales med hensyn til D-vitamin. Den hidtil anbefalede normale dagsindtagelse på 5-10 µg/dag D-vitamin sikre kun mod engelsk syge hos børn, men er ikke optimalt for at modvirke benbrud hos ældre. Optimal effekt ligger ved 100 µg/dag D-vitamin. Sollys kan give en D-vitaminproduktion svarende til et indtag på 250 µg/dag. Der er reelt først rapporteret om overdosis og skader af D-vitamin ved indtagelse af over 1000µg/dag, idet der ses bort fra enkelte tilfælde af D-vitamin overfølsomhed.  Dagligt indtag bør være 100 µg/dag D-vitamin for at hindre knogleskørhed hos ældre, og maximalt indtag bør være 250 µg/dag.

 Konklusion:

1.      De officielle anbefalinger vedrørende indtag af D-vitamin bør tages op til revision på grundlag af Reinhold Vieth´s analyser. Dette er også rimeligt, da D-vitamin også er godt mod andre autoimmune sygdomme som arthritis og juvenile  diabetes (7),  samt visse kræftformer (25). Anbefalingerne bør afhænge af udsættelse for ultraviolet lys og svinge med årstiden.

2.      Der bør laves dobbelt blindede randomiserede forsøg,  hvor nogle sklerosepatienter får D-vitaminer for eksempel i form af levertranpiller andre får piller indeholdende kokosolie. Effekten bør blandt  andet måles ved hjernescanning. Man må opfordre forskere til at søge penge til formålet for eksempel hos skleroseforeninger eller producenter af levertran og D-vitamin.

3.      Det må anbefales sklerosepatienter, at tage D-vitamin gerne i form af levertranpiller, dog maximalt  50 µg/dag.

 

 

Karl Favrbo

Civilingeniør.

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

  

Litteratur:

1. Goldberg P, Fleming MC, Picard EH. Multiple sclerosis; decreased relapse rate through dietary supplementation with calcium, magnesium and vitamin D. Med Hypotheses 1986 Oct; 21(2): 193-200. 

2. Nordvik I, Myhrn KM, Nyland H, Bjerve KS. Effect of dietary advice and n-3 supplementation in newly diagnosed MS patients. Acta Neurol Scand 2000 Sep; 102(3): 143-9.  

3. Roy L Swank, MD, PHD, and Aagot Grimsgaard. Multiple sclerosis: the lipid relationship.

 AM J Clin Nutr 1988; 48:1387-93.  

4. Favrbo K. Sklerose kan stoppes. Ugeskr Laeger 2001 Feb 19;163(8):1135-6. 

5. C. Syburra, S. Pasi: Oxidative stress in Patients with multiple sclerosis. Ukr. Biochum, 1999 May-Jun; 71(3): 112-5. 

6. Hayes CE. Vitamin D: a natural inhibitor of multiple sclerosis. Proc Nutr Soc 2000 Nov;59(4):531-5.

7. Cantorna MT. Vitamin D and autoimmunity: is vitamin D status an environmental factor affecting autoimmune disease prevalence?  Proc Soc Exp Biol Med 2000 Mar; 223(3): 230-3. 

8. P. Goldberg. Multiple Sclerosis: Vitamin D and calcium as environmental determinants of prevalence. Intern. J. Environmental Studies 1974; 6: 19-27 and 121-129. 

9. R. Wutrich , H. P. Rieder. The Seasonal Incidence of Multiple Sclerosis in Swizerland. Europ. Neurol 1970; 3: 257-264. 

10. Embry AF, Snowdon LR, Vieth R. Vitamin D and seasonal fluctuations of gadolinium-enhancing magnetic resonance imaging lesions in multiple sclerosis. Ann Neurol  2000 Aug; 48(2):271-2.

11. Nieves J, Cosman F, Herbert J, Shen V, Lindsay R   High prevalence of vitamin D deficiency and reduced bone mass in multiple sclerosis. Neurology 1994 Sep; 44(9): 1687-92. 

12. Cosman F, Nieves J, Komar L, Ferrer G, Herbert J, Formica C, Shen V, Lindsay R
Fracture history and bone loss in patients with MS. Neurology 1998 Oct; 51(4): 1161-5. 

 13.  Cantorna MT, Hayes CE, DeLuca HF. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 reversibly blocks the progression of relapsing encephalomyelitis, a model of multiple sclerosis. Proc Natl Acad Sci U S A 1996 Jul 23; 93(15): 7861-4. 

14. Cantorna MT, Woodward WD, Hayes CE, DeLuca HF. 1,25-dihydroxyvitamin D3 is a positive regulator for the two anti-encephalitogenic cytokines TGF-beta 1 and IL-4.
J Immunol 1998 Jun 1; 160(11): 5314-9. 

15. Provvedini DM, Tsoukas CD, Deftos LJ, Manolagas SC. 1,25-dihydroxyvitamin D3 receptors in human leukocytes. Science 1983 Sep 16; 221(4616): 1181-3. 

16. Amento EP, Bhalla AK, Kurnick JT, Kradin RL, Clemens TL, Holick SA, Holick MF, Krane SM. 1 alpha,25-dihydroxyvitamin D3 induces maturation of the human monocyte cell line U937, and, in association with a factor from human T lymphocytes, augments production of the monokine, mononuclear cell factor. J Clin Invest 1984 Mar; 73(3): 731-9. 

17. Bhalla AK, Amento EP, Clemens TL, Holick MF, Krane SM. Specific high-affinity receptors for 1,25-dihydroxyvitamin D3 in human peripheral blood mononuclear cells: presence in monocytes and induction in T lymphocytes following activation. J Clin Endocrinol Metab 1983 Dec; 57(6): 1308-10. 

18. Muller K, Kriegbaum NJ, Baslund B, Sorensen OH, Thymann M, Bentzen K. Vitamin D3 metabolism in patients with rheumatic diseases: low serum levels of 25-hydroxyvitamin D3 in patients with systemic lupus erythematosus. Clin Rheumatol 1995 Jul; 14(4): 397-400. 

19. Rigby WF, Denome S, Fanger MW. Regulation of lymphokine production and human T lymphocyte activation by 1,25-dihydroxyvitamin D3. Specific inhibition at the level of messenger RNA. J Clin Invest 1987 Jun;79(6):1659-64. 

20. Lemire JM, Adams JS. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 inhibits the passive transfer of cellular immunity by a myelin basic protein-specific T cell clone. J Clin Invest 1984 Aug; 74(2): 657-61. 

21. Tsoukas CD, Watry D, Escobar SS, Provvedini DM, Dinarello CA, Hustmyer FG, Manolagas SC. Inhibition of interleukin-1 production by 1,25-dihydroxyvitamin D3. J Clin Endocrinol Metab 1989 Jul; 69(1):127-33. 

22. Koeffler HP, Amatruda T, Ikekawa N, Kobayashi Y, DeLuca HF. Induction of macrophage differentiation of human normal and leukemic myeloid stem cells by 1,25-dihydroxyvitamin D3 and its fluorinated analogues. Cancer Res 1984 Dec; 44(12 Pt 1): 5624-8. 

23. Ross TK, Darwish HM, DeLuca HF. Molecular biology of vitamin D action. Vitam Horm 1994;49: 281-326.


24. Nordisk Ministerråd: ”Nordiske næringsrekommendationer 1996”.

25. Vieth Reinhold. Vitamin D supplementation, 25-hydroxyvitamin D concentrations, and safety. Am J Clin Nutr 1999 May; 69(5): 842-56.

 

 Ugeskrift for læger: 164/43, 21. oktober 2002;504-5.

Mange danskere får for lidt D-vitamin

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin giver rachitis hos børn og at det hos ældre giver osteoporose. I de senere år har man fundet ud af, at D-vitamin er vigtig for mange andre funktioner, blandt andet immunforsvaret. Der er undersøgelser, der viser, at D-vitamin-mangel har betydning for udviklingen af en række autoimmune sygdomme som type 1 diabetes (1), psoriasis (2),  multiple sclerose (1), og osteoartritis (1), samt visse typer kræft (3). Der er tillige undersøgelser, der tyder på, at D-vitamin har betydning for blodtrykket (1).

Det er derfor vigtigt, at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Dette skal svare til, hvad man får i troperne gennem sollys, hvilket er et indhold i blodet af på 75-160nmol/l 25-hydrovitamin D (25(OH)D) efter Reinhold Vieth (1). 

Brot C et al (4) har lavet en udmærket undersøgelse af 2016 sunde kvinder i alderen 45-58 år med hensyn til (25(OH)D). Man har fulgt dem over 2,5 år. 25(OH)D er et godt udtryk for status med D-vitamin.

Man fandt en klar variation over året, med en kraftig stigning i juni og juli og faldende tendens frem til januar og en næsten konstant lav værdi frem til juni. At koncentrationen kun stiger i juni og juli er i god overensstemmelse med Holick MF ´s(5) målinger overført til danske forhold. En sådan beregning viser, at man i Danmark praktisk talt kun får D-vitaminproduktion fra sollys i juni og juli. 

Brot C et al (4) målinger viste, at selv om der blev taget solbad lå indholdet af 25(OH)D kun over 75nmol/l i ca 4 måneder. Alle andre lå permanent under 75nmol/l.

11% af alle lå under 25nmol/l i vinter/forårsmånederne. 59% af alle lå under 50nmol/l i vinter/forårsmånederne. Brot C et al (4) konklusion er, at en stor del kvinderne kunne betegnes som værende i D-vitaminmangel i hvert fald i vinter/forårsmånederne. 

Brot C et al (4) undersøgte også forskellige faktorers indflydelse på procent stigning af 25(OH)D i månederne december-maj:

Hel krops udsættelse for sollys gav 23%.  

Solariebrug gav 19,4%.

Kost gav 2,5*3,1=7,8%.

Vitamintilskud gav 20,1%.

Man kan heraf udlede følgende:

Det er ikke muligt ved solbad i Danmark at opnå nok D-vitamin.

Det kan ikke udelades, at løbende brug af solarie er i stand til at give tilstrækkeligt D-vitamin, men dette er næppe praktisk muligt og vil medføre stort tidsforbrug.

Kosten giver kun lidt D-vitamin.

Det nuværende vitamintilskud på ca 5µg D-vitamin pr dag har helt utilstrækkelig effekt. Dette er i god overensstemmelse med Reinhold Vieths (1) målinger, som viser, at man skal op på 100µg/dag D-vitamin. 

Brot C et al (4) målte også PTH som er et udtryk for afkalkning af knoglerne. Det viser sig, at kun når 25(OH)D var over 100nmol/l, var der ikke forhøjet PTH.

 

Den eneste praktiske mulighed for at opnå tilstrækkelig høje 25(OH)D koncentrationer er at hæve det daglige normalindtag i form af vitaminpiller til 100 µg pr dag. Dette er i strid med den hidtidige frygt for overdosering. Reinhold Vieth (1) har imidlertid foretaget en undersøgelse af alle de tilfælde af overdosering, der har været beskrevet. Det viser sig, at alle veldokumenterede  beretninger har været ved indtag af over 1000µg/dag og kun med kunstige D2-vitamin (ergocalciferol). Der er ingen veldokumenterede overdoseringer med det naturlige D3-vitamin (cholecalciferol). Der er derfor ingen væsentlig risiko ved et indtagelse af 100µg/dag D3-vitamin.

 Konklusion

Det er ikke så mærkeligt, at der er mange med afkalkning af knogler, kræft og autoimmune sygdomme i Danmark. 

Følgende bør ske:

1.     D2-vitamin bør forbydes som kosttilskud, idet det er mindre effektiv end D3-vitamin og muligvis mere sundhedsskadeligt(1).

2.     Det anbefalede daglige indtag af D3-vitamin bør sættes til 100µg/dag og den tilladte mængde i vitaminpiller øges til 100µg/dag.

3.     Læger bør måle 25(OH)D i blodet ved afkalkning af knogler, autoimmune sygdomme, kræft og forhøjet blodtryk. 25(OH)D bør ligge i området 75nmol/l-160nmol/l (1).

4.     Brot C et al (4) angiver, at deres undersøgelser er planlagt til at vare 20 år. Disse undersøgelser bør udvides til også at omfatte undersøgelser af tilfælde af afkalkning/benbrud, autoimmune sygdomme, kræftsygdomme og forhøjet blodtryk. Det kan ikke være noget problem at få penge hertil af de respektive patientforeninger.

  

Nykøbing F                                                        Karl Favrbo

Civilingeniør

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

  

Litteratur

1.   Reinhold Vieth. Vitamin D Nutrition and its Potential Health Benefits forBone, Cancer and Other Conditions. Journal of Nutritional & Environmental Medicine (2001) 11, 275– 291.

2.   A. Perez, T.C. Chen, A.Turner, R. Raab,  J. Bhawan, P. Poche and M.F. Holick. Efficacy and safety of topical calctriol (1,25-dihydroxyvitamin D3) for the treatment of psoriasis. British Journal of Dermatology 1996;134;238-46.

3.   Ainsleigh HG. Beneficial effects of sun exposure on cancer mortality. Prev Med 1993 Jan;22(1):132-40.

4.   Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N, Gram J, Hermann AP, Sørensen OH. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001 Aug;86 Suppl 1:S97-103.

5.   Holick MF. The cutaneous photosynthesis of previtamin D3: a unique photoendocrine system. J Invest Dermatol 1981 Jul;77(1):51-8.

 

 

Ugeskrift for læger: 16572,6. januar 2003.

D3-vitamins bivirkninger. 

I Ugeskrift for læger har jeg tidligere haft et indlæg (1), hvor jeg nævnte, at nye undersøgelser har vist, at D-vitamin har betydning for udviklingen af en række sygdomme specielt de autoimmune sygdomme type 1 diabetes, psoriasis, multiple sclerose og osteoatritis, samt visse typer af kræft. For at hindre disse sygdomme skal man imidlertid op på et indhold på 75-160 nmol/l 25-hydrovitamin D3 i blodet, hvilket svarer til et indtag på ca 100µg/dag D3-vitamin.

Christian Mølgaard og Arne V. Astrup har været så venlig at svare (1). Christian Mølgaard og Arne V. Astrup er enige i, at D-vitamin har betydning for udviklingen af en række sygdomme relateret til immunsystemet. Christian Mølgaard og Arne V. Astrup fastholder imidlertid de gamle normer fra Nordisk råd (2). De henviser i forsvar herfor til bivirkninger angivet i Lægemiddelkataloget (3). 

Nu er der ingen litteraturhenvisninger i Lægemiddelkataloget. Det er derfor ikke muligt at afgøre hvilken risiko, der er for de nævnte bivirkninger. Denne risiko skal jo sættes op mod den store sandsynlighed for, at D3-vitamin kan reducere antallet af autoimmune sygdomme meget kraftigt og nedsætte visse kræftsygdomme væsentligt.

Derfor skal jeg anmode om, at få de litteraturhenvisninger på videnskabelige artikler eller lignende, som ligger bag de angivne bivirkninger.

 Nykøbing F

    Karl Favrbo

Civilingeniør

E-mail: favrbo@tele.dk

 

Litteratur

1.      Karl Favrbo. Mange danskere får for lidt D-vitamin. Ugeskr Læger 2002: 164/43;5041-42.

2.      B Nordisk Ministerråd. Nordiska Næringsrekommedationer 1996. København: Nordisk  Forlagshus 1996.

3.      Lægemiddelkataloget. Vitamin D og stoffer med lignende virkning, 2002. (www.lk-online.dk/default.asp)

 

 

Ugeskrift for læger:

 

Indsendt 14. februar 2004

D-vitamin og prostatacancer.

 Der er kommet en artikel over nogle undersøgelser af Tuohimaa P et al, som har sammenlignet serums indhold af hydroxyvitamin D med risikoen for at få prostatacancer (1). Undersøgelsen omfattede mænd i Finland, Norge og Sverige. Tuohimaa P et al er kommet til den konklusion, at både lavt indhold og højt indhold af hydroxyvitamin D i serum medfører øget risiko for prostatacancer.

 At lavt indhold af hydroxyvitamin D i serum øger risikoen for prostatacancer er almindelig kendt fra andre undersøgelser (2).

At højt indhold af hydroxyvitamin D i serum skulle øge cancertilfældene er umiddelbart vanskeligt at forstå. Ser man nærmere på tallene i artiklen viser det sig, at det er hos Nordmændene, at højt hydroxyvitamin D i serum giver øget risiko for prostatacancer. Højt indhold af D-vitamin i blodet kommer hovedsageligt fra indtag gennem kosten i form af kosttilskud eller ved spisning af fisk. I Norge fås de høje værdier af D-vitaminer i serum ved at spise meget fisk.

 Severson RK et al har foretaget en undersøgelse af  7999 mænd indvandret fra Japan til Hawaii (3). Man har sammenlignet kostvaner med risikoen for at få prostatacancer. Disse undersøgelser viste blandt andet, at indtagelse af tang øger risikoen for prostatacancer (RR.1,74; 95%CL:1,05-2,90). Tang er en del af første trin i fødekæden for fisk.

 Nu er det almindelig kendt, at der i fisk kan være forureninger af karcinogener, så som PAH, PCB, cadmium og arsen (4,5).

 Det er derfor mest sandsynligt, at når høje værdier af D-vitaminer i blodet giver øget risiko for prostatacancer, skyldes dette indtagelse af fisk med karcinogener. Dette bør selvfølgeligt verificeres ved yderlige undersøgelser.

 Konsekvenserne af dette kan let blive store.  Ud herfra bør man således ikke spise fisk, men i stedet indtage omega-3 fedtsyrer og D3-vitaminer, som er renset for karcinogener.

 Der er derfor meget behov for undersøgelser af

a.      Indholdet af karcinogener i fødevaretilskud som levertran, fiskeolie og D3-vitamin.

b.     Indholdet af karcinogener i fiske- og skaldyrsprodukter, der sælges i Danmark.

c.     Hvor i fisk og skaldyr karcinogenerne findes.

 Herved vil man muligvis kunne undgå karcinogenerne.

 

Nykøbing F

Karl Favrbo

Civilingeniør

E-mail:favrbo@post6.tele.dk

  

Litteratur:

1. Tuohimaa P, Tenkanen L, Ahonen M, Lumme S, Jellum E, Hallmans G, Stattin P, Harvei S, Hakulinen T, Luostarinen T, Dillner J, Lehtinen M, Hakama M. Both high and low levels of blood vitamin D are associated with a higher prostate cancer risk: a longitudinal, nested case-control study in the Nordic countries. Int J Cancer. 2004 Jan 1;108(1):104-8.
2. 1.reservelægeHenning Glerup & overlæge Erik Fink Eriksen: D-vitamin: gamle paradokser og nye perspektiver. Ugeskrift for læger. 2004 Jan 5; 36-40.

3. Severson RK, Nomura AM, Grove JS, Stemmermann GN. A prospective study of demographics, diet, and prostate cancer among men of Japanese ancestry in Hawaii.  Cancer Res. 1989 Apr 1;49(7):1857-60.

4. Goksoyr A, Husoy AM, Larsen HE, Klungsoyr J, Wilhelmsen S, Maage A, Brevik EM, Andersson T, Celander M, Pesonen M, et al. Environmental contaminants and biochemical responses in flatfish from the Hvaler Archipelago in Norway. Arch Environ Contam Toxicol. 1991 Nov; 21(4): 486-96.

5. Berg V, Ugland KI, Hareide NR, Groenningen D, Skaare JU. Mercury, cadmium, lead, and selenium in fish from a Norwegian fjord and off the coast, the importance of sampling locality. J Environ Monit. 2000 Aug; 2(4): 375-7.

 

Ugeskrift for læger 166/38, 13 september 2004.

Hvorfor ikke gøre noget reelt ved D-vitaminmanglen?

Endelig er rapporten om D-vitamin kommet fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (1).

Den indeholder en udmærket beskrivelse af, hvorledes den danske befolkning lider af D-vitaminmangel.

Derudover beskriver den, hvorledes dette medfører, at mange lider af knogleskørhed og nedsat muskelstyrke med fald- og frakturrisiko til følge. Tillige indeholder den nogle af forskningsresultaterne om, hvorledes D-vitaminmangel indvirker på en række alvorlige sygdomme. Der er tale om: Kræft (coloncancer, prostatacancer, mammacancer), Autoimmune sygdomme (Type 1 diabetes, Inflammatoriske tarmsygdomme, Dissemineret sclerose), Infektionssygdomme mm. 

Til fastlæggelse af øvre sikre grænse for indtag af D-vitamin henvises til en litteraturundersøgelse foretaget af en komite´ under Europakommissionen (2). Her har man fastsat, det maximale indtag for voksne til 50 µg D-vitamin/dag og for børn til 25µg D-vitamin/dag. Komiteen skriver: “A upper intake level of 50 µg vitamin D/day is considered to offer adequate protection against the risk of hypercalciuria and hypercalcaemia.”

Man skulle nu vente, at den danske rapport (1) ville fastsætte anbefalede normer svarende til kommiteens angivelser i hvert fald i vinter og forårsmånederne. Det er ikke tilfældet. Man anbefaler en øgning af det anbefalede tilskud til voksne fra 5 µg/dag til 7,5 µg/dag og at plejehjemsbeboere får 20 µg/dag i stedet 10 µg/dag. Dette vil ikke fjerne D-vitaminmanglen i den danske befolkning. Brot et al har således vist, at indtag af vitaminpiller med D-vitamin (5-10µg/dag) kun har lille betydning. Efter formler af Stamp et al (4) vil en øgning af indtag fra 5µg til 7,5 µg kun give en øgning af hydroxyvitamin D på ca 4 nmol/l i plasma. Udvalget angiver i øvrigt, at øgningen af D-vitamin til plejehjemsbeboere kun medfører et fald i osteoporotiske frakturer på 20-30%.

Hvorfor vil man ikke gøre noget reelt ved D-vitaminmanglen i den danske befolkning?

 

 

Civilingeniør Karl Favrbo, Nykøbing F

E-mail: favrbo@post6.tele.dk

 

Litteratur.:

1   Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning: D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. 2004.

2   The  European Commission: Scientific Committee on Food: Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Vitamin D (expressed on 4 December 2002).

3        Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N, Gram J, Hermann AP, Sørensen OH. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001 Aug;86 Suppl 1:S97-103.

4        Stamp TC, Haddad JG, Twigg CA. Comparison of oral 25-hydroxycholecalciferol, vitamin D, and ultraviolet light as determinants of circulating 25-hydroxyvitamin D. Lancet. 1977 Jun 25;1(8026):1341-3.


 

Ugeskrift for læger 2007;169(14):1334.

 

Det anbefalede indtag af D-vitamin skal være større.

 

Der er i de senere år fremkommet resultater, der viser, at det daglige indtag af D-vitamin (DV) bør være ca 100 µg. Der er blandt andet følgende:

 

  1. Efter ”Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning: D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres, 2004” sættes den nedre grænse for tilstrækkelig 25-hydroxyvitamin D (25-HVD) i serum til ca 50 nmol/l for at hindre knogleskørhed. Dette svarer til et indtag af DV på gennemsnitlig 35 µg/d (1).  For at sikre, at alle får nok, skal man op på mindst det dobbelte.
  2. Dr. Elina Hyppoenen et al (2) har lavet en undersøgelse af 10.821 børn i Lapland og nordlige Finland og sammenlignet indtagelsen af DV og tilfælde af sukkersyge type 1. Dem, der regelmæssigt tog 50 µg/d DV, havde kun 12% risiko for at få sukkersyge, i forhold til dem, der ikke fik DV. Der var tale om børn.
  3. Heike A Bishoff-Ferrari et al (3) har undersøgt muskelstyrken hos ældre mennesker sammen med indholdet af 25-HVD i serum. Det viste sig, at muskelstyrken steg op til en koncentration i serum af 25-HVD på ca 120 nmol/l. Dette svarer til et indtag af DV på ca 121 µg/d (1).
  4. Munger et al (4) har sammenlignet indholdet af 25-HVD i serum med risikoen for at få sclerose. Det viste sig, at man skulle op på 99-153 nmol/l for med sikkerhed at nedsætte risikoen for sclerose. Dette svarer til et indtag af DV på 92-170 µg/d (1).

 

En enkelt af disse undersøgelser viser ikke nok, men sammen medfører de meget stor sandsynlighed for, at indtag af D3-vitamin skal op på ca 100 µg/d.

 

Tilsætning af D3-vitamin til kosten er nok nødvendigt, idet det er svært at få den danske befolkning til at tage kosttilskud eller højfjeldssol. Der vil tillige være behov for andre tiltag, som måling af 25-HDV i plasma hos visse patienter og kosttilskud.

 

John N Hatcock et al fra Concil for Responsible Nutrition er kommet med en artikel i American of Clinical Nutrition. Ud fra den viden, der findes i dag, anbefaler de at hæve den øvre grænse for indtag af DV til 250 µg/d.(5)

 

Karl Favrbo

Civilingeniør

Nykøbing F

 

Litteratur:

1.      Stamp TC et al. Comparison of oral 25-hydroxycholecalciferol, vitamin D, and ultraviolet light as determinants of circulating 25-hydroxyvitamin D. Lancet. 1977 Jun 25;1(8026):1341-3.

2.      Hypponen E et al. Intake of vitamin D and risk of type 1 diabetes: a birth-cohort study. Lancet 2001 Nov 3;358(9292):1500-3.

3.      Bischoff-Ferrari HA et al. Higher 25-hydroxyvitamin D concentrations are associated with better lower-extremity function in both active and inactive persons aged > or =60 y. Am J Clin Nutr. 2004 Sep;80(3):752-8.

4.      Munger KL et al. Serum 25-hydroxyvitamin D levels and risk of multiple sclerosis. JAMA.2006 Dec 20;296(23):2832-8.

5.      Hathcock JN, Shao A, Vieth R, Heaney R. Risk assessment for vitamin D.
Am J Clin Nutr. 2007 Jan;85(1):6-18.